Menu

Oplev den by og natur, der var Martin Andersen Nexøs barndomsland

Digterruten for Martin Andersen Nexø på Bornholm

Digterruten starter ved Martin Andersen Nexøs Mindestuer i Ferskesøstræde 36, går over Balka Lyng, Lyst-skoven og Østersøens blå vand, forbi Vangegemmerhuset, Kildebakkestræde, Nexø Torv, Martins Skole og hjem til Mindestuerne.

6,6 km
8 bogmærker

Gå til bogmærker og lyd

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Martin Andersen Nexø

Født: 26. juni 1869, Christianshavn
Død: 1. juni 1954, Dresden

Martin Andersen Nexø tilhører den generation af kunstnere, som i tiden omkring 1900 skildrede livet på landet og i provinsens små byer. Sammen med Thøger Larsen, Jeppe Aakjær m.fl. tilhører Nexø ‘”det folkelige gennembrud” i litteraturhistorien. Den sociale indignation og forståelsen for de fattigstes kår, som var til stede i ungdomsforfatterskabet, løber som en rød tråd gennem Nexøs modne forfatterskab.

Martin Andersen Nexø er i dag mest kendt for firebindsværket Pelle Erobreren (1906-10), hvor vi følger indvandrerdrengen Pelle på den klassiske vandring fra land til by i søgen efter lykken. Ligeledes hører romanen Ditte Menneskebarn (1917-21), der skildrer proletarbarnet Dittes korte liv, til blandt de kendteste af Martin Andersen Nexøs værker.

“Hvert Sekund fødes der en Menneskesjæl til Verden. Et nyt Lys tændes, en Stjærne der måske skal brænde usædvanlig smukt, som i al Fald har sit eget aldrig sete Spektrum”

Ditte Menneskebarn, 1917-21

Om ruten

Digterruten begynder ved Martin Andersen Nexøs Mindestuer, går langs havet, gennem skov, herefter gennem bybebyggelse og slutter ved Mindestuerne.

6,6 km
8 bogmærker

Ruten i bogmærker

Uddrag fra Martin Andersen Nexøs litteratur læses op af Pelle Hvenegaard og kommenteres af Henrik Yde. Produceret af Mejlvang Musik i Baltic Recording studio maj/juni 2021. Komponist: Jesper Mejlvang.

  1. Jakobs vidunderlige rejse

    Skydehuset

    Indledning
    Jakobs vidunderlige rejse
    Einführung
    Geschichten über Martin Andersen Nexø
  2. Bedsteforældrene

    Balka Lyng

    Bedsteforældrene
    Geschichten über Martin Andersen Nexø
  3. Vogterdreng

    Galgebakken

    Vogterdreng
    Geschichten über Martin Andersen Nexø
  4. Pelle Erobreren

    Stenen på marken ved Langedebyvejen

    Pelle Erobreren
    Geschichten über Martin Andersen Nexø
  5. Vangegemmerhuset

    Gl. Rønnevej 1A

    Vangegemmerhuset
    Geschichten über Martin Andersen Nexø
  6. Avlsbruger Harild og Jacob Hansen

    Kildebakkestræde 12 og 13

    Avlsbruger Harild og Jacob Hansen
    Geschichten über Martin Andersen Nexø
  7. Lotterisvensken

    Nexø Torv

    Lotterisvensken
    Geschichten über Martin Andersen Nexø
  8. Under aaben Himmel

    Martins skole ved Købmagergade 24

    Under aaben Himmel
    Geschichten über Martin Andersen Nexø

Vil du vide mere om Martin Andersen Nexø?

Martin Andersen Nexøs Mindestuer

Foreningen blev stiftet i 1989 og huset i Ferskesøstræde blev overtaget i 1990. Foreningens formål er at fremme interessen for og kendskabet til forfatteren Martin Andersen Nexø ved blandt andet at oprette og vedligeholde en samling af genstande i ejendommen. Mindestuerne rummer en samling af portrætmalerier og fotografier af forfatterens liv og virke. Desuden personlige effekter og møbler med tilknytning til Martin Andersen Nexø, kopier af forfatterens håndskrevne breve, artikler m.m. samt et stort udvalg af forfatterens bøger. Huset er drevet af frivillig arbejdskraft og har ca. 100 støttemedlemmer.

Martin Andersen Nexøs Mindestuer
Ferskesøstræde 36
3730 Nexø

Besøg hjemmeside

Mød Frank Jægers magiske skikkelser

Digterrute for Frank Jæger ved Farum

Digterruten kan besøges i vilkårlig rækkefølge. De tre landartværker er placeret ved shelterpladsen ved Bastrup Sø tæt på Bastrup Tårnet, i Ganløse Eged, og ved Buresø – Nordsjællands reneste ferskvandssø. De tre værker, Snedkeren, Enhjørningen og Baronen, er skabt af Søren Brynjolf og Henrik Dyreborg Wagner.

