█Menu

Hør om Karen Blixens fortællekunst i Fuglereservatet

Digterrute for Karen Blixen ved Rungstedlund

Karen Blixen skrev verdenslitteratur fra Rungstedlund, som hun forærede til sin eftertid, og til fuglene. Museet er omgivet af fuglereservat, have, Ewalds Høj og vildskov.

1,2 km
10 bogmærker

Gå til bogmærker og lyd

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Karen Blixen

Født: 17. april 1885, Rungstedlund
Død: 7. september 1962, Rungstedlund

Karen Blixen er en af Danmarks få verdensberømte forfattere. Hendes liv og værker er forbundet med sensation og myter, sorger og sejre. Syv værker nåede hun at udgive, det første som 49-årig i 1934, det sidste i 1960. Mest kendt er Den afrikanske Farm, som handler om de 17 år, hvor hun drev en kaffefarm i Afrika. Sproget er farverigt og mættet af billeder og symboler. Temaerne i værkerne centrerer sig om de store ting i livet og kunsten – kærlighed, køn, skæbne, identitet og natur. Det gennemgående spørgsmål er ”Hvem er jeg?”

”Jeg kan slet ikke se, at der er nogen grænse mellem Naturen og Mennesket. Jeg har tit ønsket at jeg havde en Hukommelse som et Træ, der bærer hvert eneste enkelt Aarring præget i sit Væsen.”

Om ruten

Digterruten for Karen Blixen leder dig forbi forfatterhjemmet Rungstedlund, over den hvide bro, forbi Blixens gravsted, gennem vildskov og Fuglereservat. Trampestien går gennem forskellig bevoksning i et forholdsvis fladt terræn. Her er hav, have, græsningsfolde og vildskov.

Langs ruten er der grønne bænke med hver sit smukke vue over Karen Blixen Fuglereservat. Her kan du hente de korte fortællinger, slå dig ned eller vandre videre med en god historie.

1,2 km
10 bogmærker

Ruten i bogmærker

  1. Fru Christensens Bænk

    Den maleriske Blixen

    Oplæser: Birgitte Hjort Sørensen. Ekspert: Bente Scavenius. Produceret af HeySound og Karen Blixen Museum.

    Karen Blixen og Det Maleriske

  2. Fruens Bænk

    Filosoffen Karen Blixen

    Oplæser: Birgitte Hjort Sørensen. Ekspert: Sune de Souza Schmidt Madsen. Produceret af HeySound og Karen Blixen Museum.

    Filosoffen Karen Blixen

  3. Madam Carlsens Bænk

    Den gastronomiske Blixen

    Oplæser: Birgitte Hjort Sørensen. Ekspert: Signe Wulff. Produceret af HeySound og Karen Blixen Museum.

    Karen Blixen og Det Gastronomiske

  4. Gøgebænk

    Blixen og Identitet

    Oplæsning: Birgitte Hjort Sørensen. Ekspert: Lasse Horne Kjældgaard. Produceret af HeySound og Karen Blixen Museum.

    Blixen og identitet

  5. Uglebænk

    Blixens Pagter

    Oplæsning: Birgitte Hjort Sørensen. Ekspert: Elisabeth Nøjgaard. Produceret af HeySound og Karen Blixen Museum.

    Blixens pagter

  6. Boganis Bænk

    Blixen og Jagten

    Oplæsning: Birgitte Hjort Sørensen. Ekspert: Knud Brix. Produceret af HeySound og Karen Blixen Museum.

    Blixen og Jagten

  7. Spættebænk

    Blixen og Køn

    Oplæsning: Birgitte Hjort Sørensen. Ekspert: Dag Heede. Produceret af HeySound og Karen Blixen Museum.

    Blixen og køn

  8. Nattergalebænk

    Blixens Fugle

    Oplæsning: Birgitte Hjort Sørensen. Ekspert: Mads Bunch. Produceret af HeySound og Karen Blixen Museum.

    Blixens fugle

  9. Tores Bænk

    Blixen og Kærlighed

    Oplæsning: Birgitte Hjort Sørensen. Ekspert: Elisabeth Skou. Produceret af HeySound og Karen Blixen Museum.

    Blixen og Kærlighed

  10. Løvsangerbænk

    Blixen og Naturen

    Oplæsning: Birgitte Hjort Sørensen. Ekspert: Helle Solvang. Produceret af HeySound og Karen Blixen Museum.

    Karen Blixen og naturen

Vil du vide mere om Karen Blixen?

Karen Blixen Museum Rungstedlund

Rungstedlund var oprindeligt kro med tilhørende landbrug, der blandt andre husede digterne Ludvig Holberg og Johannes Ewald i 1700-tallet. Karen Blixens far, Wilhelm Dinesen, købte i 1879 hele stedet, der omfattede Rungstedlund, Rungstedgård, Folehavegård og Sømandshvile. Her voksede Karen Blixen op med sine fire søskende, og det var her, hun vendte tilbage til i 1931 efter 17 år i Kenya. I 1991 åbnede Rungstedlund som Karen Blixen Museum og omfatter forfatterhjem, have, fuglereservat og magasinbygning med butik, café og kulturhus.

Karen Blixen Museum Rungstedlund

Rungsted Strandvej 111

2690 Rungsted Kyst

Besøg hjemmeside

Gå med i Ole Lund Kirkegaards fodspor i barndomsbyens gader, og hør hvordan livet her blev inspirationen til hans forfatterskab

Digterrute for Ole Lund Kirkegaard ved Skanderborg

Ruten følger i Ole Lund Kirkegaards fodspor fra barndomshjemmet til Skvæt Mølle, hvor fantasi og virkelighed mødes. 

2,5 km
8 bogmærker

Gå til bogmærker og lyd

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Ole Lund Kirkegaard

Født: 29. juli 1940, Skanderborg
Død: 23. marts 1979, Urlev

Ole Lund Kirkegaards forfatterskab omfatter nogle af landets mest læste og banebrydende børnebøger, og han er en af Danmarks få verdenskendte børnebogsforfattere. Blandt hovedværkerne er debutromanen Lille Virgil (1967), Orla Frøssnapper (1969), Otto er et næsehorn (1972) og Gummi-Tarzan (1975). Ole Lund Kirkegaards forfatterskab begyndte i et af de mest skelsættende år for dansk børnelitteratur. Her skete en udvikling, der siden har defineret hvordan dansk og nordisk børnelitteratur er udformet. I et sammensurium af nonsens, en skæv streg og en god fantasi er hans værker helt unikke, og der findes ikke rigtigt noget, som ligner det. Hverken før eller efter.

”Hver dag morer tusindvis af børn sig over Lille Virgils gale streger, mens andre har ondt af Gummi-Tarzan(…)”

citat: Anna Karlskov Skyggebjerg, ph.d. i børnelitteratur

Om ruten

Digterruten for Ole Lund Kirkegaard begynder foran forfatterens barndomshjem og tager dig med rundt i Skanderborg og omegn, hvor meget af inspirationen til hans værker kommer fra. Den slutter ved Skvæt Mølle, hvor Lund Kirkegaards virkelighed og fantasifulde univers mødes.

