Lad dig fortrylle af Aarestrups poesi i Nysted
Digterrute for Emil Aarestrup i Nysted
Emil Aarestrups smukke digte blev til i købstaden, som vi stadig ser den.
5,1 km
10 bogmærker
Om digteren
Emil Aarestrup
Født: 4. december 1800, København
Død: 21. juli 1856, Odense
Emil Aarestrup hører til i den romantiske periode og var inspireret af digtere som Goethe, Byron og Heine. I mange digte overskrider Aarestrup datidens tabuer om erotik og seksualitet. Det betyder ikke, at han selv førte et vidtløftigt liv, men hans digteriske fantasi er præget af et erotisk blik, der givetvis blev inspireret af mødet med andre kvinder end hans hustru, Caroline. Det gjaldt fx Chr. Winthers forsmåede forlovede, Sophie Hansen (”Til en Veninde”), og komtesse Amalie Raben fra Aalholm Slot, som han i 1832 ledsagede på en kurrejse til Karlsbad (”Paa Bjerget” m.fl.). Komtessen døde i Dresden under hjemrejsen.
Emil Aarestrup havde sin bedste og mest produktive tid som digter i Nysted. Det var vennen Christian Winther, der overtalte ham til at udgive digtene i 1838, men samlingen Digte fik en dårlig modtagelse og blev kun solgt i 40 eksemplarer, antageligt fordi Aarestrup gav udtryk for et syn på kærlighed og erotik, som var langt forud for hans tid. Centralt i samlingen står en række digte med overskrifter ”Erotiske situationer”, og det er ikke mindst disse digte, Aarestrup er blevet kendt for i eftertiden.
Mange af Aarestrups digte er sat i musik af bl.a. Peter Abrahamsen og Erik Grip.
“Hold fastere omkring mig,
Med dine runde Arme;
Hold fast imens dit Hjerte
Endnu har Blod og Varme.
Om lidt, saa er vi skildt ad,
“Angst”, Digte 1837
Som Bærrene paa Hækken;
Om lidt, er vi forsvundne,
Som Boblerne i Bækken.”
Om ruten
Digterruten begynder ved Emil Aarestrups Hus, fører gennem byen, tilbage via Rørsøen og havnen og fortsætter til skansen og havet for at slutte ved Gammel Torv. Ruten kombinerer autentisk bymiljø fra Aarestrups tid med et smukt indtryk af vandet og bugten ved Nysted.
5,1 km
10 bogmærker
Ruten i bogmærker
Du søde!
Museet Aarestrups Hus
Lyt til “Du! Du! Du Søde”Emil Aarestrup og hans hustru Caroline flyttede til Nysted kort efter hans lægeembedseksamen og deres bryllup i 1827. De boede i byen i 11 år og fik 5 børn. Ved siden af sin lægegerning digtede han. Caroline elskede sin lidenskabelige mand, men hans digtning og fantasi virkede fjernt fra hendes verden.
Lydfortællingerne er kurateret, instrueret og produceret af Helle Solvang. Medvirkende: Morten Nielsen (Emil Aarestrup), Helle Solvang (fortæller). Lyddesign: Katrine Ring.Studier i anatomi
Det gamle Rådhus
Lyt til “Der er en Sjæl i denne Albu” (1835)
Digter Emil Aarestrup var læge i Nysted og gik op i indbyggernes ve og vel og byens udvikling. Få år før han flyttede fra byen, blev Aarestrup valgt til borgerrepræsentationen. Han var kontroversiel og til tider utilpasset i provinsen. At han var læge, skinner igennem i det lyriske udtryk, hvor (kvinde)kroppens dele beskrives så detaljeret, at man i samtiden har måttet gispe efter vejret.
Lydfortællingerne er kurateret, instrueret og produceret af Helle Solvang. Medvirkende: Morten Nielsen (Emil Aarestrup), Helle Solvang (fortæller). Lyddesign: Katrine Ring.Poesi til skuffen
Biblioteket
Lyt til “Til en Veninde” (1835)
Aarestrups digte var ikke beregnet for andres øjne. Men vennen Christian Winther satte alle sejl til for at få dem udgivet. Da Aarestrup var 37 år gammel – udkom samlingen Digte på C. A. Reitzels Forlag. De fik en tam modtagelse og solgte skidt. Flere af digtene vækker imidlertid genklang i dag. Det mest berømte digt “Til en Veninde”, skrev Aarestrup i 1835 til Sophie Hansen, efter at Chr. Winther havde brudt forlovelsen med hende.
Lydfortællingerne er kurateret, instrueret og produceret af Helle Solvang. Medvirkende: Morten Nielsen (Emil Aarestrup), Helle Solvang (fortæller). Lyddesign: Katrine Ring.Så ubevogtet, stille
Asketræet ved Rørsøen
Lyt til “Var det Synd?” (1838) og “Skovensomhed” (1838)Der skildres i mange af Aarestrups digte en drøm om en fri og naturlig kærlighed, hvor de elskende kan hengive sig til hinanden uden bindinger fra snærende normer. Som romantiker flettede Emil Aarestrup ofte naturbeskrivelse, mytologi og kærlighed sammen i en forførerisk helhed, men næppe andre af guldalderens danske digtere skrev så dristigt og sprogligt nyskabende om erotik som Aarestrup.
