█Menu

Tag en let gang på jord med Agnes Henningsen

Digterrute for Agnes Henningsen i Kerteminde

Lundsgaard Gods, hvor Agnes Henningsen voksede op, ligger syd for Kerteminde omkranset af skov, mark og kyst.

Se rutebeskrivelse

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Agnes Henningsen

Født: 18. november 1868, Skovsbo
Død: 21. april, 1962, København

Agnes Henningsen er i dag mest kendt for den række af otte erindringsbøger, hun udsendte fra 1941 til 1955, og som er et hovedværk i genren. Første bind, Let Gang paa Jorden, skildrer blandt andet barndom og ungdom på Lundsgaard. Hun debuterede i 1899 og skrev en lang række romaner og teaterstykker. Hendes hovedtema var kvindens ret til frihed også erotisk, og det bragte hende på kant med mange i samtiden. Hun var inspireret af Herman Bang og hans impressionisme med såkaldt scenisk fremstilling og hvor personer præsenteres indirekte gennem skarpe, knappe replikker.

“Alene at lade pennen flyde hen ad papiret var en nydelse, det viste sig, at her var jeg også hurtigløber”

Om ruten

Digterruten begynder og slutter ved Kulturhus Anexet og fører forbi godset med udsigt til Storebælt og gennem skov. Ruten går gennem forskellig bevoksning i et let tilgængeligt terræn. Her er herregårdspark, skov, mark og kyst.

  1. Kulturhus Anexet

    Manus, instruktion og produktion: Helle Solvang, Værtskabet
    Medvirkende skuespillere: Vigga Bro og Lotte Andersen
    Optagelse, teknik og lyd: Jakob Ranum Studio

    Velkomst
    Tilegnet Pia Juul
    1 Kulturhus Anexet

  2. Porten

    Manus, instruktion og produktion: Helle Solvang, Værtskabet
    Medvirkende skuespillere: Vigga Bro og Lotte Andersen
    Optagelse, teknik og lyd: Jakob Ranum Studio

    2 Porten

  3. Hovedbygningen

    Manus, instruktion og produktion: Helle Solvang, Værtskabet
    Medvirkende skuespillere: Vigga Bro og Lotte Andersen
    Optagelse, teknik og lyd: Jakob Ranum Studio

    3 Hovedbygningen

  4. Herregårdshaven

    Manus, instruktion og produktion: Helle Solvang, Værtskabet
    Medvirkende skuespillere: Vigga Bro og Lotte Andersen
    Optagelse, teknik og lyd: Jakob Ranum Studio

    4 Herregårdshaven

  5. Skovridderhuset

    Manus, instruktion og produktion: Helle Solvang, Værtskabet
    Medvirkende skuespillere: Vigga Bro og Lotte Andersen
    Optagelse, teknik og lyd: Jakob Ranum Studio

    5 Skovridderhuset

  6. Parkfolden

    Manus, instruktion og produktion: Helle Solvang, Værtskabet
    Medvirkende skuespillere: Vigga Bro og Lotte Andersen
    Optagelse, teknik og lyd: Jakob Ranum Studio

    6 Parkfolden

  7. Damesåten

    Manus, instruktion og produktion: Helle Solvang, Værtskabet
    Medvirkende skuespillere: Vigga Bro og Lotte Andersen
    Optagelse, teknik og lyd: Jakob Ranum Studio

    7 Damesåten

Vil du vide mere om Agnes Henningsen?

På Lundsgaard på Fyn har ejerne forvandlet tomme kostalde fra 1880’erne til flotte rammer for et nyt kulturelt centrum for lokalsamfundet.

Lundsgaard Gods

Lundsgaard Gods er en af i alt 730 herregårde i Danmark, og gårdens historie går helt tilbage til 1484. Lundsgaard Gods i Kerteminde ejes og drives af landmand Rudolf Iuel og jazzsangerinde Vini Iuel. Godsets gamle kostald rummer nu det prisvindende kulturhus Anexet og Café Agnes H. På godsets jorde drives bæredygtigt skovbrug og økologisk landbrug.

Lundsgaard Gods
Lundsgårdsvej 6
5300 Kerteminde

Besøg hjemmeside

Mærk Inger Christensens poesi i Vejle

Digterrute for Inger Christensen i Vejle

Digterruten for Inger Christensen tager dig op over en skovklædt bakke med storslået udsigt over Vejle Ådal, ned igennem hendes gamle kvarter ved Spinderihallerne og ender ved fjorden med et flot kig over vandet til havnefronten med Vejles vartegn Bølgen.

Se rutebeskrivelse

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Inger Christensen

Født: 16. januar 1935, Vejle
Død: 2. januar 2009, København

Inger Christensen omtales ofte som systemdigter, fordi hun benytter forskellige systemer til at formgive sine værker. Hun når vidt omkring i sine tekster og favner i løbet af ganske få linjer gerne både biologi, kemi, filosofi, mytologi og kristendom. Tematisk er hun optaget af forholdet mellem natur, sprog og menneske.

Inger Christensen har skrevet både romaner, essays, radiodramatik og børnebøger, men er mest kendt for sine digtsamlinger. Blandt hovedværkerne findes Det (1969), Alfabet (1981) og den kanoniserede sonetkrans Sommerfugledalen: Et reqiuem (1991). Der er komponeret musik til flere af hendes digte, hvoraf adskillige optræder i Højskolesangbogen. 

“Og hjertet er helt i skygge,
Og hjertet er næsten hørt op,
Til nogen begynder at bygge
En by, der er blød som en krop”

Fra “Det” (1969)

Om ruten

Den lange digterrute begynder ved Himmelpind (bogmærke 1) og tager dig op i Vejles berømte bakker. Herfra hægter den sig på den korte rute, der begynder i Inger Christensens gamle kvarter ved Spinderihallerne (bogmærke 3), går gennem byen og slutter med udsigt til fjord og by.

Ruten byder på både natur- og byvandring. I sin fulde længde er den lange rute 7,4 km lang. Er du ikke så meget for gå i kuperet terræn, kan du vælge den korte rute, som er 4,4 km lang. Har du mulighed for det, kan du vælge at fordele ruten på 2 dage, så du tager turen gennem skoven den ene dag og turen gennem byen en anden dag.

Vigtigt om ruten: ankommer man i bil, skal man være opmærksom på, at ruten ikke er cirkulær, så man skal gå tilbage til udgangspunktet eller tage bybus eller anden transport tilbage.