2,5 km
8 bogmærker

Ruten i bogmærker

Lydfortællingerne er fortalt af Frank Damgaard, Anna Karlskov Skyggebjerg, Birgitte Abildgaard & Uffe Høj. De er produceret og tilrettelagt af Mathias Lyhne & Mathilde Reinecke-Tellefsen. Scan QR-koden og lyt med, mens du går turen.

  1. Den magiske have på Møllegade

    Ole Lund Kirkegaards Stræde 11

    1 – Oles barndomshjem

  2. Litteratur er også for børn

    Købmandens Hus på hjørnet af Ole Lund Kirkegaards Stræde og Adelgade 

    2 – Købmandens Hus

  3. Ole, en multikunstner

    Flisen ud for Adelgade 86

    3 – Otto er et næsehorn-flise på Adelgade

  4. Di Heslige Slønglers Klup

    Sløngel-Pladsen

    4 – Sløngel-Pladsen

  5. De skæve og de skøre

    Flisen ud for Adelgade 101

    5 – De Hæslige Slyngler-flise på Adelgade

  6. Humoren & sproget

    Gavlmaleriet ved Coops P-plads

    6 – Gavlmaleriet fra Otto er et næsehorn

  7. Ole & alle slags børn

    Skanderborg Realskole

    7 – Skanderborg Realskole

  8. Den tohovedede drage

    Græsplænen ved ’Skvæt Mølle’, Oddervej 22-23

    8 – Skvæt Mølle

Vil du vide mere om Ole Lund Kirkegaard?

Museum Skanderborg

Museum Skanderborg har rødder tilbage til 1913, hvor en oldtidssamling blev tilbudt byen. I 1950’erne udgravede man hundrevis af våben og hærudstyr fra jernalderen i det nærliggende Illerup Ådal. Et arbejde der medførte oprettelsen af Skanderborg Museumsforening. I 1979 åbnede det første selvstændige udstillingsrum i den gamle dommergård på Adelgade 5. I 2020 flyttede afdelingen til lokaler på Skanderborg Station, i byens gamle post- og telegrafbygning fra 1980’erne.

Det er her hvor Museum Skanderborgs hovedafdeling PERRON1 har til huse.

PERRON1
Museum Skanderborg
Jernbanevej 9, 8660 Skanderborg

Besøg hjemmeside

Gå på jagt i Kaj Munks digte

Digterrute for Kaj Munk ved Vedersø

Ved Vesterhavet i Vedersø ligger Kaj Munks Præstegård. Her skrev, levede og ydede Kaj Munk modstand mod besættelsesmagten.

0,5 km
10 bogmærker

Gå til bogmærker og lyd

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Kaj Munk

Født: 13. januar 1898, Maribo
Død: 4. januar 1944, skudt ved Hørbylunde Bakke

Kaj Harald Leininger Munk var uddannet præst, men skrev allerede som 8-årig “Mit første Digt”, hvis første vers “Foråret saa sagte kommer” blev til titlen på erindringsværket fra 1942. Gennem Kaj Munks digte, fortællinger, skuespil og prædikener møder man en sammensat skikkelse, der både var et legebarn, naturmenneske, jæger, elsker, fader, gudfrygtig kristen og modstandsmand.

Kaj Munk var en dansk digterpræst, der i dag er mest kendt for sine skuespil og for den modstand, der under Anden Verdenskrig førte til han blev likvideret af nazitiske håndlangere i 1944. Kaj Munks skuespil rummer både dybe eksistensspørgsmål og befriende humor. Samtidig udtrykker hans digtning kærlighed og respekt for naturen, for barnet og for alt det sårbare. Kendte værker er digtet ”Den blaa Anemone” (1943) og skuespillet Ordet (1925/32).

”Så Farvel, du dejlige Præstegård med blæsthærdet Park i gyngende Eng langs sivøet Sø”

Vedersø-Jerusalem Tur-Retur (1934)

Om ruten

Digterruten starter og slutter ved Kaj Munks hjem i Vedersø. Den går gennem parken, ved flaghøjen, kanalen og hvor de blå anemoner vokser. Stien går gennem et lettere kuperet terræn. Her er overdrev, sø, rørskov, lysåben løvskov, ager og eng.

0,5 km
10 bogmærker

Ruten i bogmærker

Teksterne læses op af Esben Dalgaard og kommenteres af Johs. Nørregaard Frandsen. Lyden er produceret af HeySound.

  1. På plænen

    Mit første digt – oplæsning
    Mit første digt – kommentarer

  2. Ved flaghøjen

    Dannebrog – oplæsning
    Dannebrog – kommentarer

  3. Ved stensætningen

    Farvel til en Ven – oplæsning

  4. Ved kanalen

    Ved Kanalen – oplæsning

  5. Hvor anemonerne gror

    Den Blaa Anemone – oplæsning
    Den Blaa Anemone – kommentarer

  6. Ved bækken

    En overraskelse – oplæsning
    En overraskelse – kommentarer

  7. Ved den store eg

    April – oplæsning
    April – kommentarer

  8. Ved Kirkestien

    Nytårsdag 1944 – oplæsning

  9. Ved kærlighedsstien

    Digt til Lise – oplæsning

  10. Ved Lises vindue

    Min unge Elskede kaster op – oplæsning
    Min unge Elskede kaster op – kommentarer

  11. Ved den gamle cykel

    Hyldest til Danske cykel – oplæsning

Vil du vide mere om Kaj Munk?

Kaj Munks Præstegård

Kaj Munks Præstegård er en del af Ringkøbing-Skjern Museum. På Kaj Munks Præstegård kan man opleve historien om digterpræsten, der blev modstandsmand. Oplev Kaj og Lise Munks hjem, se hans arbejdsværelse og gå på opdagelse i parken, hvor Kaj Munk plantede sine blå anemoner.

Kaj Munks Præstegård
Vesterhavsvej 7a
6990 Ulfborg

Besøg hjemmeside

Oplev Louns Halvøen og Johannes V. Jensen

Digterrute for Johannes V. Jensen i Himmerland

Louns Halvøen og Himmerland var Johannes V. Jensens ungdomslandskab. Oplev den natur, hvor en af Danmarks største digtere fandt sin stemme.

8,3 km
7 bogmærker

Gå til bogmærker og lyd

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Johannes V. Jensen

Født: 20. januar 1873, Farsø
Død: 20. november 1950, København

Johannes V. Jensen er en af de mest indflydelsesrige danske forfattere. Igennem mere end et halvt århundrede udfoldede han sig som digter, rejseskribent, journalist og som ophavsmand til stort anlagte natur- og kulturhistoriske værker. Hans uforlignelige Himmerlandshistorier (1898-1910) og romanserien Den Lange Rejse (1908-1922) indbragte ham Nobelprisen i litteratur. Siden har Kongens Fald (1901) opnået status som det 20. århundredes danske roman.

Med solid forankring i barndommens Himmerland og en enorm kunstnerisk spændvidde påtog Johannes V. Jensen sig opgaven med at føre sin generation af danskere fra bondesamfundet ind i den moderne, globale tidsalder.

