Menu

Mød Henrik Pontoppidans litterære stemme i Hornsherred

Digterrute for Henrik Pontoppidan i Hornsherred

Digterruten for Henrik Pontoppidan fører gennem landsbyer og landskaber i Hornsherred, som er af stor betydning for forfatterens tidlige værk.

Se rutebeskrivelse

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Født: 24. juli 1857, Fredericia
Død: 21. august 1942, Bynavn

Henrik Pontoppidan er en af dansk litteraturs største fortællere. Første del af forfatterskabet omfatter novellesamlinger som Fra Hytterne (1887) og Skyer (1890), der rummer kritiske skildringer af sociale, politiske og religiøse vilkår blandt småfolk på landet. Markant i forfatterskabet er de tre store romaner, hvoraf Det forjættede Land (1891-95) er knyttet til Pontoppidans år i Hornsherred i 1880’erne. Siden kom Lykke-Per (1898-1904) og De Dødes Rige (1912-1916).

“Der havde i flere Dage raset et Herrens Vejr over Egnen. Paa forrevne, sorteblaa Sky-Vinger var Stormen kommen flyvende fra Øst og havde gennempisket Fjorden, saa store Skumflager var kastet højt op paa Markerne”

Fra Det forjættede Land
Selsø Møllekrog

Om ruten

Hornsherred danner den geografiske ramme for Henrik Pontoppidans tidlige værk. Man møder her et varieret istidslandskab med moræner og fjordblik og landsbyer, hvor forfatteren lærte lokalbefolkningen at kende.

Digterruten som er en cykelrute består af 8 udvalgte steder i Hornsherred, som beskrives i Pontoppidans litterære produktion samt Genforeningsstenen på Kalvøen i Frederikssund.

  1. Hornsherreds Arbejds- og Forsørgelsesanstalt

    Hjørnet af Elmevej og Hovedgaden i nærhed af busstoppestedet.

    1 Hornsherreds Arbejds- og Forsørgelsesanstalt
  2. Selsø Møllekrog

    For enden af den lille parkeringsplads ved Møllekrogen, når man kommer ad Selsøvej.

    2 Selsø Møllekrog
  3. Selsø Kirke

    For enden af parkeringspladsen ved Selsø Kirke med smukt udkig over landskabet.

    3 Selsø Kirke
  4. Hellesø

    På hjørnet af Stenledsvej og Sønderbyvej.

    4 Hellesø
  5. Østby havn

    Ved Østby Bådlaug, som man når ad grusvejen Hammervej.

    5 Østby havn
  6. Østby gadekær

    Ved Edwin Westergrens skulptur ”Stine Bødkers og sognefogeden” ved Østby gadekær.

    6 Østby gadekær
  7. Skuldelev præstegård

    Vest for præstegården på Østergade over for Hotel Skuldelev Kro.

    7 Skuldelev præstegård
  8. Kalvøen

    I Frederikssund på de grønne arealer ved genforeningsstenen i nærheden af tennisbanerne.

    “Sønderjylland” by Jubelkoret
    8 Kalvøen

Vil du vide mere om Henrik Pontoppidan

Landskab fra Selsø Sø. Foto: Johnny Madsen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Pontoppidan Selskabet

Pontoppidan Selskabet har til formål at drive og fremme en forsknings- uddannelses- og formidlingsvirksomhed, der udgår fra eller er inspireret af Henrik Pontoppidan og hans forfatterskab. Selskabets hjemmeside rummer en omfattende digital kildesamling af både Pontoppidans udgivelser samt litteratur om Pontoppidan.

Ruten er idéudviklet og udført af frivillige i samarbejde med Frederikssund kommune. Samarbejdspartnere: Skibby Aktive, Skuldelev Selsø Multikulturforening, Østby Bylaug, Jubelkoret, Frederikssund Bibliotekerne.

Pontoppidan Selskabet

Besøg hjemmeside

Designed by fingerspitz*