4,4 kilometer (kort rute) / 7,3 kilometer (lang rute)
7 bogmærker (kort rute) / 9 bogmærker (lang rute)

  1. Jeg skriver

    Himmelpind, sti fra Vardevej 200

    Medvirkende: Skuespiller Marie Tourell Søderberg, sanger Julie Maria, fortæller Helle Solvang.

    Tilrettelæggelse: Producent Helle Solvang, Værtskabet i samarbejde med Marie Gorm, Vejle Kommune, Lone Ulvbjerg, Vejle Bibliotekerne og Mads Sohl Jessen, SDU. Lyddesign: Jakob Ranum og Helle Solvang. Tak til Peter Borum og Peter Øvrig Knudsen for hjælp undervejs.

    Om Inger Christensen-ruten
    Om Inger Christensen
    1 – Jeg skriver

  2. Mælkevejen findes

    Bænken på engen

    Medvirkende: Skuespiller Marie Tourell Søderberg, sanger Julie Maria, fortæller Helle Solvang.

    Tilrettelæggelse: Producent Helle Solvang, Værtskabet i samarbejde med Marie Gorm, Vejle Kommune, Lone Ulvbjerg, Vejle Bibliotekerne og Mads Sohl Jessen, SDU. Lyddesign: Jakob Ranum og Helle Solvang. Tak til Peter Borum og Peter Øvrig Knudsen for hjælp undervejs.

    2 – Mælkevejen findes

  3. Benene tænker af sig selv

    Spinderihallerne, Spinderigade 11 og Nyboesgade.

    Medvirkende: Skuespiller Marie Tourell Søderberg, sanger Julie Maria, fortæller Helle Solvang.

    Tilrettelæggelse: Producent Helle Solvang, Værtskabet i samarbejde med Marie Gorm, Vejle Kommune, Lone Ulvbjerg, Vejle Bibliotekerne og Mads Sohl Jessen, SDU. Lyddesign: Jakob Ranum og Helle Solvang. Tak til Peter Borum og Peter Øvrig Knudsen for hjælp undervejs.

    3 – Benene tænker af sig selv

  4. Dødsmærket efterår

    Bunkeren mellem Svendsgade 12 og 14

    Medvirkende: Skuespiller Marie Tourell Søderberg, sanger Julie Maria, fortæller Helle Solvang.

    Tilrettelæggelse: Producent Helle Solvang, Værtskabet i samarbejde med Marie Gorm, Vejle Kommune, Lone Ulvbjerg, Vejle Bibliotekerne og Mads Sohl Jessen, SDU. Lyddesign: Jakob Ranum og Helle Solvang. Tak til Peter Borum og Peter Øvrig Knudsen for hjælp undervejs.

    4 – Dødsmærket efterår

  5. Det ordner sig altsammen

    Bogstavsfliser ved åen på Flegmade

    Medvirkende: Skuespiller Marie Tourell Søderberg, sanger Julie Maria, fortæller Helle Solvang.

    Tilrettelæggelse: Producent Helle Solvang, Værtskabet i samarbejde med Marie Gorm, Vejle Kommune, Lone Ulvbjerg, Vejle Bibliotekerne og Mads Sohl Jessen, SDU. Lyddesign: Jakob Ranum og Helle Solvang. Tak til Peter Borum og Peter Øvrig Knudsen for hjælp undervejs.

    5 – Det ordner sig altsammen

  6. Da jeg var 18

    Worsaaesgade

    Medvirkende: Skuespiller Marie Tourell Søderberg, sanger Julie Maria, fortæller Helle Solvang.

    Tilrettelæggelse: Producent Helle Solvang, Værtskabet i samarbejde med Marie Gorm, Vejle Kommune, Lone Ulvbjerg, Vejle Bibliotekerne og Mads Sohl Jessen, SDU. Lyddesign: Jakob Ranum og Helle Solvang. Tak til Peter Borum og Peter Øvrig Knudsen for hjælp undervejs.

    6 – Da jeg var 18

  7. De stiger op planetens sommerfugle

    Østre Kirkegård


    Medvirkende: Skuespiller Marie Tourell Søderberg, sanger Julie Maria, fortæller Helle Solvang.

    Tilrettelæggelse: Producent Helle Solvang, Værtskabet i samarbejde med Marie Gorm, Vejle Kommune, Lone Ulvbjerg, Vejle Bibliotekerne og Mads Sohl Jessen, SDU. Lyddesign: Jakob Ranum og Helle Solvang. Tak til Peter Borum og Peter Øvrig Knudsen for hjælp undervejs.


    7 – De stiger op planetens sommerfugle

  8. Drømmen om en by

    Ved Bølgen

    Medvirkende: Skuespiller Marie Tourell Søderberg, sanger Julie Maria, fortæller Helle Solvang.

    Tilrettelæggelse: Producent Helle Solvang, Værtskabet i samarbejde med Marie Gorm, Vejle Kommune, Lone Ulvbjerg, Vejle Bibliotekerne og Mads Sohl Jessen, SDU. Lyddesign: Jakob Ranum og Helle Solvang. Tak til Peter Borum og Peter Øvrig Knudsen for hjælp undervejs.

    8 – Drømmen om en by

  9. Jeg skriver som strandkanten

    Friluftsscenen i Skyttehushaven

    Medvirkende: Skuespiller Marie Tourell Søderberg, sanger Julie Maria, fortæller Helle Solvang.

    Tilrettelæggelse: Producent Helle Solvang, Værtskabet i samarbejde med Marie Gorm, Vejle Kommune, Lone Ulvbjerg, Vejle Bibliotekerne og Mads Sohl Jessen, SDU. Lyddesign: Jakob Ranum og Helle Solvang. Tak til Peter Borum og Peter Øvrig Knudsen for hjælp undervejs.

    9 – Jeg skriver som strandkanten

Vil du vide mere om Inger Christensen?

Vejle Bibliotekerne

Vejle Bibliotek lå i Inger Christensen barndom og ungdom på Flegborg 16, hvor det nuværende Vejle Kunstmuseum ligger. Inger Christensen beskrev biblioteket som et fristed, hvor der var plads til at tegne og læse, og hvor hun kunne udforske litteraturen. Det var bl.a. her hun fuld af gåpåmod som 13-årig udbad sig Goethes Faust på tysk. I 1971 flyttede biblioteket til den nuværende placering på Willy Sørensens Plads 1.