Johannes V. Jensen befandt sig i ungdomsårene fra 1889-90 i Louns. I hans erindringer, myter, kortprosa og romaner finder man flere spor af digterens forhold til halvøens historie og sund- og fjordlandskab. Langt fra alfarvej gjorde Jensen sig erfaringer med en natur og folkelig kultur, som han ikke glemte sidenhen.

”Hav og Himmel hviler som Tvillingverdener i hinanden.”

Norne-Gæst

Om ruten

Digterruten for Johannes V. Jensen begynder ved Louns Kirke og udfolder sig på en vandretur på den naturskønne Louns Halvø.

Ruten går gennem forskellig bevoksning gennem kuperet terræn. Limfjordskyst, strandeng, klint, bakket skov- og agerlandskab.

8,3 km
7 bogmærker

Ruten i bogmærker

Teksterne er indtalt af Else Marie Drost og kommenteres af Johs. Nørregaard Frandsen. Lydfortællingerne er produceret af HeySound. Musikken er stillet til rådighed af TEWA og Rebild Spillemændene.

  1. Barndommens Sig

    Velkomst

    Barndommens Sig

  2. Blindebukken

    Blindebukken

  3. Einar Elkær

    Ejnar Elkær

  4. Sommersolhvervssang

    Sommersolhvervssang

  5. Kongens Fald

    Kongens Fald

  6. Norne-Gæst

    Norne Gæst

  7. Tordenkalven

    Tordenkalven

Vil du vide mere om Johannes V. Jensen?

Johannes V. Jensen & Thit Jensen Museet

Museet er indrettet med udgangspunkt i Johannes V. Jensens fødehjem i Farsø. Gæster kan opleve en udstilling med godt 100 genstande fra digterens arbejdsværelse, udlånt af Nationalmuseet. Hertil kommer en række faste og skiftende udstillinger med afsæt i Johannes V. Jensens forfatterskab og kulturelle virksomhed. En afdeling på museet er viet hans yngre søster, forfatteren og kvindesagsforkæmperen, Thit Jensen. 

Johannes V. Jensen & Thit Jensen Museet

Søndergade 48
9640 Farsø

Besøg hjemmeside

Med Johannes V. Jensen på De Himmerlandske Heder

Digterrute for Johannes V. Jensen i Himmerland

Johannes V. Jensens horisont bredte sig fra Himmerlands åbne vidtstrakte heder. Tag med digteren på vandretur i hedernes enestående natur- og kulturhistorie.

5 km
6 bogmærker

Gå til bogmærker og lyd

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Johannes V. Jensen

Født: 20. januar 1873, Farsø
Død: 20. november 1950, København

Johannes V. Jensen er en af de mest indflydelsesrige danske forfattere. Igennem mere end et halvt århundrede udfoldede han sig som digter, rejseskribent, journalist og som ophavsmand til stort anlagte natur- og kulturhistoriske værker. Hans uforlignelige Himmerlandshistorier (1898-1910) og romanserien Den Lange Rejse (1908-1922) indbragte ham Nobelprisen i litteratur. Siden har Kongens Fald (1901) opnået status som det 20. århundredes danske roman.

Med solid forankring i barndommens Himmerland og en enorm kunstnerisk spændvidde påtog Johannes V. Jensen sig opgaven med at føre sin generation af danskere fra bondesamfundet ind i den moderne, globale tidsalder.

Samtidig med sin begejstring for det nye bevarede Johannes V. Jensen en dyb kærlighed til den himmerlandske hede, der var ramme om hans opvækst og tidligste erindringer. Som moden forfatter var han derfor med til at fæstne hederne og deres unikke natur- og kulturhistorie i den offentlige bevidsthed.

”Uden et Før er der heller ingen Nu”

På Danske Veje

Om ruten

Digteruten for Johannes V. Jensen kan opleves på Vindblæs Hede. Kommer man i bil, kan man parkere på holdepladsen Aarsvej 141, 9670 Løgstør og begynde ruten hér. Vandrere og cyklister på Hærvejen/Himmerlandsstien kan begynde ved shelterpladsen ved De Himmerlandske Heder. 

Ruten går ad grusveje og trampestier i stedvist kuperet terræn. Man kan møde græssende dyr i Naturstyrelsens indhegninger.

5 km
6 bogmærker

Ruten i bogmærker

Johannes V. Jensens tekster er indtalt af Else Marie Spanggaard Drost og kommenteres af Louise Villadsen, Vesthimmerlands Museum. Lydfortællingerne er produceret af HeySound.

  1. Den Jyske Hede

    Den Jyske Hede

  2. Himmerlands Beskrivelse

    Himmerlands Beskrivelse

  3. Ville du sælge din Bedstemor?

    Ville du sælge din Bedstemor?

  4. Hedens Opdyrkning

    Hedens Opdyrkning

  5. Lærken i Jylland

    Lærken i Jylland

  6. Lyngens Børn

    Lyngens Børn

Vil du vide mere om Johannes V. Jensen?

Johannes V. Jensen & Thit Jensen Museet

Museet er indrettet med udgangspunkt i Johannes V. Jensens fødehjem i Farsø. Gæster kan opleve en udstilling med godt 100 genstande fra digterens arbejdsværelse udlånt af Nationalmuseet. Hertil kommer en række faste og skiftende udstillinger med afsæt i Johannes V. Jensens forfatterskab og kulturelle virksomhed. En afdeling på museet er viet hans yngre søster, forfatteren og kvindesagsforkæmperen, Thit Jensen. 

Johannes V. Jensen & Thit Jensen Museet

Søndergade 48
9640 Farsø

Besøg hjemmeside

Lyt til musikken i Johannes Jørgensens digte i Svendborg

Digterrute forJohanns Jørgensen i Svendborg

Ruten snor sig gennem den smukke historiske bymidte i Svendborg og ned til havnen for at slutte på Assistens Kirkegård.

4,8 km
9 bogmærker

Gå til bogmærker og lyd

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Johannes Jørgensen

Født: 6. november 1866, Svendborg
Død: 29. maj 1956, Svendborg

Johannes Jørgensen digtning viste tidligt tegn på rørelser, som gik dybere end den umiddelbare naturbetragtning. Da han i København mødte digterne Sophus Claussen og Viggo Stuckenberg brød trangen til mere dybde ud i det, som de kaldte symbolisme efter fransk forbillede. I 1890’erne fik den symbolistiske generation af kunstnere større indflydelse på tidsånden gennem Jørgensens tidsskrift TAARNET, der programsatte en ny æstetik og spiritualitet, der stod i kontrast til Georg Brandes og naturalismen.

Den barnetro, som Jørgensen i København under indflydelse af Brandes havde forkastet, brød imidlertid langsom gennem hans forfatterskab og endte med, at han i 1896 konverterede til katolicismen. Fra da af stillede han sit talent i religionens tjeneste, men med et stærkt socialt engagement, som var blevet næret ved mødet med franciskansk social spiritualitet, som han havde mødt den i Italien.

