Lyt til musikken i Johannes Jørgensens digte i Svendborg
Digterrute forJohanns Jørgensen i Svendborg
Ruten snor sig gennem den smukke historiske bymidte i Svendborg og ned til havnen for at slutte på Assistens Kirkegård.
4,8 km
9 bogmærker
Om digteren
Johannes Jørgensen
Født: 6. november 1866, Svendborg
Død: 29. maj 1956, Svendborg
Johannes Jørgensen digtning viste tidligt tegn på rørelser, som gik dybere end den umiddelbare naturbetragtning. Da han i København mødte digterne Sophus Claussen og Viggo Stuckenberg brød trangen til mere dybde ud i det, som de kaldte symbolisme efter fransk forbillede. I 1890’erne fik den symbolistiske generation af kunstnere større indflydelse på tidsånden gennem Jørgensens tidsskrift TAARNET, der programsatte en ny æstetik og spiritualitet, der stod i kontrast til Georg Brandes og naturalismen.
Den barnetro, som Jørgensen i København under indflydelse af Brandes havde forkastet, brød imidlertid langsom gennem hans forfatterskab og endte med, at han i 1896 konverterede til katolicismen. Fra da af stillede han sit talent i religionens tjeneste, men med et stærkt socialt engagement, som var blevet næret ved mødet med franciskansk social spiritualitet, som han havde mødt den i Italien.
Hans hovedværker blev, udover erindringsværket, bøgerne om Frans af Assisi, Katerina af Siena (1915) og Den hellige Birgitta af Vadstena (1941-43).
”Der flyver en Fugl højt oppe bag Skyer næsten i Gem, den flyver ud over Landet, mod Skoven, som skjuler dit Hjem.”
Om ruten
Vandringen er en rundtur i Johannes Jørgensens barndomsby med ophold på betydningsfulde steder lige fra barndomshjemmene, Skt. Knuds kirke, havnen, hvor hans fars skib lå, og kirkegården med familiegravstedet.
4,8 km
9 bogmærker
Ruten i bogmærker
Musikken til Jørgensens digte er komponeret af Povl Chr. Balslev, der er organist ved Vor Frue Kirke i Svendborg. Sangene er fremført af Lise Bech Bendix. Lydfortællingerne er produceret af HeySound. Jørgensens liv og digtning kommenteres af Stig Holsting og Johs. Nørregaard Frandsen.
Fynsk motiv
Svendborg Bibliotek
Æblehøst
Fødehjemmet i Bagergade 38
Aftenlyd
Johannes Jørgensens Hus, Fruestræde 15
Der er en brønd
Torvet
Skt. Knuds kirke
Havnegade 1
Munkebrønden
Mindestenen er placeret ved trappe på hjørnet
af Klosterplads og MunkestrædeFagerø
Havnen
Aftensang
Gravstedet, Assistens Kirkegård
Udsigtsbænken
Bogmærket er ikke med på kortet. Det ligger ved Strandhuse 46 C, 5700 Svendborg.
Vil du vide mere om Johannes Jørgensen?
Johannes Jørgensen Selskabet
Johannes Jørgensen Selskabet blev oprettet i 2002 for at udbrede kendskabet til digterens liv og værk. Selskabet udgiver et blad 4 gange om året og driver en forlagsvirksomhed med indtil nu 8 udgivelser. Selskabet har gennem årene arrangeret rejser til hhv. Assisi og Siena i Italien og Vadstena i Sverige, hvor deltagerne er blevet ført ind i stedernes betydning for digteren og hans forfatterskab.
Svendborg Bibliotek har ansvaret og det daglige opsyn med Johannes Jørgensens Hus, der er indrettet som museum og mindestuer. Der er et nært samarbejde mellem selskabet og huset.
Johannes Jørgensens Hus
Fruestræde 15
5700 Svendborg