Vejle Bibliotekerne
Willy Sørensens Plads 1
7100 Vejle

Besøg hjemmeside

Tag på vandring i Thøger Larsens poetiske univers

Digterruten for Thøger Larsen ved Lemvig

Digterruten begynder ved Vesterbjerg i svinget ovenfor Lemvig Museum. Den følger Lemvigs planetsti i et varieret landskab langs Lem Vig. Man passerer Thøger Larsens barndomshjem og ruten slutter ved den store mindesten for Thøger Larsen på Gjeller Odde.

5,5 km
10 bogmærker

Gå til bogmærker og lyd

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Thøger Larsen

Født: 5. april 1875, Tørring
Død: 29. maj 1928, Lemvig

Thøger Larsen var stærkt optaget af at skildre naturen og dens evne til at opretholde og udfolde liv. Han boede næsten hele sit liv i Lemvig, og fra dette lokale perspektiv udvidedes hans interesse og digtning til verden og universet. Hans digtning vakte beundring blandt kollegaer og anmeldere, men i den brede befolkning er han mest kendt for sine to sommersange, “Danmark nu blunder den lyse nat” og “Du danske sommer”.

“Køer og heste og får på græs
hen over brede agre,
åbne lader for fulde læs,
sejl, som stryger om klint og næs,
byger, som går og kommer, –
det er den danske sommer.”

Danmark, nu blunder den lyse nat, 1914

Om ruten

Digterruten begynder ved Vesterbjerg i svinget ovenfor Lemvig Museum. Den følger Lemvigs planetsti i et varieret landskab langs Lem Vig. Man passerer Thøger Larsens barndomshjem og ruten slutter ved den store mindesten for Thøger Larsen på Gjeller Odde.

5,5 km
10 bogmærker

Ruten i bogmærker

  1. Thøger Larsen og Lemvig

    Ved Planetstiens sol. Uddrag af digtet “Dialog”.

    Fortæller: Mette Lund Andersen, leder af Lemvig Museum

    Dialog – oplæsning v Søren Lindgreen Christensen
    Thøger Larsen og Lemvig v Mette Lund Andersen

  2. Thøger Larsen og religion

    Ved Museet for Religiøs Kunsts parkeringsplads.
    Uddrag af digtene “Pan” og “Credo”.

    Fortæller: Kristoffer Garne, præst ved Lemvig kirke.

    Credo – oplæsning v Søren Lindgreen Christensen
    Pan – oplæsning v Søren Lindgreen Christensen
    Thøger Larsen og religion v Kristoffer Garne

  3. Thøger Larsen og døden

    Ved Planetstiens Jupiter
    Fortæller: Stinne Lykke Valentin Nordvig, lærer på Lemvig Gymnasium.

    Thøger Larsen og døden v Stinne Lykke Valentin Nordvig
    Jens Højby – oplæsning v Søren Lindgreen Christensen

  4. Thøger Larsen og astronomi

    Ved Planetstiens Saturn
    Uddrag fra digtet: “Stjernenatten”
    Fortæller: Lars Ebbensgaard Andersen, rektor emeritus, Lemvig Gymnasium.

    Thøger Larsen og astronomi v Lars Ebbensgaard
    Stjernenatten – oplæsning v Søren Lindgreen Christensen

  5. Thøger Larsen som oversætter

    Ved lystbådehavnen
    Digtuddrag “Til en ung Pige” fra Sapfos digte.
    Fortæller: Bo Larsen, rektor på Lemvig Gymnasium

    Thøger Larsen som oversætter v Bo Larsen
    Til en ung pige – oplæsning v Søren Lindgreen Christensen

  6. Thøger Larsen og vitalisme

    På broen over bækken mellem Hornsø og Lem Vig
    Digt “Tordenbygen”
    Fortæller: Lotte Thyrring Andersen, seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek.

    Thøger Larsen og vitalisme v Lotte Thyrring Andersen
    Tordenbygen – oplæsning v Søren Lindgreen Christensen

  7. Digt og melodi

    Ved udsigtspunkt efter Planetstiens Uranus
    Digtuddrag fra “Solsangen”.
    Fortæller: Erling Lindgren, tidligere organist ved Lemvig Kirke

    Digt og melodi v Erling Lindgren
    Solsangen – oplæsning v Søren Lindgreen Christensen

  8. Thøger Larsens natursyn


    Ved udsigtspunkt øst for Violvej
    Uddrag af “Du danske sommer” og “Danmark nu blunder den lyse nat”.
    Fortæller: Johs. Nørregaard Frandsen, professor emeritus.

    Thøger Larsens natursyn v Johs Nørregaard Frandsen
    Den danske sommer – oplæsning v Søren Lindgreen Christensen
    Sommervise – oplæsning v Søren Lindgreen Christensen

  9. Thøger Larsen og den lokale dialekt

    Ved Underbjerg, hvor barndomshjemmet lå
    Digtuddrag fra dialektdigt “Kræ-Tammesen og Bordbønnen”.
    Fortæller: Anders Bune, tidligere lærer, dialektdigtsoplæser, Hanne Bune, tidligere lærer.

    Kræ Tammesen og bordbønnenDownload
    Thøger Larsen og den lokale dialekt v Anders Bune
    Kræ-Tammesen og Bordbønnen – oplæsning v Hanne Bune

  10. Thøger Larsens mindesten

    Ved mindestenen på Gjeller Odde
    Digtuddrag fra Ved fjorden.
    Fortæller: billedhugger Laila Westergaard.

    Thøger Larsens mindesten v Laila Westergaard
    Ved Fjorden – oplæsning v Søren Lindgreen Christensen

Vil du vide mere om Thøger Larsen?

Lemvig Museum

Lemvig Museum er Lemvigegnens kulturhistoriske museum, som formidler Vestjyllands kulturhistoriske placering i verden. Inspireret af Thøger Larsen arbejder museet for ”at søge vort livs perspektiv i fortid og fremtid, at give nuet dybde og dimension”. På museet er der bl.a. en udstilling om Thøger Larsen med hans arbejdsværelse og den store selvbyggede stjernekikkert.

Lemvig Museum
Vestergade 44
7620 Lemvig

Besøg hjemmeside

Oplev den by og natur, der var Martin Andersen Nexøs barndomsland

Digterruten for Martin Andersen Nexø på Bornholm

Digterruten starter ved Martin Andersen Nexøs Mindestuer i Ferskesøstræde 36, går over Balka Lyng, Lyst-skoven og Østersøens blå vand, forbi Vangegemmerhuset, Kildebakkestræde, Nexø Torv, Martins Skole og hjem til Mindestuerne.