Hans hovedværker blev, udover erindringsværket, bøgerne om Frans af Assisi, Katerina af Siena (1915) og Den hellige Birgitta af Vadstena (1941-43).

”Der flyver en Fugl højt oppe bag Skyer næsten i Gem, den flyver ud over Landet, mod Skoven, som skjuler dit Hjem.”

Om ruten

Vandringen er en rundtur i Johannes Jørgensens barndomsby med ophold på betydningsfulde steder lige fra barndomshjemmene, Skt. Knuds kirke, havnen, hvor hans fars skib lå, og kirkegården med familiegravstedet.

4,8 km
9 bogmærker

Ruten i bogmærker

Musikken til Jørgensens digte er komponeret af Povl Chr. Balslev, der er organist ved Vor Frue Kirke i Svendborg. Sangene er fremført af Lise Bech Bendix. Lydfortællingerne er produceret af HeySound. Jørgensens liv og digtning kommenteres af Stig Holsting og Johs. Nørregaard Frandsen.

  1. Fynsk motiv

    Svendborg Bibliotek

    Fynsk motiv
    Fynsk motiv – musik

  2. Æblehøst

    Fødehjemmet i Bagergade 38

    Æblehøst
    Æblehøst – musik

  3. Aftenlyd

    Johannes Jørgensens Hus, Fruestræde 15

    Aftenlyd
    Aftenlyd – musik

  4. Der er en brønd

    Torvet

    Der er en brønd
    Der er en brønd – musik

  5. Skt. Knuds kirke

    Havnegade 1

    Skt. Knuds kirke

  6. Munkebrønden

    Mindestenen er placeret ved trappe på hjørnet
    af Klosterplads og Munkestræde

    Munkebrønden

  7. Fagerø

    Havnen

    Fagerø
    Fagerø – musik

  8. Aftensang

    Gravstedet, Assistens Kirkegård

    Aftensang
    Aftensang – musik

  9. Udsigtsbænken

    Bogmærket er ikke med på kortet. Det ligger ved Strandhuse 46 C, 5700 Svendborg.

    Udsigtsbænken
    Udsigstbænken – musik

Vil du vide mere om Johannes Jørgensen?

Johannes Jørgensen Selskabet

Johannes Jørgensen Selskabet blev oprettet i 2002 for at udbrede kendskabet til digterens liv og værk. Selskabet udgiver et blad 4 gange om året og driver en forlagsvirksomhed med indtil nu 8 udgivelser. Selskabet har gennem årene arrangeret rejser til hhv. Assisi og Siena i Italien og Vadstena i Sverige, hvor deltagerne er blevet ført ind i stedernes betydning for digteren og hans forfatterskab.
Svendborg Bibliotek har ansvaret og det daglige opsyn med Johannes Jørgensens Hus, der er indrettet som museum og mindestuer. Der er et nært samarbejde mellem selskabet og huset.

Johannes Jørgensens Hus
Fruestræde 15
5700 Svendborg

Besøg hjemmeside

Mød Henrik Pontoppidans litterære stemme i Hornsherred

Digterrute for Henrik Pontoppidan i Hornsherred

Digterruten for Henrik Pontoppidan fører gennem landsbyer og landskaber i Hornsherred, som er af stor betydning for forfatterens tidlige værk.

Se rutebeskrivelse

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Henrik Pontoppidan

Født: 24. juli 1857, Fredericia
Død: 21. august 1942, Ordrup

Henrik Pontoppidan er en af dansk litteraturs største fortællere. Første del af forfatterskabet omfatter novellesamlinger som Fra Hytterne (1887) og Skyer (1890), der rummer kritiske skildringer af sociale, politiske og religiøse vilkår blandt småfolk på landet. Markant i forfatterskabet er de tre store romaner, hvoraf Det forjættede Land (1891-95) er knyttet til Pontoppidans år i Hornsherred i 1880’erne. Siden kom Lykke-Per (1898-1904) og De Dødes Rige (1912-1916).

“Der havde i flere Dage raset et Herrens Vejr over Egnen. Paa forrevne, sorteblaa Sky-Vinger var Stormen kommen flyvende fra Øst og havde gennempisket Fjorden, saa store Skumflager var kastet højt op paa Markerne”

Fra Det forjættede Land
Selsø Møllekrog

Om ruten

Hornsherred danner den geografiske ramme for Henrik Pontoppidans tidlige værk. Man møder her et varieret istidslandskab med moræner og fjordblik og landsbyer, hvor forfatteren lærte lokalbefolkningen at kende.

Digterruten som er en cykelrute består af 8 udvalgte steder i Hornsherred, som beskrives i Pontoppidans litterære produktion samt Genforeningsstenen på Kalvøen i Frederikssund.

  1. Hornsherreds Arbejds- og Forsørgelsesanstalt

    Hjørnet af Elmevej og Hovedgaden i nærhed af busstoppestedet.

    1 Hornsherreds Arbejds- og Forsørgelsesanstalt

  2. Selsø Møllekrog

    For enden af den lille parkeringsplads ved Møllekrogen, når man kommer ad Selsøvej.

    2 Selsø Møllekrog

  3. Selsø Kirke

    For enden af parkeringspladsen ved Selsø Kirke med smukt udkig over landskabet.

    3 Selsø Kirke

  4. Hellesø

    På hjørnet af Stenledsvej og Sønderbyvej.

    4 Hellesø

  5. Østby havn

    Ved Østby Bådlaug, som man når ad grusvejen Hammervej.

    5 Østby havn

  6. Østby gadekær

    Ved Edwin Westergrens skulptur ”Stine Bødkers og sognefogeden” ved Østby gadekær.

    6 Østby gadekær

  7. Skuldelev præstegård

    Vest for præstegården på Østergade over for Hotel Skuldelev Kro.

    7 Skuldelev præstegård

  8. Kalvøen

    I Frederikssund på de grønne arealer ved genforeningsstenen i nærheden af tennisbanerne.

    “Sønderjylland” by Jubelkoret
    8 Kalvøen

Vil du vide mere om Henrik Pontoppidan

Landskab fra Selsø Sø. Foto: Johnny Madsen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Pontoppidan Selskabet

Pontoppidan Selskabet har til formål at drive og fremme en forsknings- uddannelses- og formidlingsvirksomhed, der udgår fra eller er inspireret af Henrik Pontoppidan og hans forfatterskab. Selskabets hjemmeside rummer en omfattende digital kildesamling af både Pontoppidans udgivelser samt litteratur om Pontoppidan.

Ruten er idéudviklet og udført af frivillige i samarbejde med Frederikssund kommune. Samarbejdspartnere: Skibby Aktive, Skuldelev Selsø Multikulturforening, Østby Bylaug, Jubelkoret, Frederikssund Bibliotekerne.

Pontoppidan Selskabet

Besøg hjemmeside

Oplev Stubs salmer og lyrik i det gamle Ribe

Digterrute for Ambrosius Stub i Ribe

Stubs Ribe med de skæve gamle huse er den autentiske klangbund for en af 1700-tallets store danske lyrikere.

