Trylleskær og rosentryk
Digterruten for Emil Aarestrup
Kærlighedsstenen
Lyt til “Her rasler Skoven, her suser Sivet” (1848)
For Emil Aarestrup var det at digte et helle fra virkeligheden og en erstatning for den uforløste lidenskab han oplevede under 1800-tallets stærke normer. Han hengav sig med stor sensualitet til en æstetisk drømmeverden og indfangede kunstfærdigt stemninger og trylleskær. Som andre af romantikkens digtere var han optaget af skønheden i atmosfæren rundt om den elskede med dens skyggevirkninger og mønstre.
Lydfortællingerne er kurateret, instrueret og produceret af Helle Solvang. Medvirkende: Morten Nielsen (Emil Aarestrup), Helle Solvang (fortæller). Lyddesign: Katrine Ring.