Menu

Danske digterruter er tilgængelige over hele landet

Jylland

Digterruten for Inger Christensen

Gennem Vejles skønne natur

Den lange digterrute begynder ved Himmelpind og tager dig op i Vejles berømte bakker. Herfra hægter den sig på den korte rute, der begynder i hendes gamle kvarter ved Spinderihallerne, går gennem byen og slutter med udsigt til fjord og by.

Gå til rute

Digterruten for Thøger Larsen

I Lemvigs landskab

Digterruten for Thøger Larsen følger Planetstien. Den starter i svinget ovenfor Lemvig Museum og slutter ved digterens mindesten på Gjeller Odde.

Gå til rute

Digterruten for Jeppe Aakjær

På Salling nær Skive

Digterruten begynder ved gården Jenle og fører til Astrup Vig og forbi digterens grav og slutter i gårdens haveanlæg. Trampestien går gennem forskellig bevoksning i et lettere kuperet terræn. Her er ager, overdrev, strandeng, Limfjordskyst og skov.

Gå til rute

Digterruten for St. St. Blicher

På den midtjyske hede

Digterruten begynder ved Blicheregnens Museum og fører til fødestedet i Vium, forbi E Bindstouw og Grathe Monumentet og slutter i Kompedal Plantage på Blichers elskede hede med lyng, granskov og åbne vidder.

Gå til rute

Digterruten for Kaj Munk

Nær Vesterhavet og Vedersø

Digterruten for Kaj Munk starter ved Kaj Munks Præstegård i Vedersø og fører gennem præstegårdens smukke park.

Gå til rute

Digterruten for Johannes V. Jensen

På den naturskønne Louns Halvø

Digterruten begynder ved Louns Kirke og udfolder sig på en vandretur på den naturskønne Louns Halvø.
Ruten går gennem forskellig bevoksning gennem kuperet terræn. Her er agerland, skovbakker, strandeng, klint, limfjordskyst og skov.

Gå til rute

Digterruten for Johannes V. Jensen #2

I de himmerlandske heder

Digteruten for Johannes V. Jensen kan opleves på Vindblæs Hede. Kommer man i bil, kan man parkere på holdepladsen Aarsvej 141, 9670 Løgstør og begynde ruten hér. Vandrere og cyklister på Hærvejsruten/Himmerlandsstien kan begynde ved shelterpladsen ved De Himmerlandske Heder. Ruten går af grusveje og trampestier i stedvist kuperet terræn. Man kan møde græssende dyr i naturstyrelsens indhegninger.

Gå til rute

Digterruten for Ambrosius Stub

Gennem Ribes gamle gader

Digterruten begynder ved skolestuen i Sønderportsgade og slutter ved Per Kirkebys mindesten ved Sct. Catharinæ kirkegård, hvor Stub ligger begravet. Undervejs bevæger man sig gennem den gamle by og ud til Slotsbanken med udblik til grønne enge og tilbage gennem gyder og alleer.

Gå til rute

Digterruten for H.A. Brorson

I Ribes brostensbelagte gader

Digterruten for Brorson begynder ved Taarnborg, går forbi domkirken og Slotsbanken og slutter i rosenhaven bag Jacob A. Riis Museum.
Ruten går ad brostensbelagte gader, grusbelagte stier, over broer og gennem smalle passager.

Gå til rute

Digterruten for Carit Etlar

I Frederica med udsigt til Lillebælt

På digterruten for Carit Etlar føres man via stier igennem forskellig bevoksning og kuperet terræn på Fredericia Vold og ud til Lillebælt.

Gå til rute

Fyn

Digterruten for Agnes Henningsen

Lundsgaard Gods nær Kerteminde

Digterruten begynder og slutter ved Kulturhus Anexet og fører forbi godset med udsigt til Storebælt og gennem skov. Ruten går gennem forskellig bevoksning i et let tilgængeligt terræn. Her er herregårdspark, skov, mark og kyst.

Gå til rute

Digterruten for Johannes Jørgensen

I smukke Svendborg

Ruten er en rundtur i Johannes Jørgensens barndomsby med ophold på betydningsfulde steder lige fra barndomshjemmene, Skt. Knuds kirke, havnen, hvor hans fars skib lå, og kirkegården med familiegravstedet.

Gå til rute

Sjælland og øerne

Digterruten for Martin Andersen Nexø

På Bornholm, i og omkring Nexø

Digterruten starter ved Martin Andersen Nexøs Mindestuer, går over Balka Lyng, Lystskoven og Østersøens blå vand, forbi Vange-gemmerhuset, Kildebakkestræde, Nexø Torv, Martins Skole og hjem til Mindestuerne.

Gå til rute

Digterruten for Frank Jæger

I Nordsjællands smukke natur

Digterruten kan besøges i vilkårlig rækkefølge. De tre landart-værker er placeret ved shelterpladsen ved Bastrup Sø tæt på Bastrup Tårnet, i Ganløse Eged, og ved Buresø – Nordsjællands reneste ferskvandssø. De tre værker, Snedkeren, Enhjørningen og Baronen, er skabt af Søren Brynjolf og Henrik Dyreborg Wagner.

Gå til rute

Digterruten for Tove Ditlevsen

På Vesterbro i København

Digterruten for Tove Ditlevsen begynder i digterens barndomsgade og tager dig med rundt på Vesterbro. Den slutter ved Kristkirken, hvorfra Ditlevsen blev begravet. Ruten giver et indblik i Ditlevsens nuancerede brug af barndomslandet som litterær scene.

Gå til rute

Digterruten for Martin A. Hansen

I Stevns skønne natur

Martin A. Hansens forfatterskab viser en sammenhæng mellem sted, liv og skrift. Ruten går fra Karen Bramsons ”Solgård”, forbi Tryggevælde Ådal, til Ranestedet Varpelev og ender ved Holtug kirke.

Gå til rute

Digterruten for Karen Blixen

I Nordsjælland ved Rungstedlund

Digterruten for Karen Blixen leder dig forbi forfatterhjemmet Rungstedlund, over den hvide bro, forbi Blixens gravsted, gennem vildskov og Fuglereservat. Trampestien går gennem forskellig bevoksning i et forholdsvis fladt terræn. Her er hav, have, græsningsfolde og vildskov.

Gå til rute

Digterruten for Henrik Pontoppidan

I Hornsherred nær Frederikssund

Oplev Hornsherreds fine landskaber, hvor Pontoppidans liv og forfatterskab tog form.

Gå til rute
Selsø Møllekrog

Digterruten for Emil Aarestrup

I købstaden Nysted på Lolland

Digterruten begynder ved Emil Aarestrups Hus, fører gennem byen, tilbage via Rørsøen og havnen og fortsætter til skansen og havet for at slutte ved Gammel Torv. Ruten kombinerer autentisk bymiljø fra Aarestrups tid med et smukt indtryk af vandet og bugten ved Nysted.

Gå til rute

Digterruten for B.S. Ingemann

I det naturskønne Sorø

Digterruten begynder ved porten til Sorø Akademi og fører langs Sorø Sø forbi Ingemanns Hus og Ø, gennem naturområdet Flommen og slutter ved gravstedet bag Klosterkirken. Man bevæger sig gennem Akademiets romantiske have samt skov og eng.

Gå til rute
Designed by fingerspitz*