3,2 km
6 bogmærker

Gå til bogmærker og lyd

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Ambrosius Stub

Født: maj 1705, Gummerup, Vestfyn
Død: 15. juli 1758, Ribe

Ambrosius Stub havde et lyst hoved og alt tegnede godt, men alligevel blev det et liv med flere nedture end opture. Uanset hvad så var Stub en lysende poetisk begavelse med sans for rytme og sprog. Stubs stærke længsel drev ham vidt omkring, og hans digtning bevidner glæden ved naturen.
Stub lagde afstand til 1700-tallets fromme pietister, men det var i Ribe, pietismens højborg, han udfoldede sig som salmedigter og nærmest i opposition til pietismen. Stub havde ingen tiltro til den menneskelige fromhed: Alt står og falder med tilgivelsen fra Gud. Efter Stubs død blev hans digte samlet i Arier og andre poetiske Stykker fra 1771.

”Vel født er vel en Trøst,
Men bedre vel opdragen:

Vel gift er Livets Lyst,

Vel død er hele Sagen.”

Om ruten

Digterruten for Stub begynder ved hans skolestue i Sønderportsgade og slutter ved Per Kirkebys mindesten over ham ved Sct. Catharinæ kirke. Undervejs bevæger man sig gennem den gamle by og ud til Slotsbanken med udblik til grønne enge og tilbage gennem gyder og alléer.

3,2 km
6 bogmærker

Ruten i bogmærker

  1. Fra smugler til skolemester

    Sønderportsgade 11
    Lyt til “Den kedsom vinter gik sin gang” (udgivet posthumt 1771) i Oluf Rings melodi


    Stub havde mødt en del modgang i livet, før han kom til Ribe, men var udstyret med et positivt sind og et godt humør – men havde nok svært ved at se realiteterne i øjnene.

    Spørgsmål til samtale og refleksion: Hvad er din grundstemning i livet, og hvordan møder du modgang?

    Medvirkende: Mogens Rex (Ambrosius Stub), Helle Solvang (fortæller). Musik, studie og montage: Poul Udbye Pock-Steen. Lydoptagelser i Ribe ved Jacob Kirkegaard. Manus, instruktion og produktion: Helle Solvang.

    Fra smugler til skolemester

  2. Improviserede digte i byens drikkelaug

    Weis Stue, Torvet 2 og Vinstuen Det gamle apotek, Fiskergade nr. 1 (A-F)
    Lyt til arien “Jeg laver tynd Caffe” (1771)

    Ambrosius Stub underholdt byens drikkelaug med vittigheder og sungne improvisationer i tidens nye stil, bl.a. her på Weis Stue og i det gamle apotek i Fiskergade 1. Han har nok også selv fået en del sjusser indenfor vesten.

    Spørgsmål til samtale og refleksion: Hvad kendetegner den drikkekultur, du kender til? Er der tradition for at digte og synge?

    Medvirkende: Mogens Rex (Ambrosius Stub), Helle Solvang (fortæller). Musik, studie og montage: Poul Udbye Pock-Steen. Lydoptagelser i Ribe ved Jacob Kirkegaard. Manus, instruktion og produktion: Helle Solvang.

    Improviserede digte i byens drikkelaug

  3. Hyldestpoesi til kongen

    Bispegården, Korsbrødregade 7
    Lyt til “Toe Rigers Velfærds Fødsels Dag” (1753)

    På Stubs tid var dette sted Det Højgrevelige Hotel Korsbrødregaard. I anledning af at Frederik V fyldte 30 år i 1753 afholdt en række stands- og rangspersoner i Ribe en stor fødselsfest her for at fejre kongen. Ambrosius Stubs karriere toppede, da han skrev en hyldestsang, der blev afsunget ved festligholdelsen.

    Spørgsmål til samtale og refleksion: Hvad er dit forhold til lejlighedssange skrevet til festlige lejligheder? Hvad skal der til for, at du bryder ud i sang eller kaster dig ud i at digte vers?

    Medvirkende: Mogens Rex (Ambrosius Stub), Helle Solvang (fortæller). Musik, studie og montage: Poul Udbye Pock-Steen. Lydoptagelser i Ribe ved Jacob Kirkegaard. Manus, instruktion og produktion: Helle Solvang.

    Hyldestpoesi til kongen

  4. Se fuglene i flokketal

    Skriverstuehuset, Riberhus Slotsbanke
    Lyt til “Den kedsom vinter gik sin gang” (udgivet posthumt 1771) til en melodi fra Stubs tid.

    I Ambrosius Stubs mest berømte salme besynger han foråret og alt det levende i naturen.

    Spørgsmål til samtale og refleksion: Hvad betyder den for dig? Hvordan vil du beskrive, hvad du ser omkring dig?

    Medvirkende: Mogens Rex (Ambrosius Stub), Helle Solvang (fortæller). Musik, studie og montage: Poul Udbye Pock-Steen. Lydoptagelser i Ribe ved Jacob Kirkegaard. Manus, instruktion og produktion: Helle Solvang.

    Se fuglene i flokketal

  5. Kærligheds alfabet

    Stubs Allé i Sct. Catharinæ Klosterhave
    Lyt til “Kierligheds Alphabet”, “Du deilig Rosenknop” og “Nu er jeg befriet fra Kierligheds Pagt”

    Udi kærlighed følte Ambrosius Stub sig ikke så heldig, og det skinner ind imellem igennem i hans nøgterne kærlighedsdigte. I hans ægteskab virker det ikke til, at der var megen romantik. Poesien blev hans kærlighed og redning.

    Spørgsmål til samtale og refleksion: Hvad betyder poesi for dig? Hvordan udtrykker du din glæde over dem, der står dig nær?

    Medvirkende: Mogens Rex (Ambrosius Stub), Helle Solvang (fortæller). Musik, studie og montage: Poul Udbye Pock-Steen. Lydoptagelser i Ribe ved Jacob Kirkegaard. Manus, instruktion og produktion: Helle Solvang.

    Kærligheds alfabet

  6. Livets sejlads

    Stubs Mindesmærke Sct. Catharinæ Plads 4
    Lyt til “Hvad vindes på verdens vidtløftige hav” og “Uforsagt, hvordan min lykke”

    Stub døde fattig og efterlod sig – foruden sine digte og sange – en gæld og nogle få ubetydelige ting. Trods sit turbulente liv var han fornøjet og tilfreds med livet og havde til det sidste tillid til, at Gud nok skal styre os alle sikkert i havn.

    Spørgsmål til samtale og refleksion: Hvad ville kunne gøre dig fornøjet og tilfreds til det sidste? Hvad vil du gerne efterlade dig, når du dør?

    Medvirkende: Mogens Rex (Ambrosius Stub), Helle Solvang (fortæller). Musik, studie og montage: Poul Udbye Pock-Steen. Lydoptagelser i Ribe ved Jacob Kirkegaard. Manus, instruktion og produktion: Helle Solvang.

    Livets sejlads

Vil du vide mere om Ambrosius Stub?