6,6 km
8 bogmærker

Gå til bogmærker og lyd

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Martin Andersen Nexø

Født: 26. juni 1869, Christianshavn
Død: 1. juni 1954, Dresden

Martin Andersen Nexø tilhører den generation af kunstnere, som i tiden omkring 1900 skildrede livet på landet og i provinsens små byer. Sammen med Thøger Larsen, Jeppe Aakjær m.fl. tilhører Nexø ‘”det folkelige gennembrud” i litteraturhistorien. Den sociale indignation og forståelsen for de fattigstes kår, som var til stede i ungdomsforfatterskabet, løber som en rød tråd gennem Nexøs modne forfatterskab.

Martin Andersen Nexø er i dag mest kendt for firebindsværket Pelle Erobreren (1906-10), hvor vi følger indvandrerdrengen Pelle på den klassiske vandring fra land til by i søgen efter lykken. Ligeledes hører romanen Ditte Menneskebarn (1917-21), der skildrer proletarbarnet Dittes korte liv, til blandt de kendteste af Martin Andersen Nexøs værker.

“Hvert Sekund fødes der en Menneskesjæl til Verden. Et nyt Lys tændes, en Stjærne der måske skal brænde usædvanlig smukt, som i al Fald har sit eget aldrig sete Spektrum”

Ditte Menneskebarn, 1917-21

Om ruten

Digterruten begynder ved Martin Andersen Nexøs Mindestuer, går langs havet, gennem skov, herefter gennem bybebyggelse og slutter ved Mindestuerne.

6,6 km
8 bogmærker

Ruten i bogmærker

Uddrag fra Martin Andersen Nexøs litteratur læses op af Pelle Hvenegaard og kommenteres af Henrik Yde. Produceret af Mejlvang Musik i Baltic Recording studio maj/juni 2021. Komponist: Jesper Mejlvang.

  1. Jakobs vidunderlige rejse

    Skydehuset

    Indledning
    Jakobs vidunderlige rejse
    Einführung
    Geschichten über Martin Andersen Nexø

  2. Bedsteforældrene

    Balka Lyng

    Bedsteforældrene
    Geschichten über Martin Andersen Nexø

  3. Vogterdreng

    Galgebakken

    Vogterdreng
    Geschichten über Martin Andersen Nexø

  4. Pelle Erobreren

    Stenen på marken ved Langedebyvejen

    Pelle Erobreren
    Geschichten über Martin Andersen Nexø

  5. Vangegemmerhuset

    Gl. Rønnevej 1A

    Vangegemmerhuset
    Geschichten über Martin Andersen Nexø

  6. Avlsbruger Harild og Jacob Hansen

    Kildebakkestræde 12 og 13

    Avlsbruger Harild og Jacob Hansen
    Geschichten über Martin Andersen Nexø

  7. Lotterisvensken

    Nexø Torv

    Lotterisvensken
    Geschichten über Martin Andersen Nexø

  8. Under aaben Himmel

    Martins skole ved Købmagergade 24

    Under aaben Himmel
    Geschichten über Martin Andersen Nexø

Vil du vide mere om Martin Andersen Nexø?

Martin Andersen Nexøs Mindestuer

Foreningen blev stiftet i 1989 og huset i Ferskesøstræde blev overtaget i 1990. Foreningens formål er at fremme interessen for og kendskabet til forfatteren Martin Andersen Nexø ved blandt andet at oprette og vedligeholde en samling af genstande i ejendommen. Mindestuerne rummer en samling af portrætmalerier og fotografier af forfatterens liv og virke. Desuden personlige effekter og møbler med tilknytning til Martin Andersen Nexø, kopier af forfatterens håndskrevne breve, artikler m.m. samt et stort udvalg af forfatterens bøger. Huset er drevet af frivillig arbejdskraft og har ca. 100 støttemedlemmer.

Martin Andersen Nexøs Mindestuer
Ferskesøstræde 36
3730 Nexø

Besøg hjemmeside

Mød Frank Jægers magiske skikkelser

Digterrute for Frank Jæger ved Farum

Digterruten kan besøges i vilkårlig rækkefølge. De tre landartværker er placeret ved shelterpladsen ved Bastrup Sø tæt på Bastrup Tårnet, i Ganløse Eged, og ved Buresø – Nordsjællands reneste ferskvandssø. De tre værker, Snedkeren, Enhjørningen og Baronen, er skabt af Søren Brynjolf og Henrik Dyreborg Wagner.

6,3 km
3 bogmærker

Gå til bogmærker og lyd

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Frank Jæger

Født: 19. juni 1926, Frederiksberg
Død: 4. juli 1977, Helsingør

Frank Jæger (1926–1977) var en dansk digter med stor popularitet i 1940erne og 50erne. I dag er Jæger bedst kendt for digte med melodi af Tony Vejslev, Erik Grip o.a. fx. ”Bedstefar tag dine tænder paa” og ”Det løvfald, som vi kom så alt for nær”. Mindre kendt, men ikke mindre markant, er samlingen Hverdagshistorier (1951). En samling fortællinger, hvor digterens stærke sprog binder hverdagens virkelige figurer og hændelser sammen med naturens fantastiske magi.

Med Hverdagshistorier fra 1951 skabte Frank Jæger et eget univers. Udgangspunktet er det Nordsjælland, hvor han boede – og hvor han fra sin bolig i Farum dannede model for Jørgen Mogensens tegneserie Poeten og Lillemor. Med udgangspunkt i konkrete steder udfolder han en række fantastiske fortællinger: Her optræder trolde, hekse, engle og vandhoveder, enhjørninger og digtere side om side med skovhuggere, postbærere, spillefrøkener, mejerister og sukkerbagere. En enkelt ulvemand bliver det også til. Det er magisk realisme på nordsjællandsk, hvor fantastisk natur og mennesker mødes.

”Om snedkeren i Bastrup har historien ikke hidtil meldt andet, end hvad der er slemt.”

“Snedkeren”, 1951

Om ruten

Ruten kan besøges i vilkårlig rækkefølge. De tre landart-værker er placeret ved shelterpladsen hhv. ved Bastrup Sø tæt på Bastrup Tårnet, i Ganløse Eged og ved Buresø – Nordsjællands reneste ferskvandssø. De tre værker, Snedkeren, Enhjærningen og Baronen er skabt af Søren Brynjolf og Henrik Dyreborg Wagner.

6,3 km
3 bogmærker

Ruten i bogmærker

  1. Snedkeren ved Bastrup Sø

    Læst op af Nis Bank-Mikkelsen, Momo Lydbog. Gengivet med tilladelse af Momo Lydbog og Frank Jægers arvinger. Parkering ved Bastrup Tårnet, Stengårdsvej 4, 3540 Lynge.

