█Menu

Mærk Inger Christensens poesi i Vejle

Digterrute for Inger Christensen i Vejle

Digterruten for Inger Christensen tager dig op over en skovklædt bakke med storslået udsigt over Vejle Ådal, ned igennem hendes gamle kvarter ved Spinderihallerne og ender ved fjorden med et flot kig over vandet til havnefronten med Vejles vartegn Bølgen.

Se rutebeskrivelse

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Inger Christensen

Født: 16. januar 1935, Vejle
Død: 2. januar 2009, København

Inger Christensen omtales ofte som systemdigter, fordi hun benytter forskellige systemer til at formgive sine værker. Hun når vidt omkring i sine tekster og favner i løbet af ganske få linjer gerne både biologi, kemi, filosofi, mytologi og kristendom. Tematisk er hun optaget af forholdet mellem natur, sprog og menneske.

Inger Christensen har skrevet både romaner, essays, radiodramatik og børnebøger, men er mest kendt for sine digtsamlinger. Blandt hovedværkerne findes Det (1969), Alfabet (1981) og den kanoniserede sonetkrans Sommerfugledalen: Et reqiuem (1991). Der er komponeret musik til flere af hendes digte, hvoraf adskillige optræder i Højskolesangbogen. 

“Og hjertet er helt i skygge,
Og hjertet er næsten hørt op,
Til nogen begynder at bygge
En by, der er blød som en krop”

Fra “Det” (1969)

Om ruten

Den lange digterrute begynder ved Himmelpind (bogmærke 1) og tager dig op i Vejles berømte bakker. Herfra hægter den sig på den korte rute, der begynder i Inger Christensens gamle kvarter ved Spinderihallerne (bogmærke 3), går gennem byen og slutter med udsigt til fjord og by.

Ruten byder på både natur- og byvandring. I sin fulde længde er den lange rute 7,4 km lang. Er du ikke så meget for gå i kuperet terræn, kan du vælge den korte rute, som er 4,4 km lang. Har du mulighed for det, kan du vælge at fordele ruten på 2 dage, så du tager turen gennem skoven den ene dag og turen gennem byen en anden dag.

Vigtigt om ruten: ankommer man i bil, skal man være opmærksom på, at ruten ikke er cirkulær, så man skal gå tilbage til udgangspunktet eller tage bybus eller anden transport tilbage.

4,4 kilometer (kort rute) / 7,3 kilometer (lang rute)
7 bogmærker (kort rute) / 9 bogmærker (lang rute)

  1. Jeg skriver

    Himmelpind, sti fra Vardevej 200

    Medvirkende: Skuespiller Marie Tourell Søderberg, sanger Julie Maria, fortæller Helle Solvang.

    Tilrettelæggelse: Producent Helle Solvang, Værtskabet i samarbejde med Marie Gorm, Vejle Kommune, Lone Ulvbjerg, Vejle Bibliotekerne og Mads Sohl Jessen, SDU. Lyddesign: Jakob Ranum og Helle Solvang. Tak til Peter Borum og Peter Øvrig Knudsen for hjælp undervejs.

    Om Inger Christensen-ruten
    Om Inger Christensen
    1 – Jeg skriver

  2. Mælkevejen findes

    Bænken på engen

    Medvirkende: Skuespiller Marie Tourell Søderberg, sanger Julie Maria, fortæller Helle Solvang.

    Tilrettelæggelse: Producent Helle Solvang, Værtskabet i samarbejde med Marie Gorm, Vejle Kommune, Lone Ulvbjerg, Vejle Bibliotekerne og Mads Sohl Jessen, SDU. Lyddesign: Jakob Ranum og Helle Solvang. Tak til Peter Borum og Peter Øvrig Knudsen for hjælp undervejs.

    2 – Mælkevejen findes

  3. Benene tænker af sig selv

    Spinderihallerne, Spinderigade 11 og Nyboesgade.

    Medvirkende: Skuespiller Marie Tourell Søderberg, sanger Julie Maria, fortæller Helle Solvang.

    Tilrettelæggelse: Producent Helle Solvang, Værtskabet i samarbejde med Marie Gorm, Vejle Kommune, Lone Ulvbjerg, Vejle Bibliotekerne og Mads Sohl Jessen, SDU. Lyddesign: Jakob Ranum og Helle Solvang. Tak til Peter Borum og Peter Øvrig Knudsen for hjælp undervejs.

    3 – Benene tænker af sig selv

  4. Dødsmærket efterår

    Bunkeren mellem Svendsgade 12 og 14

    Medvirkende: Skuespiller Marie Tourell Søderberg, sanger Julie Maria, fortæller Helle Solvang.

    Tilrettelæggelse: Producent Helle Solvang, Værtskabet i samarbejde med Marie Gorm, Vejle Kommune, Lone Ulvbjerg, Vejle Bibliotekerne og Mads Sohl Jessen, SDU. Lyddesign: Jakob Ranum og Helle Solvang. Tak til Peter Borum og Peter Øvrig Knudsen for hjælp undervejs.

    4 – Dødsmærket efterår

  5. Det ordner sig altsammen

    Bogstavsfliser ved åen på Flegmade

    Medvirkende: Skuespiller Marie Tourell Søderberg, sanger Julie Maria, fortæller Helle Solvang.

    Tilrettelæggelse: Producent Helle Solvang, Værtskabet i samarbejde med Marie Gorm, Vejle Kommune, Lone Ulvbjerg, Vejle Bibliotekerne og Mads Sohl Jessen, SDU. Lyddesign: Jakob Ranum og Helle Solvang. Tak til Peter Borum og Peter Øvrig Knudsen for hjælp undervejs.