Taarnborgfondet

Taarnborgfondet er oprettet i 2004 med støtte fra Ny Carlsbergfondet. Formålet med stedet er at udbrede kendskabet til Brorson, Ribe og Slesvigs vestegn gennem foredrag, seminarer, byvandringer, udstillinger, koncerter og bogudgivelser. Taarnborg bebos og ledes til dagligt af sognepræsterne Bente og Torben Bramming.

Taarnborgfondet

Puggaardsgade 3

6760 Ribe

Besøg hjemmeside

Oplev Brorsons salmer og lyrik i det gamle Ribe

Digterrute for H.A. Brorson i Ribe

Brorsons Ribe med de skæve gamle huse er den autentiske klangbund for 1700-tallets store salmedigter.

2,3 km
7 bogmærker

Gå til bogmærker og lyd

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Hans Adolph Brorson

Født: 20. juni 1694, Randerup
Død: 3. juni 1764, Ribe

Brorson var en dansk biskop og digter, der er mest kendt for sine salmer. Hans hovedværker er Troens rare Klenodie fra 1739 og Svanesang fra 1765. Han har digtet omkring 115 af Den danske Salmebogs 791 salmer. Hans kendteste salmer er ”Op al den ting som Gud har gjort” og ”Her vil ties, her vil bies”

Brorson hører til den kirkeretning, man kalder pietismen. Han kan kaldes for sjælens digter, fordi hans salmer er eksistentielle og inderlige. Han inddrager billeder fra Vadehavet og naturen på en ny måde, som skal reflektere troen og den enkeltes indre liv.

”Her vil ties, her vil bies,
her vil bies, o svage sind!
Vist skal du hente, kun ved at vente,
kun ved at vente, vor sommer ind.
Her vil ties, her vil bies,
her vil bies, o svage sind!”

Svane-Sang, 1765

Om ruten

Digterruten for Brorson begynder ved Taarnborg, går forbi domkirken og Slotsbanken og slutter i rosenhaven bag Jacob A. Riis Museum. Ruten går ad brostensbelagte gader, grusbelagte stier, over broer og gennem smalle passager.

2,3 km
7 bogmærker

Ruten i bogmærker

Lydfortællingerne er kurateret, instrueret og produceret af Helle Solvang. Lydoptagelser i Ribe ved Jacob Kirkegaard. Lydbearbejdelse: Jakob Ranum. Medvirkende skuespillere: Bjarne Antonisen (Brorson), Marie Tourell Søderberg (sange) og Helle Solvang (fortæller).

  1. Trange tider, urolige verden

    Taarnborg, Puggaardsgade 3
    Hør uddrag af “Svanesang VIII” (1765)

    Her boede salmedigter Brorson de sidste 21 år af sit liv, mens han var biskop i Ribe, og her behandlede han sine melankolske perioder med “mørke og stilhed”. Fem dage før sin død skriver Brorson i et brev, ”at han længes såre ud af denne urolige verden”. Taarnborg er i dag både privat bolig og et kultur- og kursussted.

    Spørgsmål til samtale og refleksion: På Brorsons tid var mangt og meget trangt og krisefyldt, og samtidig blomstrede nye strømninger, idéer og bevægelser frem. Hvor ser du i dag at krise og nybrud følges ad?

    Intro
    Trange tider, urolige verden

  2. Forårstegn

    Frisen i Katedralskolens gård, Puggaardsgade 18
    Hør uddrag af “Her vil ties, her vil bies” (1765)

    Brorson havde sin skolegang på Katedralskolen. Dengang lå skolen på hjørnet mellem Skolegade og Grydergade. Og den var ligesom kirkerne i byen i forfald og børnene var fattige og måtte til tider tigge. I skolens gård er en digterfrise af billedhugger Laila Westergaard.

    Spørgsmål til samtale og refleksion: I digterfrisen i Katedralskolens gård er et vers fra én af Brorsons mest kendte og elskede salmer. Det handler om, hvad årstiderne vækkede i ham. Hvilken symbolik tillægger du de forskellige årstider? Er tiden for dig lineær eller cirkulær? Er der noget der for dig rækker ud over tiden?

    Forårstegn

  3. Drømmesyn

    Brorsonstatuen ved domkirken, Torvet
    Hør uddrag af “Den store hvide flok” (1765)

    Brorson var biskop her i byen fra 1741 til 1764 og han er begravet i domkirken. Til højre for kirkens indgang står en bronzestatue af Brorson. Inde i kirken hænger et portræt af ham.

    Spørgsmål til samtale og refleksion: Brorson beskriver et drømmesyn, han fik, da han trådte ind i Ribe Domkirke: En flok af hvidklædte mennesker, vandrende mod paradiset i det hinsides. Hvordan forestiller du dig himmeriget? Er vi alene eller i flok? Er der efter din opfattelse et ‘sted’ vores sjæl skal hen efter døden?

    Drømmesyn

  4. Kamp mod de lumre julelege

    Kagkilden mellem Hotel Dagmar og domkirken, Torvet
    Hør uddrag af “Bort verdens juleglæde” (1732) og “Her kommer Jesus dine små” (1732)

    På Brorsons tid kom de såkaldte julestuer på mode. Brorson var med til at udarbejde et 16-punkts-program, som blev ophøjet til lov, hvor bestemte julelege blev forbudt – det blev også forbudt at møde beruset op i kirken. Men han anvendte også sin digtekunst til at påvirke de “vildfarne” sjæle i sognet.

    Spørgsmål til samtale og refleksion: Brorson taler om at åbne hjerte, sjæl og sind – ikke mindst i juletiden. Hvad er for dig vigtigt at have opmærksomhed på, når det er jul?

    Kamp mod de lumre julelege

  5. De mange fuglesving

    Ved Dronning Dagmar-statuen, Riberhus Slotsbanke, Erik Menveds Vej
    Hør “Op, al den ting, som Gud har gjort” (1734)

    På Brorsons tid var Slotsbanken en ruin efter svenskernes hærgen. Gennem et helt århundrede havde området været plaget af krig, sult, fattigdom, naturkatastrofer og epidemier og alle kendte nogen, som havde mistet hus og hjem – eller livet. Og nogen har måske spurgt kirkens overhoved: Hvordan kan Gud lade alt dette ske? Brorson svarer dem i sin mest berømte salme.

    Spørgsmål til samtale og refleksion: I sin salme “Op, al den ting, som Gud har gjort” inviterer Brorson os til at undre os over skaberværket. Hvad kan få dig til at undres? Hvad betyder naturen for dig? Opfatter du naturen og eksistensen som noget, der er skabt eller opstået tilfældigt?

    De mange fuglesving

  6. Stigende vande

    Ved Stormflodsøjlen, Skibbroen 25
    Hør bl.a. “Jeg går i fare, hvor jeg går” (1734)

    Her på kajen finder du stormflodssøjlen, som vidner om, at perioden før og efter at Brorson blev født var en barsk tid med stormfloder. Han voksede op 25 km. herfra i Præstegården i Randerup – endnu tættere på Vadehavet. Det var før digernes tid, og der var intet til at bremse vandmasserne, når de først kom stormende. Stormfloden kostede Brorsons kære stedfar livet. Det var “manden med den blå kappe”, der havde taget ham, sagde man.