    Snedkeren – Oplæsning v Nis Bank-Mikkelsen

  2. Enhjørningen i Ganløse skovene

    Læst op af Nis Bank-Mikkelsen, Momo Lydbog. Gengivet med tilladelse af Momo Lydbog og Frank Jægers arvinger. Parkering på parkeringspladsen Røde Rose, Lyngevej 97, 3660 Stenløse.

    Enhjørningen – Oplæsning v Nis Bank-Mikkelsen

  3. Baronen ved Buresø

    Læst op af Nis Bank Mikkelsen, Momo Lydbog. Gengivet med tilladelse af Momo Lydbog og Frank Jægers arvinger. Parkering ved Buresø Parkering, Ganløse Eged, 3550 Slangerup.

    Baronen – Oplæsning v Nis Bank-Mikkelsen

Vil du vide mere om Frank Jæger Land?

Frank Jæger Land

Projektet Frank Jæger Land er skabt i et samarbejde mellem Egedal Kulturelt Samråd, Egedal Kommune, Naturstyrelsen og Frank Jægers arvinger. De tre landart-værker, Snedkeren, Enhjørningen og Baronen, er skabt af Søren Brynjolf og Henrik Dyreborg Wagner og støttet af Egedal Kommunes Kunstråd, Udlodningsmidler til Friluftsliv og Brødrene Hartmanns Fond.

Frank Jæger Land

Egedal Kommune
3650 Ølstykke

Besøg hjemmeside

Besøg Jeppe Aakjær og den smukke natur ved Jenle

Digterruten for Jeppe Aakjær ved Jenle

Digterruten fører fra møllen, forbi statuen til Astrup Vig og tilbage gennem skoven, hvor man passerer Aakjærs grav. Ruten slutter i Nanna Aakjærs have. Stien går gennem forskellig bevoksning i et lettere kuperet terræn. Her er ager, overdrev, strandeng, Limfjordskyst og skov.

1,7 km
6 bogmærker

Gå til bogmærker og lyd

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Jeppe Aakjær

Født: 10. september 1866, Fly sogn
Død: 22. april 1930, Jenle

Jeppe Aakjær var højt anerkendt, men også regnet for en kontroversiel digter i sin samtid. I dag er han især kendt for sin lyrik og sange, hvoraf en række findes i Højskolesangbogen og sat i musik af Carl Nielsen, Thorvald Aagaard med flere. Blandt sangene er ”Ole sad på en knold og sang”, “Jeg bærer med smil min byrde”, “Jeg er Havren” og ”Jens Vejmand” blandt de kendteste. Hans lyriske hovedværk er Rugens Sange (1906), og hans mest markante roman er Vredens Børn (1904).

Jeppe Aakjær hører til den digtergeneration, der kaldes for det folkelige gennembrud. Han skildrer mødet mellem det gamle bondeliv og den gryende industrialisering af landbruget, ligesom han beskriver og forsvarer naturens ret. Aakjærs viden om natur var meget stor og han forsvarede fx de sidste rester af heden mod Det danske Hedeselskabs omfattende opdyrkning. Den sociale indignation og forståelse for de udsattes kår er desuden væsentlige sider af Aakjærs digtning.

”Jeg lagde min Gaard i den rygende Blæst,
hvor Bakken hun skraaner mod Sønder,
hvor Græsset gror højt om min skæggede Hest,
hvor Viberne ruger, og Lærker er Gjæst-

for Lærken er, hvor der er Bønder”

Fra Rugens Sange, 1906

Om ruten

Digterruten for Jeppe Aakjær fører fra møllen, forbi statuen, til Astrup Vig og tilbage gennem skoven, hvor man passerer Aakjærs grav. Ruten slutter i Nanna Aakjærs have. Stien går gennem forskellig bevoksning i et lettere kuperet terræn. Her er ager, overdrev, strandeng, Limfjordskyst og skov.

1,7 km
6 bogmærker

Ruten i bogmærker

  1. Ved møllen

    Ved møllen er digtet ”Kornmod” (1906) valgt. Digtet læses op af skuespiller Kristian Halken og kommenteres af Johs. Nørregaard Frandsen. Lydfortællingen er produceret af Heysound.

    Ved Møllen
    Kornmod – oplæsning

  2. Ved statuen af Aakjær

    Ved statuen af Aakjær er digtet ”Havren” (1916) valgt. Digtet læses op af skuespiller Kristian Halken og kommenteres af Johs. Nørregaard Frandsen. Lydfortællingen er produceret af Heysound.

    Ved statuen af Aakjaer
    Jeg er havren – oplæsning

  3. Ved Limfjorden

    Ved fjorden er digtene ”Ole” (1899) og ”Limfjorden” (1908) valgt. Digtet læses op af skuespiller Kristian Halken og kommenteres af Johs. Nørregaard Frandsen. Lydfortællingen er produceret af Heysound.

    Ved Limfjorden
    Limfjorden – oplæsning
    Ole – oplæsning

  4. Ved graven

    Ved Jeppe og Nanna Aakjærs grav er digtet ”Aften” (1912) valgt. Digtet læses op af skuespiller Kristian Halken og kommenteres af Johs. Nørregaard Frandsen. Lydfortællingen er produceret af Heysound.

    Ved Graven
    Stille hjerte, sol går ned – oplæsning

  5. Ved ahorntræet

    Ved ahorntræet er digtet ”Naar Rugen skal ind” (1906). Digtet læses op af skuespiller Kristian Halken og kommenteres af Johs. Nørregaard Frandsen. Lydfortællingen er produceret af Heysound.

    Ved ahorntræet
    Naar rugen skal ind – oplæsning

  6. Nanna Aakjærs have

    I Nanna Aakjærs have er digtene ”Piger på Engen” (1911) og ”Historiens Sang” (1916) valgt. Digtene læses op af skuespiller Kristian Halken og kommenteres af Johs. Nørregaard Frandsen. Lydfortællingen er produceret af Heysound.

    Nanna Aakjaers have
    Historiens sang – oplæsning
    Piger på Engen – oplæsning

Vil du vide mere om Jeppe Aakjær?

Aakjærselskabet

Aakjærselskabet blev oprettet i 1980 for at varetage Jeppe Aakjærs forfatterskab. Selskabet har til huse på Nanna og Jeppe Aakjærs Kunstnerhjem Jenle, på Salling, nord for Skive. Aakjærselskabet er Danmarks største litteraturselskab og et af Europas største med over 1800 medlemmer. Formålet med Aakjærselskabet er at fremme og udbrede kendskabet til Jeppe Aakjærs virke og forfatterskab. Det er ligeledes Aakjærselskabets formål at udbrede kendskabet til Nanna Aakjærs person og betydning for Jenle.