6,3 km
3 bogmærker

Gå til bogmærker og lyd

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Frank Jæger

Født: 19. juni 1926, Frederiksberg
Død: 4. juli 1977, Helsingør

Frank Jæger (1926–1977) var en dansk digter med stor popularitet i 1940erne og 50erne. I dag er Jæger bedst kendt for digte med melodi af Tony Vejslev, Erik Grip o.a. fx. ”Bedstefar tag dine tænder paa” og ”Det løvfald, som vi kom så alt for nær”. Mindre kendt, men ikke mindre markant, er samlingen Hverdagshistorier (1951). En samling fortællinger, hvor digterens stærke sprog binder hverdagens virkelige figurer og hændelser sammen med naturens fantastiske magi.

Med Hverdagshistorier fra 1951 skabte Frank Jæger et eget univers. Udgangspunktet er det Nordsjælland, hvor han boede – og hvor han fra sin bolig i Farum dannede model for Jørgen Mogensens tegneserie Poeten og Lillemor. Med udgangspunkt i konkrete steder udfolder han en række fantastiske fortællinger: Her optræder trolde, hekse, engle og vandhoveder, enhjørninger og digtere side om side med skovhuggere, postbærere, spillefrøkener, mejerister og sukkerbagere. En enkelt ulvemand bliver det også til. Det er magisk realisme på nordsjællandsk, hvor fantastisk natur og mennesker mødes.

”Om snedkeren i Bastrup har historien ikke hidtil meldt andet, end hvad der er slemt.”

“Snedkeren”, 1951

Om ruten

Ruten kan besøges i vilkårlig rækkefølge. De tre landart-værker er placeret ved shelterpladsen hhv. ved Bastrup Sø tæt på Bastrup Tårnet, i Ganløse Eged og ved Buresø – Nordsjællands reneste ferskvandssø. De tre værker, Snedkeren, Enhjærningen og Baronen er skabt af Søren Brynjolf og Henrik Dyreborg Wagner.

6,3 km
3 bogmærker

Ruten i bogmærker

  1. Snedkeren ved Bastrup Sø

    Læst op af Nis Bank-Mikkelsen, Momo Lydbog. Gengivet med tilladelse af Momo Lydbog og Frank Jægers arvinger. Parkering ved Bastrup Tårnet, Stengårdsvej 4, 3540 Lynge.

    Snedkeren – Oplæsning v Nis Bank-Mikkelsen
  2. Enhjørningen i Ganløse skovene

    Læst op af Nis Bank-Mikkelsen, Momo Lydbog. Gengivet med tilladelse af Momo Lydbog og Frank Jægers arvinger. Parkering på parkeringspladsen Røde Rose, Lyngevej 97, 3660 Stenløse.

    Enhjørningen – Oplæsning v Nis Bank-Mikkelsen
  3. Baronen ved Buresø

    Læst op af Nis Bank Mikkelsen, Momo Lydbog. Gengivet med tilladelse af Momo Lydbog og Frank Jægers arvinger. Parkering ved Buresø Parkering, Ganløse Eged, 3550 Slangerup.

    Baronen – Oplæsning v Nis Bank-Mikkelsen

Vil du vide mere om Frank Jæger Land?

Frank Jæger Land

Projektet Frank Jæger Land er skabt i et samarbejde mellem Egedal Kulturelt Samråd, Egedal Kommune, Naturstyrelsen og Frank Jægers arvinger. De tre landart-værker, Snedkeren, Enhjørningen og Baronen, er skabt af Søren Brynjolf og Henrik Dyreborg Wagner og støttet af Egedal Kommunes Kunstråd, Udlodningsmidler til Friluftsliv og Brødrene Hartmanns Fond.

Frank Jæger Land

Egedal Kommune
3650 Ølstykke

Besøg hjemmeside

Digter og landskab – Martin A. Hansen på Stevns

Digterrute for Martin A. Hansen

Martin A. Hansens forfatterskab viser en sammenhæng mellem sted, liv og skrift. Ruten går fra Karen Bramsons ”Solgård”, forbi Tryggevælde Ådal, til Ranestedet Varpelev og ender ved Holtug kirke.

20 km
6 bogmærker

Gå til bogmærker og lyd

Download folder med kort (pdf)

Om digteren

Martin A. Hansen

Født: 20. august 1909, Strøby
Død: 27. juni 1955, København

Martin A. Hansen voksede op på et husmandssted ved Strøby på Stevns. Barndommen er til stede som dybe spor i hans noveller og fortællinger. Hertil kommer fem romaner, hvor Løgneren fra 1950 gjorde ham til en af landets mest kendte og læste forfattere. Til forfatterskabet hører også essays og kulturhistoriske værker som Orm og Tyr (1952), der skildrer overgangen fra asatro til kristendom.

“Tirads kirke blev rejst af kridtsten paa en høj banke oven for Holtug by. Der var heroppefra udsyn til havet der staar som en graa mur ude i øst.”