Lydfortællingerne er kurateret, instrueret og produceret af Helle Solvang. Medvirkende: Morten Nielsen (Emil Aarestrup), Helle Solvang (fortæller). Lyddesign: Katrine Ring.Til min muse
Aarestrups mindesten
Lyt til “Paa Bjerget” (1838)Fra sit hus og fra sin have, som dengang gik ned til Noret, kunne Emil Aarestrup se over til Aalholm Slot. Ofte tog han også turen over Rørsøen for at aflægge besøg eller deltage i selskabelighed. Som huslæge for grevefamilien på slottet, blev han grevens datter komtesse Amalie Rabens fortrolige. Deres samtaler var poetiske og åndfulde og nåede et højdepunkt, da han i 1832 ledsagede hende på en kurrejse til bjergene ved Karlsbad i Bøhmen.
Lydfortællingerne er kurateret, instrueret og produceret af Helle Solvang. Medvirkende: Morten Nielsen (Emil Aarestrup), Helle Solvang (fortæller). Lyddesign: Katrine Ring.Koldfront og varmebølger
Havnen ved Havnekontoret
Lyt til “Ved Stranden” og “Nu tændes Stjernen”Emil Aarestrup afleverede lange indkøbslister til skipperne, der sejlede med varer mellem Nysted og København. Ofte tog han selv skibet til hovedstaden – sin fødeby – for at ‘blive et andet Menneske, få en ny Sjæl”. Så snart han var væk, længtes han hjem. I sit længsels-digt til hustruen Caroline – skrevet på hans eneste udlandsrejse – beskriver han billedligt, hvordan deres kærlighed står ved en afgrund. Ikke sjældent bruger han maleriske og præcise naturbeskrivelser som billeder på skuffelse, forsmået venskab eller ubesvaret elskovslængsel. Dette digt viser også, hvordan han kan skabe forventningens glæde og fornyet håb.
Lydfortællingerne er kurateret, instrueret og produceret af Helle Solvang. Medvirkende: Morten Nielsen (Emil Aarestrup), Helle Solvang (fortæller). Lyddesign: Katrine Ring.Trylleskær og rosentryk
Kærlighedsstenen
Lyt til “Her rasler Skoven, her suser Sivet” (1848)For Emil Aarestrup var det at digte et helle fra virkeligheden og en erstatning for den uforløste lidenskab han oplevede under 1800-tallets stærke normer. Han hengav sig med stor sensualitet til en æstetisk drømmeverden og indfangede kunstfærdigt stemninger og trylleskær. Som andre af romantikkens digtere var han optaget af skønheden i atmosfæren rundt om den elskede med dens skyggevirkninger og mønstre.
Lydfortællingerne er kurateret, instrueret og produceret af Helle Solvang. Medvirkende: Morten Nielsen (Emil Aarestrup), Helle Solvang (fortæller). Lyddesign: Katrine Ring.Det mørknes
Skansen 1807
Lyt til “Et Aftensuk” (1838)Digter Emil Aarestrup betragtes som en af dansk litteraturs mest sanselige digtere. I hans naturdigte er alle elementarkræfterne til stede, men fremfor en hengivelse til naturen er hans kunstneriske projekt nok nærmere at nyde at betragte sig selv som sansende væsen. Han drømte om at være maler og oplevede en stor fryd ved ord og deres stoflighed, vibration og farveglød, hvilket hans mange lister af ord vidner om.
Lydfortællingerne er kurateret, instrueret og produceret af Helle Solvang. Medvirkende: Morten Nielsen (Emil Aarestrup), Helle Solvang (fortæller). Lyddesign: Katrine Ring.Hold fastere omkring mig
Det tidligere sanatorium ”Kysten”
Lyt til “Angst” og “Det Sidste”Som læge ledsagede Emil Aarestrup i 1832 den syge Komtesse Amalie Raben fra Aalholm Slot på en kurrejse til udlandet. Det lykkedes ham ulykkeligvis ikke at helbrede hende. Hun døde i Dresden under hjemturen og han måtte forestå begravelsen og vende tilbage til Nysted uden hende. Tabet blev et chok men også en vedvarende inspirationskilde i hans digtning – b.la. i digtkredsen “Erotiske Situationer” som i dag regnes for noget af det mest betydningsfulde poesi fra første halvdel af 1800-tallet.
Lydfortællingerne er kurateret, instrueret og produceret af Helle Solvang. Medvirkende: Morten Nielsen (Emil Aarestrup), Helle Solvang (fortæller). Lyddesign: Katrine Ring. Sanger og komponist: Malene Mortensen.Jeg er en Drøm, en Skygge
Gl. Torv
Lyt til “Paa Sneen” (1838)Emil Aarestrup var en af romantikkens store kærlighedsdigtere og forud for mange af sine samtidige, når det gjaldt om at skildre erotiske fantasier. Dengang tålte de ikke dagens lys, men tilhørte begærets skyggeliv. Måske var det en af hans fantasier, der blev anledning til at familien brød op fra byen i 1838. Efter en meget produktiv periode i Nysted var det, som om han følte sig udbrændt og døden nær. Måske blev han den skygge af sig selv, han havde digtet om.
Lydfortællingerne er kurateret, instrueret og produceret af Helle Solvang. Medvirkende: Morten Nielsen (Emil Aarestrup), Helle Solvang (fortæller). Lyddesign: Katrine Ring.
Vil du vide mere om Emil Aarestrup?
Museet Aarestrup Hus
Museet Aarestrups Hus ejes af Aarestrup-foreningen, som blev stiftet i 1992. Foreningens formål er at vedligeholde og drive Emil Aarestrups Hus i Adelgade 80. Her afholdes der foredrag og kulturelle arrangementer, som har til formål at fremme interessen for litteratur og poesi og kendskabet til Emil Aarestrups digtning.