Aakjærs Kunstnerhjem Jenle
Jenlevej 6
7870 Roslev

Besøg hjemmeside

Lad dig bevæge af Ditlevsen i hendes barndoms gader

Digterruten for Tove Ditlevsen på Vesterbro

Tove Ditlevsen var en af dansk litteraturs mest betydningsfulde forfattere i det 20. århundrede.
Ruten bringer vandreren i nærkontakt med Tove Ditlevsens enestående portrætter af livet på Vesterbro.

NB! Åbner 31. august 2022.

Se rutebeskrivelse

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Tove Ditlevsen

Født: 14. december 1917, København
Død: 7. marts 1976, København

Tove Ditlevsen forfatterskab omfatter romaner, noveller, digte og erindringer. Et afgørende spor i forfatterskabet knytter sig til forholdet mellem levet liv og den myte om sit liv, hun skabte. Blandt hovedværkerne er digtsamlingerne Pigesind (1937), Blinkende Lygter (1947) og Kvindesind (1955). Hertil kommer romanerne Barndommens Gade (1943) og Ansigterne (1968) samt erindringsbøger som Barndom og Ungdom, begge fra 1967, og Gift (1971). Tove Ditlevsen har en meget stor betydning for samtidens forfattere, ligesom hun netop nu omkring 45 år efter sin død er på vej til at blive et verdenslitterært navn.

”I barndommens lange og dunkle nat
brænder små blinkende lygter
som spor, af erindringen efterladt,
mens hjertet fryser og flygter.”

Om ruten

Digterruten for Tove Ditlevsen begynder i digterens barndomsgade og leder dig igennem Vesterbro. Den slutter ved Kristkirken, hvorfra Ditlevsen blev begravet.

Ruten snor sig fra Hedebygade gennem Vesterbro og giver et indblik i Ditlevsens brug af barndomslandet som litterær scene.

Om lydformidlingen på ruten
Stemmer:
Karen Duelund Guastavino: Tove
Helle Solvang; Fortæller og guide

Produktion:
Karen Duelund Guastavino: Sang og komposition
Jakob Ranum: Studie- og lydarbejde
Helle Solvang: Kunstnerisk tilrettelæggelse, instruktion og manuskript

  1. Lille stykke himmel

    Hedebygade 30 A

    Velkomst
    1 Lille stykke himmel

  2. Lille verden

    Enghaveparken

    2 Lille verden

  3. Barndommens gade

    Hjørnet af Dannebrogsgade og Istedgade

    3 Barndommens gade

  4. De fire årstider

    Hjørnet af Halmtorvet og Gasværksvej

    4 De fire årstider

  5. Ungt og uskyldigt

    Krydset mellem Gasværksvej og Istedgade

    5 Ungt og uskyldigt

  6. Umulig voksen

    Westend / Otto Krabbes Plads

    6 Umulig voksen

  7. Børnenes øjne

    Tove Ditlevsens Skole, Frederiksstadsgade 6

    7 Børnenes øjne

  8. Der er to mænd i verden

    Tove Ditlevsens Plads

    8 Der er to mænd i verden

  9. Så tag mit hjerte

    Kristkirken, Enghave Plads 18

    9 Så tag mit hjerte
    Efterord
    Andre Besøgspunkter

Vil du vide mere om København?

Københavns Museum

Københavns Museum blev oprettet i 1901 på Københavns Rådhus. I 1956 flyttede museet til Vesterbrogade 59 og retur til centrum af byen i 2020 i Stormgade 18, en nyrestaureret, arkitektonisk perle fra 1894, oprindeligt bygget til at huse Overformynderiet. Et besøg på Københavns Museum er som en vandring gennem byen og historien fra de første spor af mennesker frem til i dag. Fra de første istidsjægere og de første spor af byen i vikingetiden, over pest, brande og bombardementer til nutidens Christiania. 

Københavns Museum
Stormgade 18
1555 København V

Besøg hjemmeside

Lyt til St. St. Blichers poesi på en hedevandring

Digterrute for St. St. Blicher ved Blicheregnens Museum

Oplev den nærmest uendelige jyske hedes natur, hosekræmmere og tatere, som formede St. St. Blicher som digter, præst og samfundsborger.

Køre-rute: 30 km
Vandrerute: 4,2 km
9 bogmærker

Gå til bogmærker og lyd

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Steen Steensen Blicher

Født: 11. oktober 1782, Vium
Død: 26. marts 1848, på gården Spentrup ved Randers

Steen Steensen Blicher er mest kendt for sine eviggyldige, menneskekloge noveller og smukke naturpoesi. Han var årets klassiker i 2018, og del af Danmarks kulturkanon. Blandt hans mest berømte værker er novellerne “Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog” (1824), “Hosekræmmeren” (1829) og “Præsten i Vejlbye” (1829) samt digtsamlingen Trækfuglene (1838), hvor både ”Sig nærmer tiden” og ”Det er hvidt herude” er fra. Blicher var en engageret samfundsdebattør og tog initiativ til Himmelbjergfesterne, som var med til at bane vejen for Grundloven.

Steen Steensen Blicher satte Jylland på landkortet i 1800-tallet. Han lod sig inspirere af skæbner, han mødte på sine mange vandringer på det, vi i dag kalder Blicheregnen og skrev som den første også på jysk. Han skildrer mennesker og følelser på godt og ondt, så vi også i dag kan genkende os selv i hans noveller.
Blichers lyriske digtning finder sit højdepunkt i Trækfuglene (1838), der er et hovedværk i beskrivelsen af natur og fugle i dansk litteratur.

”Sig nærmer tiden, da jeg må væk,

jeg hører vinterens stemme;

thi også jeg er kun her på træk

og haver andensteds hjemme”.

Om ruten

Digterruten begynder ved Blicheregnens Museum og fører til fødestedet i Vium, forbi E Bindstouw og Grathe Monumentet og slutter i Kompedal Plantage på Blichers elskede hede med lyng, granskov og åbne vidder.

Køre-rute: 30 km
Vandrerute: 4,2 km
9 bogmærker

Ruten i bogmærker

Uddragene læses op af Jens Mortensen og kommenteres af Johs. Nørregaard Frandsen. Lydfortællingerne er produceret af Heysound.