Orm og Tyr, 1952

Om ruten

Martin A. Hansens forfatterskab viser en sammenhæng mellem sted, liv og skrift. Ruten går fra Karen Bramsons ”Solgård”, forbi Tryggevælde Ådal, til Ranestedet Varpelev og ender ved Holtug kirke.

Besøges digterruten til fods, kan man tage Østsjællandsbanen fra Køge og stå af på Varpelev Trinbræt, fortsætte via rutepunkt 5, 4, 3 og 2 og tage bussen i Store Tårnby. Ruten er på ca. 6 km.

Følges ruten pr. cykel, angiver kortet de mindst befærdede veje eller veje med cykelsti. Ruten vil være på ca. 50 km.

Pr. bil er der parkeringsmuligheder i nærheden af alle rutepunkter undtaget rutepunkt 3. Her må man krydse engen ad ”Kirkestien” fra Strøbysiden.

ca. 20 km
6 bogmærker

  1. Solgårdsparken

    Solgårdsparken, Strøby Egede, Stevnsvej 26, Strøby Egede, 4600 Køge.

    Punktet findes nede i parken tæt på åen.

    Rutepunkt 1: Solgårdsparken
    Fortælling: Morgenstunden
    Fortælling: En Hændelse
    Fortælling: Bogen
  2. Enghaven Strøby

    Strøby Præstegård, Præstegården, 4671 Strøby.

    Rutepunkt 2 findes ved at følge “Kirkestien” / “Valløstien” ca. 200 m til “Bænkepladsen” nær broen over åen.

    Rutepunkt 2: Enghaven Strøby
    Fortælling: Edens Have
    Fortælling: Strudsen
    Fortælling: Historien om et træ
  3. Enghaven Store Tårnby

    Rutepunkt 3 findes ved at fortsætte ad stien over broen (“Spangen”) ca. 500 m til modsatte side af engen, drej til højre og fortsæt til udsigtstårnet.

    Rutepunkt 3: Enghaven Store Tårnby
    Fortælling: Paradisæblerne
    Fortælling: Høstgildet
    Fortælling: Eventyr i Enghaven
  4. Strøby Præstegård

    Rutepunkt 4 findes 30 m fra Martin A. Hansens mindesten, der står vest for præstegården.

    Ved dette rutepunkt findes Martin A. Hansen Pladsen, der rummer planchestandere med rutekort og tekster af Martin A. Hansen, ”Tanker til tiden”.

    Rutepunkt 4: Strøby Præstegård
    Fortælling: Septembertaagen
    Fortælling: Agerhønen
    Fortælling: Synden
  5. Ranestedet Varpelev

    Ranestedet, Varpelev Bygade 6, Varpelev, 4652 Hårlev.

    Rutepunktet findes midt i museets have.

    Rutepunkt 5: Ranestedet Varpelev
    Fortælling: Sagn i September
    Fortælling: Hjemkomsten
    Fortælling: Dobbeltportræt i karvsgaarden Ramme
  6. Holtug kirke

    Holtug kirke, Holtug Bygade 46, 4660 Store Heddinge

    Rutepunktet findes ved at man går forbi kirkens sydfacade til koret.

    Fortælling: Tirad
    Fortælling: Orm og Tyr
    Fortælling: Fuglene
    Rutepunkt 6: Holtug kirke

Vil du vide mere om Martin A. Hansen

Landsforeningen Martin A. Hansen

Landsforeningen Martin A. Hansen blev stiftet i 2009 og har siden arbejdet med at udbrede kendskabet til Martin A. Hansen. Foreningen arbejder med at sikre erindring, viden og fortælling om forfatteren med seminarer, udgivelser og praktiske arrangementer.

Digterruten Digter og Landskab – Martin A. Hansen på Stevns er et projekt gennemført af Landsforeningen Martin A. Hansen

martinahansen.dk

Landssekretær
Mette Lise Rössing
Slagelse Landevej 115
4242 Boeslunde

Send e-mail

Hør om Karen Blixens fortællekunst i Fuglereservatet

Digterrute for Karen Blixen ved Rungstedlund

Karen Blixen skrev verdenslitteratur fra Rungstedlund, som hun forærede til sin eftertid, og til fuglene. Museet er omgivet af fuglereservat, have, Ewalds Høj og vildskov.

1,2 km
10 bogmærker

Gå til bogmærker og lyd

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Karen Blixen

Født: 17. april 1885, Rungstedlund
Død: 7. september 1962, Rungstedlund

Karen Blixen er en af Danmarks få verdensberømte forfattere. Hendes liv og værker er forbundet med sensation og myter, sorger og sejre. Syv værker nåede hun at udgive, det første som 49-årig i 1934, det sidste i 1960. Mest kendt er Den afrikanske Farm, som handler om de 17 år, hvor hun drev en kaffefarm i Afrika. Sproget er farverigt og mættet af billeder og symboler. Temaerne i værkerne centrerer sig om de store ting i livet og kunsten – kærlighed, køn, skæbne, identitet og natur. Det gennemgående spørgsmål er ”Hvem er jeg?”