    Spørgsmål til samtale og refleksion: Brorsons oplevelser med stormfloder havde lært ham ikke at tillægge den materielle verden for stor betydning. I stedet tyede han til Gud og den åndelige dimension. Hvordan ser du forholdet mellem det materielle og det åndelige i dit liv? Hvad kan give dig oplevelsen af meningsfuldhed i den tid vi lever i med klimakrise og stigende vandstand i verdenshavene?

    Stigende vande

  7. Thi roserne vokse i dale

    Rosenhaven bag Jacob A. Riis Museum, Sortebrødregade 1
    Hør bl.a. “Når mit øje, træt af møje” (1765) og “Den yndigste rose er fundet” (1732)

    Haverne bugnede af blomster og frugttræer efter krisen i Ribe. Det ripensiske tulipanfest stammer også fra den tid. H.A. Brorson havde Videnskabernes Selskabs nye bøger om havebrug, agerdyrkning og skovbrug i sit bibliotek. Hans salme “Den yndigste rose” er blevet et lydligt kendetegn for Ribe og rosen er i salmen symbolet på Jesus, som vi kan finde – ikke i selvretfærdighed og ødselhed – men i ydmyghedens dale.

    Spørgsmål til samtale og refleksion: Rosen har en helt særlig plads i Brorsons digtning. I salmen anviser han, hvordan man i selv det mindste kan finde vejen til det største og inviterer os til at dufte til rosen, som er en sanseåbner, der kan bringe os et glimt af sjælen. Er der en blomst, som har en særlig betydning for dig – og hvorfor? Hvilke sanseindtryk kan bringe dig tæt på en ophøjet form for tilstand eller lykkefølelse?

    Thi roserne vokse i dale
    Outro

Vil du vide mere om H.A. Brorson?

Taarnborgfondet

Taarnborgfondet er oprettet i 2004 med støtte fra Ny Carlsbergfondet. Formålet med stedet er at udbrede kendskabet til Brorson, Ribe og Slesvigs vestegn gennem foredrag, seminarer, byvandringer, udstillinger, koncerter og bogudgivelser. Taarnborg bebos og ledes til dagligt af sognepræsterne Bente og Torben Bramming.

Taarnborgfondet

Puggaardsgade 3

6760 Ribe

Besøg hjemmeside

Lad dig fortrylle af Aarestrups poesi i Nysted

Digterrute for Emil Aarestrup i Nysted

Emil Aarestrups smukke digte blev til i købstaden, som vi stadig ser den.

5,1 km
10 bogmærker

Gå til bogmærker og lyd

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Emil Aarestrup

Født: 4. december 1800, København
Død: 21. juli 1856, Odense

Emil Aarestrup hører til i den romantiske periode og var inspireret af digtere som Goethe, Byron og Heine. I mange digte overskrider Aarestrup datidens tabuer om erotik og seksualitet. Det betyder ikke, at han selv førte et vidtløftigt liv, men hans digteriske fantasi er præget af et erotisk blik, der givetvis blev inspireret af mødet med andre kvinder end hans hustru, Caroline. Det gjaldt fx Chr. Winthers forsmåede forlovede, Sophie Hansen (”Til en Veninde”), og komtesse Amalie Raben fra Aalholm Slot, som han i 1832 ledsagede på en kurrejse til Karlsbad (”Paa Bjerget” m.fl.). Komtessen døde i Dresden under hjemrejsen.

Emil Aarestrup havde sin bedste og mest produktive tid som digter i Nysted. Det var vennen Christian Winther, der overtalte ham til at udgive digtene i 1838, men samlingen Digte fik en dårlig modtagelse og blev kun solgt i 40 eksemplarer, antageligt fordi Aarestrup gav udtryk for et syn på kærlighed og erotik, som var langt forud for hans tid. Centralt i samlingen står en række digte med overskrifter ”Erotiske situationer”, og det er ikke mindst disse digte, Aarestrup er blevet kendt for i eftertiden.

Mange af Aarestrups digte er sat i musik af bl.a. Peter Abrahamsen og Erik Grip.

“Hold fastere omkring mig,
Med dine runde Arme;
Hold fast imens dit Hjerte
Endnu har Blod og Varme.

Om lidt, saa er vi skildt ad,
Som Bærrene paa Hækken;
Om lidt, er vi forsvundne,
Som Boblerne i Bækken.”

“Angst”, Digte 1837

Om ruten

Digterruten begynder ved Emil Aarestrups Hus, fører gennem byen, tilbage via Rørsøen og havnen og fortsætter til skansen og havet for at slutte ved Gammel Torv. Ruten kombinerer autentisk bymiljø fra Aarestrups tid med et smukt indtryk af vandet og bugten ved Nysted.

5,1 km
10 bogmærker

Ruten i bogmærker

  1. Du søde!

    Museet Aarestrups Hus
    Lyt til “Du! Du! Du Søde”

    Emil Aarestrup og hans hustru Caroline flyttede til Nysted kort efter hans lægeembedseksamen og deres bryllup i 1827. De boede i byen i 11 år og fik 5 børn. Ved siden af sin lægegerning digtede han. Caroline elskede sin lidenskabelige mand, men hans digtning og fantasi virkede fjernt fra hendes verden.

    Lydfortællingerne er kurateret, instrueret og produceret af Helle Solvang. Medvirkende: Morten Nielsen (Emil Aarestrup), Helle Solvang (fortæller). Lyddesign: Katrine Ring.

    Intro
    Du søde!

  2. Studier i anatomi

    Det gamle Rådhus
    Lyt til “Der er en Sjæl i denne Albu” (1835)

    Digter Emil Aarestrup var læge i Nysted og gik op i indbyggernes ve og vel og byens udvikling. Få år før han flyttede fra byen, blev Aarestrup valgt til borgerrepræsentationen. Han var kontroversiel og til tider utilpasset i provinsen. At han var læge, skinner igennem i det lyriske udtryk, hvor (kvinde)kroppens dele beskrives så detaljeret, at man i samtiden har måttet gispe efter vejret.

    Lydfortællingerne er kurateret, instrueret og produceret af Helle Solvang. Medvirkende: Morten Nielsen (Emil Aarestrup), Helle Solvang (fortæller). Lyddesign: Katrine Ring.

    Studier i anatomi

  3. Poesi til skuffen

    Biblioteket
    Lyt til “Til en Veninde” (1835)

    Aarestrups digte var ikke beregnet for andres øjne. Men vennen Christian Winther satte alle sejl til for at få dem udgivet. Da Aarestrup var 37 år gammel – udkom samlingen Digte på C. A. Reitzels Forlag. De fik en tam modtagelse og solgte skidt. Flere af digtene vækker imidlertid genklang i dag. Det mest berømte digt “Til en Veninde”, skrev Aarestrup i 1835 til Sophie Hansen, efter at Chr. Winther havde brudt forlovelsen med hende.

