Oplev Brorsons salmer og lyrik i det gamle Ribe

Trange tider, urolige verden

Taarnborg, Puggaardsgade 3
Hør uddrag af “Svanesang VIII” (1765)

Her boede salmedigter Brorson de sidste 21 år af sit liv, mens han var biskop i Ribe, og her behandlede han sine melankolske perioder med “mørke og stilhed”. Fem dage før sin død skriver Brorson i et brev, ”at han længes såre ud af denne urolige verden”. Taarnborg er i dag både privat bolig og et kultur- og kursussted.

Spørgsmål til samtale og refleksion: På Brorsons tid var mangt og meget trangt og krisefyldt, og samtidig blomstrede nye strømninger, idéer og bevægelser frem. Hvor ser du i dag at krise og nybrud følges ad?

Forårstegn

Frisen i Katedralskolens gård, Puggaardsgade 18
Hør uddrag af “Her vil ties, her vil bies” (1765)

Brorson havde sin skolegang på Katedralskolen. Dengang lå skolen på hjørnet mellem Skolegade og Grydergade. Og den var ligesom kirkerne i byen i forfald og børnene var fattige og måtte til tider tigge. I skolens gård er en digterfrise af billedhugger Laila Westergaard.

Spørgsmål til samtale og refleksion: I digterfrisen i Katedralskolens gård er et vers fra én af Brorsons mest kendte og elskede salmer. Det handler om, hvad årstiderne vækkede i ham. Hvilken symbolik tillægger du de forskellige årstider? Er tiden for dig lineær eller cirkulær? Er der noget der for dig rækker ud over tiden?

Drømmesyn

Brorsonstatuen ved domkirken, Torvet
Hør uddrag af “Den store hvide flok” (1765)

Brorson var biskop her i byen fra 1741 til 1764 og han er begravet i domkirken. Til højre for kirkens indgang står en bronzestatue af Brorson. Inde i kirken hænger et portræt af ham.

Spørgsmål til samtale og refleksion: Brorson beskriver et drømmesyn, han fik, da han trådte ind i Ribe Domkirke: En flok af hvidklædte mennesker, vandrende mod paradiset i det hinsides. Hvordan forestiller du dig himmeriget? Er vi alene eller i flok? Er der efter din opfattelse et ‘sted’ vores sjæl skal hen efter døden?

Kamp mod de lumre julelege

Kagkilden mellem Hotel Dagmar og domkirken, Torvet
Hør uddrag af “Bort verdens juleglæde” (1732) og “Her kommer Jesus dine små” (1732)

På Brorsons tid kom de såkaldte julestuer på mode. Brorson var med til at udarbejde et 16-punkts-program, som blev ophøjet til lov, hvor bestemte julelege blev forbudt – det blev også forbudt at møde beruset op i kirken. Men han anvendte også sin digtekunst til at påvirke de “vildfarne” sjæle i sognet.

Spørgsmål til samtale og refleksion: Brorson taler om at åbne hjerte, sjæl og sind – ikke mindst i juletiden. Hvad er for dig vigtigt at have opmærksomhed på, når det er jul?

De mange fuglesving

Ved Dronning Dagmar-statuen, Riberhus Slotsbanke, Erik Menveds Vej
Hør “Op, al den ting, som Gud har gjort” (1734)

På Brorsons tid var Slotsbanken en ruin efter svenskernes hærgen. Gennem et helt århundrede havde området været plaget af krig, sult, fattigdom, naturkatastrofer og epidemier og alle kendte nogen, som havde mistet hus og hjem – eller livet. Og nogen har måske spurgt kirkens overhoved: Hvordan kan Gud lade alt dette ske? Brorson svarer dem i sin mest berømte salme.

Spørgsmål til samtale og refleksion: I sin salme “Op, al den ting, som Gud har gjort” inviterer Brorson os til at undre os over skaberværket. Hvad kan få dig til at undres? Hvad betyder naturen for dig? Opfatter du naturen og eksistensen som noget, der er skabt eller opstået tilfældigt?

Stigende vande

Ved Stormflodsøjlen, Skibbroen 25
Hør bl.a. “Jeg går i fare, hvor jeg går” (1734)

Her på kajen finder du stormflodssøjlen, som vidner om, at perioden før og efter at Brorson blev født var en barsk tid med stormfloder. Han voksede op 25 km. herfra i Præstegården i Randerup – endnu tættere på Vadehavet. Det var før digernes tid, og der var intet til at bremse vandmasserne, når de først kom stormende. Stormfloden kostede Brorsons kære stedfar livet. Det var “manden med den blå kappe”, der havde taget ham, sagde man.

Spørgsmål til samtale og refleksion: Brorsons oplevelser med stormfloder havde lært ham ikke at tillægge den materielle verden for stor betydning. I stedet tyede han til Gud og den åndelige dimension. Hvordan ser du forholdet mellem det materielle og det åndelige i dit liv? Hvad kan give dig oplevelsen af meningsfuldhed i den tid vi lever i med klimakrise og stigende vandstand i verdenshavene?

Thi roserne vokse i dale

Rosenhaven bag Jacob A. Riis Museum, Sortebrødregade 1
Hør bl.a. “Når mit øje, træt af møje” (1765) og “Den yndigste rose er fundet” (1732)

Haverne bugnede af blomster og frugttræer efter krisen i Ribe. Det ripensiske tulipanfest stammer også fra den tid. H.A. Brorson havde Videnskabernes Selskabs nye bøger om havebrug, agerdyrkning og skovbrug i sit bibliotek. Hans salme “Den yndigste rose” er blevet et lydligt kendetegn for Ribe og rosen er i salmen symbolet på Jesus, som vi kan finde – ikke i selvretfærdighed og ødselhed – men i ydmyghedens dale.

Spørgsmål til samtale og refleksion: Rosen har en helt særlig plads i Brorsons digtning. I salmen anviser han, hvordan man i selv det mindste kan finde vejen til det største og inviterer os til at dufte til rosen, som er en sanseåbner, der kan bringe os et glimt af sjælen. Er der en blomst, som har en særlig betydning for dig – og hvorfor? Hvilke sanseindtryk kan bringe dig tæt på en ophøjet form for tilstand eller lykkefølelse?