”Jeg kan slet ikke se, at der er nogen grænse mellem Naturen og Mennesket. Jeg har tit ønsket at jeg havde en Hukommelse som et Træ, der bærer hvert eneste enkelt Aarring præget i sit Væsen.”

Om ruten

Digterruten for Karen Blixen leder dig forbi forfatterhjemmet Rungstedlund, over den hvide bro, forbi Blixens gravsted, gennem vildskov og Fuglereservat. Trampestien går gennem forskellig bevoksning i et forholdsvis fladt terræn. Her er hav, have, græsningsfolde og vildskov.

Langs ruten er der grønne bænke med hver sit smukke vue over Karen Blixen Fuglereservat. Her kan du hente de korte fortællinger, slå dig ned eller vandre videre med en god historie.

1,2 km
10 bogmærker

Ruten i bogmærker

  1. Fru Christensens Bænk

    Den maleriske Blixen

    Oplæser: Birgitte Hjort Sørensen. Ekspert: Bente Scavenius. Produceret af HeySound og Karen Blixen Museum.

    Karen Blixen og Det Maleriske
  2. Fruens Bænk

    Filosoffen Karen Blixen

    Oplæser: Birgitte Hjort Sørensen. Ekspert: Sune de Souza Schmidt Madsen. Produceret af HeySound og Karen Blixen Museum.

    Filosoffen Karen Blixen
  3. Madam Carlsens Bænk

    Den gastronomiske Blixen

    Oplæser: Birgitte Hjort Sørensen. Ekspert: Signe Wulff. Produceret af HeySound og Karen Blixen Museum.

    Karen Blixen og Det Gastronomiske
  4. Gøgebænk

    Blixen og Identitet

    Oplæsning: Birgitte Hjort Sørensen. Ekspert: Lasse Horne Kjældgaard. Produceret af HeySound og Karen Blixen Museum.

    Blixen og identitet
  5. Uglebænk

    Blixens Pagter

    Oplæsning: Birgitte Hjort Sørensen. Ekspert: Elisabeth Nøjgaard. Produceret af HeySound og Karen Blixen Museum.

    Blixens pagter
  6. Boganis Bænk

    Blixen og Jagten

    Oplæsning: Birgitte Hjort Sørensen. Ekspert: Knud Brix. Produceret af HeySound og Karen Blixen Museum.

    Blixen og Jagten
  7. Spættebænk

    Blixen og Køn

    Oplæsning: Birgitte Hjort Sørensen. Ekspert: Dag Heede. Produceret af HeySound og Karen Blixen Museum.

    Blixen og køn
  8. Nattergalebænk

    Blixens Fugle

    Oplæsning: Birgitte Hjort Sørensen. Ekspert: Mads Bunch. Produceret af HeySound og Karen Blixen Museum.

    Blixens fugle
  9. Tores Bænk

    Blixen og Kærlighed

    Oplæsning: Birgitte Hjort Sørensen. Ekspert: Elisabeth Skou. Produceret af HeySound og Karen Blixen Museum.

    Blixen og Kærlighed
  10. Løvsangerbænk

    Blixen og Naturen

    Oplæsning: Birgitte Hjort Sørensen. Ekspert: Helle Solvang. Produceret af HeySound og Karen Blixen Museum.

    Karen Blixen og naturen

Vil du vide mere om Karen Blixen?

Karen Blixen Museum Rungstedlund

Rungstedlund var oprindeligt kro med tilhørende landbrug, der blandt andre husede digterne Ludvig Holberg og Johannes Ewald i 1700-tallet. Karen Blixens far, Wilhelm Dinesen, købte i 1879 hele stedet, der omfattede Rungstedlund, Rungstedgård, Folehavegård og Sømandshvile. Her voksede Karen Blixen op med sine fire søskende, og det var her, hun vendte tilbage til i 1931 efter 17 år i Kenya. I 1991 åbnede Rungstedlund som Karen Blixen Museum og omfatter forfatterhjem, have, fuglereservat og magasinbygning med butik, café og kulturhus.

Karen Blixen Museum Rungstedlund

Rungsted Strandvej 111

2690 Rungsted Kyst

Besøg hjemmeside

Lad dig fortrylle af Aarestrups poesi i Nysted

Digterrute for Emil Aarestrup i Nysted

Emil Aarestrups smukke digte blev til i købstaden, som vi stadig ser den.