    Lydfortællingerne er kurateret, instrueret og produceret af Helle Solvang. Medvirkende: Morten Nielsen (Emil Aarestrup), Helle Solvang (fortæller). Lyddesign: Katrine Ring.

    Poesi til skuffen

  4. Så ubevogtet, stille

    Asketræet ved Rørsøen
    Lyt til “Var det Synd?” (1838) og “Skovensomhed” (1838)

    Der skildres i mange af Aarestrups digte en drøm om en fri og naturlig kærlighed, hvor de elskende kan hengive sig til hinanden uden bindinger fra snærende normer. Som romantiker flettede Emil Aarestrup ofte naturbeskrivelse, mytologi og kærlighed sammen i en forførerisk helhed, men næppe andre af guldalderens danske digtere skrev så dristigt og sprogligt nyskabende om erotik som Aarestrup.

    Lydfortællingerne er kurateret, instrueret og produceret af Helle Solvang. Medvirkende: Morten Nielsen (Emil Aarestrup), Helle Solvang (fortæller). Lyddesign: Katrine Ring.

    Så ubevogtet, stille

  5. Til min muse

    Aarestrups mindesten
    Lyt til “Paa Bjerget” (1838)

    Fra sit hus og fra sin have, som dengang gik ned til Noret, kunne Emil Aarestrup se over til Aalholm Slot. Ofte tog han også turen over Rørsøen for at aflægge besøg eller deltage i selskabelighed. Som huslæge for grevefamilien på slottet, blev han grevens datter komtesse Amalie Rabens fortrolige. Deres samtaler var poetiske og åndfulde og nåede et højdepunkt, da han i 1832 ledsagede hende på en kurrejse til bjergene ved Karlsbad i Bøhmen.

    Lydfortællingerne er kurateret, instrueret og produceret af Helle Solvang. Medvirkende: Morten Nielsen (Emil Aarestrup), Helle Solvang (fortæller). Lyddesign: Katrine Ring.

    Til min muse

  6. Koldfront og varmebølger

    Havnen ved Havnekontoret
    Lyt til “Ved Stranden” og “Nu tændes Stjernen”

    Emil Aarestrup afleverede lange indkøbslister til skipperne, der sejlede med varer mellem Nysted og København. Ofte tog han selv skibet til hovedstaden – sin fødeby – for at ‘blive et andet Menneske, få en ny Sjæl”. Så snart han var væk, længtes han hjem. I sit længsels-digt til hustruen Caroline – skrevet på hans eneste udlandsrejse – beskriver han billedligt, hvordan deres kærlighed står ved en afgrund. Ikke sjældent bruger han maleriske og præcise naturbeskrivelser som billeder på skuffelse, forsmået venskab eller ubesvaret elskovslængsel. Dette digt viser også, hvordan han kan skabe forventningens glæde og fornyet håb.

    Lydfortællingerne er kurateret, instrueret og produceret af Helle Solvang. Medvirkende: Morten Nielsen (Emil Aarestrup), Helle Solvang (fortæller). Lyddesign: Katrine Ring.

    Koldfront og varmebølger

  7. Trylleskær og rosentryk

    Kærlighedsstenen
    Lyt til “Her rasler Skoven, her suser Sivet” (1848)

    For Emil Aarestrup var det at digte et helle fra virkeligheden og en erstatning for den uforløste lidenskab han oplevede under 1800-tallets stærke normer. Han hengav sig med stor sensualitet til en æstetisk drømmeverden og indfangede kunstfærdigt stemninger og trylleskær. Som andre af romantikkens digtere var han optaget af skønheden i atmosfæren rundt om den elskede med dens skyggevirkninger og mønstre.

    Lydfortællingerne er kurateret, instrueret og produceret af Helle Solvang. Medvirkende: Morten Nielsen (Emil Aarestrup), Helle Solvang (fortæller). Lyddesign: Katrine Ring.

    Trylleskær og rosentryk

  8. Det mørknes

    Skansen 1807
    Lyt til “Et Aftensuk” (1838)

    Digter Emil Aarestrup betragtes som en af dansk litteraturs mest sanselige digtere. I hans naturdigte er alle elementarkræfterne til stede, men fremfor en hengivelse til naturen er hans kunstneriske projekt nok nærmere at nyde at betragte sig selv som sansende væsen. Han drømte om at være maler og oplevede en stor fryd ved ord og deres stoflighed, vibration og farveglød, hvilket hans mange lister af ord vidner om.

    Lydfortællingerne er kurateret, instrueret og produceret af Helle Solvang. Medvirkende: Morten Nielsen (Emil Aarestrup), Helle Solvang (fortæller). Lyddesign: Katrine Ring.

    Det mørknes

  9. Hold fastere omkring mig

    Det tidligere sanatorium ”Kysten”
    Lyt til “Angst” og “Det Sidste”

    Som læge ledsagede Emil Aarestrup i 1832 den syge Komtesse Amalie Raben fra Aalholm Slot på en kurrejse til udlandet. Det lykkedes ham ulykkeligvis ikke at helbrede hende. Hun døde i Dresden under hjemturen og han måtte forestå begravelsen og vende tilbage til Nysted uden hende. Tabet blev et chok men også en vedvarende inspirationskilde i hans digtning – b.la. i digtkredsen “Erotiske Situationer” som i dag regnes for noget af det mest betydningsfulde poesi fra første halvdel af 1800-tallet.

    Lydfortællingerne er kurateret, instrueret og produceret af Helle Solvang. Medvirkende: Morten Nielsen (Emil Aarestrup), Helle Solvang (fortæller). Lyddesign: Katrine Ring. Sanger og komponist: Malene Mortensen.

    Hold fastere omkring mig

  10. Jeg er en Drøm, en Skygge

    Gl. Torv
    Lyt til “Paa Sneen” (1838)

    Emil Aarestrup var en af romantikkens store kærlighedsdigtere og forud for mange af sine samtidige, når det gjaldt om at skildre erotiske fantasier. Dengang tålte de ikke dagens lys, men tilhørte begærets skyggeliv. Måske var det en af hans fantasier, der blev anledning til at familien brød op fra byen i 1838. Efter en meget produktiv periode i Nysted var det, som om han følte sig udbrændt og døden nær. Måske blev han den skygge af sig selv, han havde digtet om.

    Lydfortællingerne er kurateret, instrueret og produceret af Helle Solvang. Medvirkende: Morten Nielsen (Emil Aarestrup), Helle Solvang (fortæller). Lyddesign: Katrine Ring.

    Jeg er en Drøm, en Skygge
    Outro

Vil du vide mere om Emil Aarestrup?

Museet Aarestrup Hus

Museet Aarestrups Hus ejes af Aarestrup-foreningen, som blev stiftet i 1992. Foreningens formål er at vedligeholde og drive Emil Aarestrups Hus i Adelgade 80. Her afholdes der foredrag og kulturelle arrangementer, som har til formål at fremme interessen for litteratur og poesi og kendskabet til Emil Aarestrups digtning.

Museet Aarestrups Hus

Adelgade 80

4880 Nysted

Besøg hjemmeside

Designed by fingerspitz*