  1. Ved Blicheregnens Museum

    Blichersvej 30, 8620 Kjellerup, Thorning
    Lyt til novellen “Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog” (1824)

    Ved Blicheregnens Museum

  2. Ved Thorning Kirke

    Blichersvej 29A, 8620 Kjellerup, Thorning
    Lyt til novellen “Præsten i Thorning” (1824) og digtet “Mads Doss” (1842)

    Ved Thorning Kirke

  3. Ved Vium Kirke

    Marie Curtz’ Vej 4, 8620 Kjellerup, Vium
    Lyt til novellen “Skytten på Aunsbjerg” (1839)

    Ved Vium Kirke

  4. Ved E Bindstouw

    Blichersvej 40, 8800 Viborg, Lysgaard
    Lyt til novellen “E Bindstouw” (1842)

    Ved E Bindstouw

  5. Ved Grathe Monumentet

    Grågårdevej 29, 8620 Kjellerup, Thorning
    Lyt til “E Bindstouw” (1842)

    Ved Grathe Monumentet

  6. Ved Tårnhøj, fugletårnet på Grathe Hede

    Parkering langs Kompedalvej 13, 7442 Engesvang
    Lyt til digtene “Sig nærmer tiden” og “Rylen” fra digtsamlingen Trækfuglene (1838)

    Ved Tårnhøj

  7. Grathe Hede – Trækfuglene

    Første stop på Grathe Hede
    Lyt til digtene “Det er hvidt herude” og “Lærken” fra Trækfuglene (1838)

    Ved Grathe Hede – Trækfuglene

  8. Grathe Hede – Kjær est du Fødeland

    Andet stop på Grathe Hede
    Lyt til “Jægersangen” (1833) og digtet “Kjær est du Fødeland” (1814)

    Grathe Hede – Kjær est du Fødeland

  9. Grathe Hede – Hosekræmmeren

    Tredje stop på Grathe Hede
    Lyt til “Hosekræmmeren” (1829)

    Grathe Hede – Hosekræmmeren

Vil du vide mere om St. St. Blicher?

Blicheregnens Museum

Blicheregnens Museum har til huse der, hvor Blichers præstegård lå, da han var præst i Thorning og Lysgaard fra 1819-1825. Museet huser i dag en større Blicher-samling og formidler St. St. Blicher som digter, præst og aktiv samfundsborger. Desuden skildres livet på egnen i 1800-tallet, middelalderens skelsættende slag på Grathe Hede i 1157, som Blicher skriver om i “E Bindstouw”, en større dyreudstilling og skiftende særudstillinger. Året igennem er der Blicher-arrangementer på museet. Museet sidder i Blicher-Selskabets bestyrelse, som arbejder for at udbrede kendskabet til forfatteren.

Museum Silkeborg Blicheregnen

Blichersvej 30 8620 Kjellerup, Thorning

Besøg hjemmeside

Digter og landskab – Martin A. Hansen på Stevns

Digterrute for Martin A. Hansen

Martin A. Hansens forfatterskab viser en sammenhæng mellem sted, liv og skrift. Ruten går fra Karen Bramsons ”Solgård”, forbi Tryggevælde Ådal, til Ranestedet Varpelev og ender ved Holtug kirke.

20 km
6 bogmærker

Gå til bogmærker og lyd

Download folder med kort (pdf)

Om digteren

Martin A. Hansen

Født: 20. august 1909, Strøby
Død: 27. juni 1955, København

Martin A. Hansen voksede op på et husmandssted ved Strøby på Stevns. Barndommen er til stede som dybe spor i hans noveller og fortællinger. Hertil kommer fem romaner, hvor Løgneren fra 1950 gjorde ham til en af landets mest kendte og læste forfattere. Til forfatterskabet hører også essays og kulturhistoriske værker som Orm og Tyr (1952), der skildrer overgangen fra asatro til kristendom.

“Tirads kirke blev rejst af kridtsten paa en høj banke oven for Holtug by. Der var heroppefra udsyn til havet der staar som en graa mur ude i øst.”

Orm og Tyr, 1952

Om ruten

Martin A. Hansens forfatterskab viser en sammenhæng mellem sted, liv og skrift. Ruten går fra Karen Bramsons ”Solgård”, forbi Tryggevælde Ådal, til Ranestedet Varpelev og ender ved Holtug kirke.

Besøges digterruten til fods, kan man tage Østsjællandsbanen fra Køge og stå af på Varpelev Trinbræt, fortsætte via rutepunkt 5, 4, 3 og 2 og tage bussen i Store Tårnby. Ruten er på ca. 6 km.

Følges ruten pr. cykel, angiver kortet de mindst befærdede veje eller veje med cykelsti. Ruten vil være på ca. 50 km.

Pr. bil er der parkeringsmuligheder i nærheden af alle rutepunkter undtaget rutepunkt 3. Her må man krydse engen ad ”Kirkestien” fra Strøbysiden.

ca. 20 km
6 bogmærker

  1. Solgårdsparken

    Solgårdsparken, Strøby Egede, Stevnsvej 26, Strøby Egede, 4600 Køge.

    Punktet findes nede i parken tæt på åen.

    Rutepunkt 1: Solgårdsparken
    Fortælling: Morgenstunden
    Fortælling: En Hændelse
    Fortælling: Bogen

  2. Enghaven Strøby

    Strøby Præstegård, Præstegården, 4671 Strøby.

    Rutepunkt 2 findes ved at følge “Kirkestien” / “Valløstien” ca. 200 m til “Bænkepladsen” nær broen over åen.

    Rutepunkt 2: Enghaven Strøby
    Fortælling: Edens Have
    Fortælling: Strudsen
    Fortælling: Historien om et træ

  3. Enghaven Store Tårnby

    Rutepunkt 3 findes ved at fortsætte ad stien over broen (“Spangen”) ca. 500 m til modsatte side af engen, drej til højre og fortsæt til udsigtstårnet.

    Rutepunkt 3: Enghaven Store Tårnby
    Fortælling: Paradisæblerne
    Fortælling: Høstgildet
    Fortælling: Eventyr i Enghaven

  4. Strøby Præstegård

    Rutepunkt 4 findes 30 m fra Martin A. Hansens mindesten, der står vest for præstegården.

    Ved dette rutepunkt findes Martin A. Hansen Pladsen, der rummer planchestandere med rutekort og tekster af Martin A. Hansen, ”Tanker til tiden”.

    Rutepunkt 4: Strøby Præstegård
    Fortælling: Septembertaagen
    Fortælling: Agerhønen
    Fortælling: Synden

  5. Ranestedet Varpelev

    Ranestedet, Varpelev Bygade 6, Varpelev, 4652 Hårlev.