5,1 km
10 bogmærker

Gå til bogmærker og lyd

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Emil Aarestrup

Født: 4. december 1800, København
Død: 21. juli 1856, Odense

Emil Aarestrup hører til i den romantiske periode og var inspireret af digtere som Goethe, Byron og Heine. I mange digte overskrider Aarestrup datidens tabuer om erotik og seksualitet. Det betyder ikke, at han selv førte et vidtløftigt liv, men hans digteriske fantasi er præget af et erotisk blik, der givetvis blev inspireret af mødet med andre kvinder end hans hustru, Caroline. Det gjaldt fx Chr. Winthers forsmåede forlovede, Sophie Hansen (”Til en Veninde”), og komtesse Amalie Raben fra Aalholm Slot, som han i 1832 ledsagede på en kurrejse til Karlsbad (”Paa Bjerget” m.fl.). Komtessen døde i Dresden under hjemrejsen.

Emil Aarestrup havde sin bedste og mest produktive tid som digter i Nysted. Det var vennen Christian Winther, der overtalte ham til at udgive digtene i 1838, men samlingen Digte fik en dårlig modtagelse og blev kun solgt i 40 eksemplarer, antageligt fordi Aarestrup gav udtryk for et syn på kærlighed og erotik, som var langt forud for hans tid. Centralt i samlingen står en række digte med overskrifter ”Erotiske situationer”, og det er ikke mindst disse digte, Aarestrup er blevet kendt for i eftertiden.

Mange af Aarestrups digte er sat i musik af bl.a. Peter Abrahamsen og Erik Grip.

“Hold fastere omkring mig,
Med dine runde Arme;
Hold fast imens dit Hjerte
Endnu har Blod og Varme.

Om lidt, saa er vi skildt ad;
Som Bærene paa Hækken;
Om lidt er vi forsvundne,
Som Boblerne i Bækken.”

“Angst”, Digte 1837

Om ruten

Digterruten begynder ved Emil Aarestrups Hus, fører gennem byen, tilbage via Rørsøen og havnen og fortsætter til skansen og havet for at slutte ved Gammel Torv. Ruten kombinerer autentisk bymiljø fra Aarestrups tid med et smukt indtryk af vandet og bugten ved Nysted.

5,1 km
10 bogmærker

Ruten i bogmærker

  1. Du søde!

    Museet Aarestrups Hus
    Lyt til “Du! Du! Du Søde”

    Emil Aarestrup og hans hustru Caroline flyttede til Nysted kort efter hans lægeembedseksamen og deres bryllup i 1827. De boede i byen i 11 år og fik 5 børn. Ved siden af sin lægegerning digtede han. Caroline elskede sin lidenskabelige mand, men hans digtning og fantasi virkede fjernt fra hendes verden.

    Lydfortællingerne er kurateret, instrueret og produceret af Helle Solvang. Medvirkende: Morten Nielsen (Emil Aarestrup), Helle Solvang (fortæller). Lyddesign: Katrine Ring.

    Intro
    Du søde!
  2. Studier i anatomi

    Det gamle Rådhus
    Lyt til “Der er en Sjæl i denne Albu” (1835)

    Digter Emil Aarestrup var læge i Nysted og gik op i indbyggernes ve og vel og byens udvikling. Få år før han flyttede fra byen, blev Aarestrup valgt til borgerrepræsentationen. Han var kontroversiel og til tider utilpasset i provinsen. At han var læge, skinner igennem i det lyriske udtryk, hvor (kvinde)kroppens dele beskrives så detaljeret, at man i samtiden har måttet gispe efter vejret.

    Lydfortællingerne er kurateret, instrueret og produceret af Helle Solvang. Medvirkende: Morten Nielsen (Emil Aarestrup), Helle Solvang (fortæller). Lyddesign: Katrine Ring.

    Studier i anatomi
  3. Poesi til skuffen

    Biblioteket
    Lyt til “Til en Veninde” (1835)

    Aarestrups digte var ikke beregnet for andres øjne. Men vennen Christian Winther satte alle sejl til for at få dem udgivet. Da Aarestrup var 37 år gammel – udkom samlingen Digte på C. A. Reitzels Forlag. De fik en tam modtagelse og solgte skidt. Flere af digtene vækker imidlertid genklang i dag. Det mest berømte digt “Til en Veninde”, skrev Aarestrup i 1835 til Sophie Hansen, efter at Chr. Winther havde brudt forlovelsen med hende.

    Lydfortællingerne er kurateret, instrueret og produceret af Helle Solvang. Medvirkende: Morten Nielsen (Emil Aarestrup), Helle Solvang (fortæller). Lyddesign: Katrine Ring.

    Poesi til skuffen
  4. Så ubevogtet, stille

    Asketræet ved Rørsøen
    Lyt til “Var det Synd?” (1838) og “Skovensomhed” (1838)

    Der skildres i mange af Aarestrups digte en drøm om en fri og naturlig kærlighed, hvor de elskende kan hengive sig til hinanden uden bindinger fra snærende normer. Som romantiker flettede Emil Aarestrup ofte naturbeskrivelse, mytologi og kærlighed sammen i en forførerisk helhed, men næppe andre af guldalderens danske digtere skrev så dristigt og sprogligt nyskabende om erotik som Aarestrup.

    Lydfortællingerne er kurateret, instrueret og produceret af Helle Solvang. Medvirkende: Morten Nielsen (Emil Aarestrup), Helle Solvang (fortæller). Lyddesign: Katrine Ring.

    Så ubevogtet, stille
  5. Til min muse

    Aarestrups mindesten
    Lyt til “Paa Bjerget” (1838)

    Fra sit hus og fra sin have, som dengang gik ned til Noret, kunne Emil Aarestrup se over til Aalholm Slot. Ofte tog han også turen over Rørsøen for at aflægge besøg eller deltage i selskabelighed. Som huslæge for grevefamilien på slottet, blev han grevens datter komtesse Amalie Rabens fortrolige. Deres samtaler var poetiske og åndfulde og nåede et højdepunkt, da han i 1832 ledsagede hende på en kurrejse til bjergene ved Karlsbad i Bøhmen.

    Lydfortællingerne er kurateret, instrueret og produceret af Helle Solvang. Medvirkende: Morten Nielsen (Emil Aarestrup), Helle Solvang (fortæller). Lyddesign: Katrine Ring.

    Til min muse
  6. Koldfront og varmebølger

    Havnen ved Havnekontoret
    Lyt til “Ved Stranden” og “Nu tændes Stjernen”

    Emil Aarestrup afleverede lange indkøbslister til skipperne, der sejlede med varer mellem Nysted og København. Ofte tog han selv skibet til hovedstaden – sin fødeby – for at ‘blive et andet Menneske, få en ny Sjæl”. Så snart han var væk, længtes han hjem. I sit længsels-digt til hustruen Caroline – skrevet på hans eneste udlandsrejse – beskriver han billedligt, hvordan deres kærlighed står ved en afgrund. Ikke sjældent bruger han maleriske og præcise naturbeskrivelser som billeder på skuffelse, forsmået venskab eller ubesvaret elskovslængsel. Dette digt viser også, hvordan han kan skabe forventningens glæde og fornyet håb.

    Lydfortællingerne er kurateret, instrueret og produceret af Helle Solvang. Medvirkende: Morten Nielsen (Emil Aarestrup), Helle Solvang (fortæller). Lyddesign: Katrine Ring.

    Koldfront og varmebølger
  7. Trylleskær og rosentryk

    Kærlighedsstenen
    Lyt til “Her rasler Skoven, her suser Sivet” (1848)

    For Emil Aarestrup var det at digte et helle fra virkeligheden og en erstatning for den uforløste lidenskab han oplevede under 1800-tallets stærke normer. Han hengav sig med stor sensualitet til en æstetisk drømmeverden og indfangede kunstfærdigt stemninger og trylleskær. Som andre af romantikkens digtere var han optaget af skønheden i atmosfæren rundt om den elskede med dens skyggevirkninger og mønstre.

    Lydfortællingerne er kurateret, instrueret og produceret af Helle Solvang. Medvirkende: Morten Nielsen (Emil Aarestrup), Helle Solvang (fortæller). Lyddesign: Katrine Ring.

    Trylleskær og rosentryk
  8. Det mørknes

    Skansen 1807
    Lyt til “Et Aftensuk” (1838)

    Digter Emil Aarestrup betragtes som en af dansk litteraturs mest sanselige digtere. I hans naturdigte er alle elementarkræfterne til stede, men fremfor en hengivelse til naturen er hans kunstneriske projekt nok nærmere at nyde at betragte sig selv som sansende væsen. Han drømte om at være maler og oplevede en stor fryd ved ord og deres stoflighed, vibration og farveglød, hvilket hans mange lister af ord vidner om.

    Lydfortællingerne er kurateret, instrueret og produceret af Helle Solvang. Medvirkende: Morten Nielsen (Emil Aarestrup), Helle Solvang (fortæller). Lyddesign: Katrine Ring.

    Det mørknes
  9. Hold fastere omkring mig

    Det tidligere sanatorium ”Kysten”
    Lyt til “Angst” og “Det Sidste”

    Som læge ledsagede Emil Aarestrup i 1832 den syge Komtesse Amalie Raben fra Aalholm Slot på en kurrejse til udlandet. Det lykkedes ham ulykkeligvis ikke at helbrede hende. Hun døde i Dresden under hjemturen og han måtte forestå begravelsen og vende tilbage til Nysted uden hende. Tabet blev et chok men også en vedvarende inspirationskilde i hans digtning – b.la. i digtkredsen “Erotiske Situationer” som i dag regnes for noget af det mest betydningsfulde poesi fra første halvdel af 1800-tallet.

    Lydfortællingerne er kurateret, instrueret og produceret af Helle Solvang. Medvirkende: Morten Nielsen (Emil Aarestrup), Helle Solvang (fortæller). Lyddesign: Katrine Ring. Sanger og komponist: Malene Mortensen.