    Rutepunktet findes midt i museets have.

    Rutepunkt 5: Ranestedet Varpelev
    Fortælling: Sagn i September
    Fortælling: Hjemkomsten
    Fortælling: Dobbeltportræt i karvsgaarden Ramme

  6. Holtug kirke

    Holtug kirke, Holtug Bygade 46, 4660 Store Heddinge

    Rutepunktet findes ved at man går forbi kirkens sydfacade til koret.

    Fortælling: Tirad
    Fortælling: Orm og Tyr
    Fortælling: Fuglene
    Rutepunkt 6: Holtug kirke

Vil du vide mere om Martin A. Hansen

Landsforeningen Martin A. Hansen

Landsforeningen Martin A. Hansen blev stiftet i 2009 og har siden arbejdet med at udbrede kendskabet til Martin A. Hansen. Foreningen arbejder med at sikre erindring, viden og fortælling om forfatteren med seminarer, udgivelser og praktiske arrangementer.

Digterruten Digter og Landskab – Martin A. Hansen på Stevns er et projekt gennemført af Landsforeningen Martin A. Hansen

martinahansen.dk

Signe Rössing
Tyvelse Bygade 24
4171 Glumsø
Tlf. 81757047

Send e-mail

Hør om Karen Blixens fortællekunst i Fuglereservatet

Digterrute for Karen Blixen ved Rungstedlund

Karen Blixen skrev verdenslitteratur fra Rungstedlund, som hun forærede til sin eftertid, og til fuglene. Museet er omgivet af fuglereservat, have, Ewalds Høj og vildskov.

1,2 km
10 bogmærker

Gå til bogmærker og lyd

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Karen Blixen

Født: 17. april 1885, Rungstedlund
Død: 7. september 1962, Rungstedlund

Karen Blixen er en af Danmarks få verdensberømte forfattere. Hendes liv og værker er forbundet med sensation og myter, sorger og sejre. Syv værker nåede hun at udgive, det første som 49-årig i 1934, det sidste i 1960. Mest kendt er Den afrikanske Farm, som handler om de 17 år, hvor hun drev en kaffefarm i Afrika. Sproget er farverigt og mættet af billeder og symboler. Temaerne i værkerne centrerer sig om de store ting i livet og kunsten – kærlighed, køn, skæbne, identitet og natur. Det gennemgående spørgsmål er ”Hvem er jeg?”

”Jeg kan slet ikke se, at der er nogen grænse mellem Naturen og Mennesket. Jeg har tit ønsket at jeg havde en Hukommelse som et Træ, der bærer hvert eneste enkelt Aarring præget i sit Væsen.”

Om ruten

Digterruten for Karen Blixen leder dig forbi forfatterhjemmet Rungstedlund, over den hvide bro, forbi Blixens gravsted, gennem vildskov og Fuglereservat. Trampestien går gennem forskellig bevoksning i et forholdsvis fladt terræn. Her er hav, have, græsningsfolde og vildskov.

Langs ruten er der grønne bænke med hver sit smukke vue over Karen Blixen Fuglereservat. Her kan du hente de korte fortællinger, slå dig ned eller vandre videre med en god historie.

1,2 km
10 bogmærker

Ruten i bogmærker

  1. Fru Christensens Bænk

    Den maleriske Blixen

    Oplæser: Birgitte Hjort Sørensen. Ekspert: Bente Scavenius. Produceret af HeySound og Karen Blixen Museum.

    Karen Blixen og Det Maleriske

  2. Fruens Bænk

    Filosoffen Karen Blixen

    Oplæser: Birgitte Hjort Sørensen. Ekspert: Sune de Souza Schmidt Madsen. Produceret af HeySound og Karen Blixen Museum.

    Filosoffen Karen Blixen

  3. Madam Carlsens Bænk

    Den gastronomiske Blixen

    Oplæser: Birgitte Hjort Sørensen. Ekspert: Signe Wulff. Produceret af HeySound og Karen Blixen Museum.

    Karen Blixen og Det Gastronomiske

  4. Gøgebænk

    Blixen og Identitet

    Oplæsning: Birgitte Hjort Sørensen. Ekspert: Lasse Horne Kjældgaard. Produceret af HeySound og Karen Blixen Museum.

    Blixen og identitet

  5. Uglebænk

    Blixens Pagter

    Oplæsning: Birgitte Hjort Sørensen. Ekspert: Elisabeth Nøjgaard. Produceret af HeySound og Karen Blixen Museum.

    Blixens pagter

  6. Boganis Bænk

    Blixen og Jagten

    Oplæsning: Birgitte Hjort Sørensen. Ekspert: Knud Brix. Produceret af HeySound og Karen Blixen Museum.

    Blixen og Jagten

  7. Spættebænk

    Blixen og Køn

    Oplæsning: Birgitte Hjort Sørensen. Ekspert: Dag Heede. Produceret af HeySound og Karen Blixen Museum.

    Blixen og køn

  8. Nattergalebænk

    Blixens Fugle

    Oplæsning: Birgitte Hjort Sørensen. Ekspert: Mads Bunch. Produceret af HeySound og Karen Blixen Museum.

    Blixens fugle

  9. Tores Bænk

    Blixen og Kærlighed

    Oplæsning: Birgitte Hjort Sørensen. Ekspert: Elisabeth Skou. Produceret af HeySound og Karen Blixen Museum.

    Blixen og Kærlighed

  10. Løvsangerbænk

    Blixen og Naturen

    Oplæsning: Birgitte Hjort Sørensen. Ekspert: Helle Solvang. Produceret af HeySound og Karen Blixen Museum.

    Karen Blixen og naturen

Vil du vide mere om Karen Blixen?

Karen Blixen Museum Rungstedlund

Rungstedlund var oprindeligt kro med tilhørende landbrug, der blandt andre husede digterne Ludvig Holberg og Johannes Ewald i 1700-tallet. Karen Blixens far, Wilhelm Dinesen, købte i 1879 hele stedet, der omfattede Rungstedlund, Rungstedgård, Folehavegård og Sømandshvile. Her voksede Karen Blixen op med sine fire søskende, og det var her, hun vendte tilbage til i 1931 efter 17 år i Kenya. I 1991 åbnede Rungstedlund som Karen Blixen Museum og omfatter forfatterhjem, have, fuglereservat og magasinbygning med butik, café og kulturhus.

Karen Blixen Museum Rungstedlund

Rungsted Strandvej 111

2690 Rungsted Kyst

Besøg hjemmeside

Designed by fingerspitz*