    Hold fastere omkring mig
  10. Jeg er en Drøm, en Skygge

    Gl. Torv
    Lyt til “Paa Sneen” (1838)

    Emil Aarestrup var en af romantikkens store kærlighedsdigtere og forud for mange af sine samtidige, når det gjaldt om at skildre erotiske fantasier. Dengang tålte de ikke dagens lys, men tilhørte begærets skyggeliv. Måske var det en af hans fantasier, der blev anledning til at familien brød op fra byen i 1838. Efter en meget produktiv periode i Nysted var det, som om han følte sig udbrændt og døden nær. Måske blev han den skygge af sig selv, han havde digtet om.

    Lydfortællingerne er kurateret, instrueret og produceret af Helle Solvang. Medvirkende: Morten Nielsen (Emil Aarestrup), Helle Solvang (fortæller). Lyddesign: Katrine Ring.

    Jeg er en Drøm, en Skygge
    Outro

Vil du vide mere om Emil Aarestrup?

Museet Aarestrup Hus

Museet Aarestrups Hus ejes af Aarestrup-foreningen, som blev stiftet i 1992. Foreningens formål er at vedligeholde og drive Emil Aarestrups Hus i Adelgade 80. Her afholdes der foredrag og kulturelle arrangementer, som har til formål at fremme interessen for litteratur og poesi og kendskabet til Emil Aarestrups digtning.

Museet Aarestrups Hus

Adelgade 80

4880 Nysted

Besøg hjemmeside

Tag på poetisk travetur med Ingemann ved Sorø Sø

Digterrute for B.S. Ingemann ved Sorø

I det gule hus i Sorøs Akademis romantiske have levede og digtede B.S. Ingemann gennem 40 år.

3,5 km
6 bogmærker

Gå til bogmærker og lyd

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Bernhard Severin Ingemann

Født: 28. maj 1789, Thorkildstrup
Død: 24. februar 1862, Sorø

B.S. Ingemann er en af de vigtigste digtere i den danske romantik og var en ledende skikkelse i det rige kulturliv i Sorø i 1800-tallet. Han debuterede som 22-årig med Digte i 1811 og forblev livet igennem særdeles produktiv. Hans Samlede Skrifter (1843-65) fylder 41 bind og omfatter digte, dramaer, romaner, noveller, fortællinger og eventyr samt ikke mindst salmer og sange. Inspirationen hentede han i den tyske romantik, hvis idéindhold han holdt fast i livet igennem.
Miljøet omkring Sorø Akademi og Ingemanns gæstfrie hjem tiltrak en række af periodens store navne inden for kunst og videnskab. Især Ingemanns sange og salmer har haft stor indflydelse på generationer af danske digtere.

“Lig solen farer livet hen,

går til forklaringskysten.

Med glans opdukker sol igen

fra Paradiset i østen”

“Der står et slot i vesterled” (1838)

Om ruten

Digterruten begynder ved porten til Sorø Akademi og fører langs Sorø Sø forbi Ingemanns Hus og Ø, gennem naturområdet Flommen og slutter ved gravstedet bag Klosterkirken. Man bevæger sig gennem Akademiets romantiske have samt skov og eng.

3,5 km
6 bogmærker

Ruten i bogmærker

Lydfortællingerne er kurateret, instrueret og produceret af Helle Solvang. Konsulent: Kirsten Jensen Holm. Lyddesign: Jakob Ranum. Sange ved skuespiller Marie Tourell Søderberg og Sorø Akademis Pigekor. Korledelse: Svend Jørgen Lyngberg-Larsen. Teknik: Finn Kaufmanas.

Rund turen af med et besøg i Klosterkirken, hvor du på altergitteret kan finde en gåde, der leder tankerne hen på en af Ingemanns sange. Besøg også Sorø Kunstmuseums guldaldersamling med værker af periodens førende kunstnere, bl.a. C.A. Jensens portræt af Ingemann samt Sorø Museum, der rummer en Ingemann-udstilling.

  1. Ved Klosterporten

    B.S. Ingemann og N.S.F. Grundtvig var venner omend det ofte kunne slå gnister mellem de to. De inspirerede og opildnede hinanden til at vække folkeånden til live i Danmark gennem historiske helte og sagn. Hør uddrag af Ingemanns episke digte og historiske romaner. Bl.a. Valdemar den Store og hans mænd (1824) og Dronning Margrethe (1836).

    Stemmer: Mogens Holm (Ingemann) Christian Gade Bjerrum (Grundtvig) og Helle Solvang (fortæller). Konsulent: Kirsten Jensen Holm. Lyddesign: Jakob Ranum. Idé og produktion: Helle Solvang.

    Intro
    Ved Klosterporten
  2. Højen ved bådhuset

    Salonværtinderne, Kamma Rahbek og Friederike Brun var markante kvinder i guldalderen. De støttede mange kunstnere og var betagede af B.S. Ingemann. I Akademihaven med udsigt til Parnas fortæller de om Ingemanns vanskelige tid før han kom til Sorø, og om hans karakter og temperament. Hør uddrag af “Fred hviler over land og by” (1838).

    Stemmer: Ellen Hillingsø (Kamma Rahbek), Marie Tourell Søderberg (Friederike Brun), Helle Solvang (fortæller). Konsulent: Kirsten Jensen Holm. Lyddesign: Jakob Ranum. Idé og produktion: Helle Solvang.

    Højen ved bådhuset
  3. Ved Ingemanns Ø

    Her i haven kunne B.S. Ingemann sidde og læse, filosofere og se på skyernes og solens gang over himlen. Han har også spadseret her mange gange, bl.a. ledsaget af sin yngre ven H.C. Andersen, som elskede at komme på besøg. Han værdsatte Ingemann og hans kone Lucies gæstfrihed og deres samtaler om digtekunst og tidens ånd. Hør uddrag af: “Nu vågne alle guds engle små” (1837), “I østen stiger solen op” (1831) og “I fjerne kirketårne hist” (1938).

    Stemmer: Mogens Holm (B.S. Ingemann), Mads Knarregaard (H.C. Andersen), Helle Solvang (fortæller). Konsulent: Kirsten Jensen Holm. Lyddesign: Jakob Ranum. Idé og produktion: Helle Solvang.

    Ved Ingemanns Ø
  4. Navnebøgen på Flomstien

    Én af B.S. Ingemanns skattede samtalepartnere var veninden Christiane Rosenørn. De talte om forholdet til naturen og forestillingen om sjælen, og i deres samtaler var der højt til loftet. Da hun flyttede til København, fortsatte deres samtaler i de mange breve, de skrev til hinanden, og hun støttede ham, da han begyndte at skrive sange til asylbørn i København. Lyt bl.a. til “Dejlig er jorden” (1850) og “Nu titte til hinanden” (1837).

    Stemmer: Mogens Holm (B.S. Ingemann), Karen-Lise Mynster (Christiane Rosenørn), Helle Solvang (fortæller). Konsulent: Kirsten Jensen Holm. Lyddesign: Jakob Ranum. Idé og produktion: Helle Solvang.

    Navnebøgen på Flomstien
  5. Ved bænken på Flomstien

    B.S. Ingemann fandt i komponisten C.E.F Weyse den helt rette, som kunne give børns fantasi et musikalsk udtryk. De havde det tilfælles, at de ikke selv fik nogle børn. Deres morgen- og aftensange til børn, som var tilegnet børn i asylerne i København, er i dag optaget i den danske Kulturkanon. Lyt bl.a. til “Til vor lille gerning ud” (1838) og “Bliv hos os når dagen hælder” (1838).

    Stemmer: Mogens Holm (B.S. Ingemann), Jacob Teglgaard (C.E.F. Weyse) og Helle Solvang (fortæller). Konsulent: Kirsten Jensen Holm. Lyddesign: Jakob Ranum. Idé og produktion: Helle Solvang.

    Ved bænken på Flomstien
  6. Ved Ingemanns grav øst for Klosterkirken

    Den vigtigste person i Ingemanns liv var hans hustru Lucie Ingemann. De levede sammen her i Sorø i 40 år. Hun var også skabende kunstner, og de bakkede hinanden op. Hun sad ved hans side, da han døde, og hun vidste, at han ikke var bange for døden. Han havde en skytsengel med sig gennem livet, hvor lys og mørke var grundfølelserne i hans liv. Lyt bl.a. til uddrag af “I fjerne kirketårne hist” (1838), “I sne står urt og busk i skjul” (1831), “Den hemmelighedsfulde port” (1861) og “Lysets engel” (1837).

    Stemmer: Mogens Holm (B.S. Ingemann), Kirsten Jensen Holm (Lucie Ingemann) og Helle Solvang (fortæller). Sangerinde: Marie Tourell Søderberg. Konsulent: Kirsten Jensen Holm. Lyddesign: Jakob Ranum. Idé og produktion: Helle Solvang.

    Ved Ingemanns grav
    Outro
    Lysets Engel

Vil du vide mere om B.S. Ingemann?

B. S. Ingemann-Selskabet

B. S. Ingemann-Selskabet blev stiftet 1992 og har til formål at uddybe kendskabet til og fremme studiet af Ingemanns liv, virke og forfatterskab. Tidsskriftet Tankebreve udkommer fire gange årligt og selskabets skriftserie tæller til dato 15 bind.

Sorø Kunstmuseum

Sorø Kunstmuseum er et levende og engageret hus med over 300 års kunst, blandt andet en fin samling af dansk guldalderkunst. Museet viser årligt særudstillinger og tilbyder desuden aktiviteter for børn og voksne.

Adresse

Besøg selskabets hjemmeside

Sorø Kunstmuseum
Storegade 9
4180 Sorø

Besøg museets hjemmeside

Designed by fingerspitz*