    5 – Det ordner sig altsammen

  6. Da jeg var 18

    Worsaaesgade

    Medvirkende: Skuespiller Marie Tourell Søderberg, sanger Julie Maria, fortæller Helle Solvang.

    Tilrettelæggelse: Producent Helle Solvang, Værtskabet i samarbejde med Marie Gorm, Vejle Kommune, Lone Ulvbjerg, Vejle Bibliotekerne og Mads Sohl Jessen, SDU. Lyddesign: Jakob Ranum og Helle Solvang. Tak til Peter Borum og Peter Øvrig Knudsen for hjælp undervejs.

    6 – Da jeg var 18

  7. De stiger op planetens sommerfugle

    Østre Kirkegård


    Medvirkende: Skuespiller Marie Tourell Søderberg, sanger Julie Maria, fortæller Helle Solvang.

    Tilrettelæggelse: Producent Helle Solvang, Værtskabet i samarbejde med Marie Gorm, Vejle Kommune, Lone Ulvbjerg, Vejle Bibliotekerne og Mads Sohl Jessen, SDU. Lyddesign: Jakob Ranum og Helle Solvang. Tak til Peter Borum og Peter Øvrig Knudsen for hjælp undervejs.


    7 – De stiger op planetens sommerfugle

  8. Drømmen om en by

    Ved Bølgen

    Medvirkende: Skuespiller Marie Tourell Søderberg, sanger Julie Maria, fortæller Helle Solvang.

    Tilrettelæggelse: Producent Helle Solvang, Værtskabet i samarbejde med Marie Gorm, Vejle Kommune, Lone Ulvbjerg, Vejle Bibliotekerne og Mads Sohl Jessen, SDU. Lyddesign: Jakob Ranum og Helle Solvang. Tak til Peter Borum og Peter Øvrig Knudsen for hjælp undervejs.

    8 – Drømmen om en by

  9. Jeg skriver som strandkanten

    Friluftsscenen i Skyttehushaven

    Medvirkende: Skuespiller Marie Tourell Søderberg, sanger Julie Maria, fortæller Helle Solvang.

    Tilrettelæggelse: Producent Helle Solvang, Værtskabet i samarbejde med Marie Gorm, Vejle Kommune, Lone Ulvbjerg, Vejle Bibliotekerne og Mads Sohl Jessen, SDU. Lyddesign: Jakob Ranum og Helle Solvang. Tak til Peter Borum og Peter Øvrig Knudsen for hjælp undervejs.

    9 – Jeg skriver som strandkanten

Vil du vide mere om Inger Christensen?

Vejle Bibliotekerne

Vejle Bibliotek lå i Inger Christensen barndom og ungdom på Flegborg 16, hvor det nuværende Vejle Kunstmuseum ligger. Inger Christensen beskrev biblioteket som et fristed, hvor der var plads til at tegne og læse, og hvor hun kunne udforske litteraturen. Det var bl.a. her hun fuld af gåpåmod som 13-årig udbad sig Goethes Faust på tysk. I 1971 flyttede biblioteket til den nuværende placering på Willy Sørensens Plads 1.

Vejle Bibliotekerne
Willy Sørensens Plads 1
7100 Vejle

Besøg hjemmeside

Tag på vandring i Thøger Larsens poetiske univers

Digterruten for Thøger Larsen ved Lemvig

Digterruten begynder ved Vesterbjerg i svinget ovenfor Lemvig Museum. Den følger Lemvigs planetsti i et varieret landskab langs Lem Vig. Man passerer Thøger Larsens barndomshjem og ruten slutter ved den store mindesten for Thøger Larsen på Gjeller Odde.

5,5 km
10 bogmærker

Gå til bogmærker og lyd

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Thøger Larsen

Født: 5. april 1875, Tørring
Død: 29. maj 1928, Lemvig

Thøger Larsen var stærkt optaget af at skildre naturen og dens evne til at opretholde og udfolde liv. Han boede næsten hele sit liv i Lemvig, og fra dette lokale perspektiv udvidedes hans interesse og digtning til verden og universet. Hans digtning vakte beundring blandt kollegaer og anmeldere, men i den brede befolkning er han mest kendt for sine to sommersange, “Danmark nu blunder den lyse nat” og “Du danske sommer”.

“Køer og heste og får på græs
hen over brede agre,
åbne lader for fulde læs,
sejl, som stryger om klint og næs,
byger, som går og kommer, –
det er den danske sommer.”

Danmark, nu blunder den lyse nat, 1914

Om ruten

Digterruten begynder ved Vesterbjerg i svinget ovenfor Lemvig Museum. Den følger Lemvigs planetsti i et varieret landskab langs Lem Vig. Man passerer Thøger Larsens barndomshjem og ruten slutter ved den store mindesten for Thøger Larsen på Gjeller Odde.

5,5 km
10 bogmærker

Ruten i bogmærker

  1. Thøger Larsen og Lemvig

    Ved Planetstiens sol. Uddrag af digtet “Dialog”.

    Fortæller: Mette Lund Andersen, leder af Lemvig Museum

    Dialog – oplæsning v Søren Lindgreen Christensen
    Thøger Larsen og Lemvig v Mette Lund Andersen

  2. Thøger Larsen og religion

    Ved Museet for Religiøs Kunsts parkeringsplads.
    Uddrag af digtene “Pan” og “Credo”.

    Fortæller: Kristoffer Garne, præst ved Lemvig kirke.

    Credo – oplæsning v Søren Lindgreen Christensen
    Pan – oplæsning v Søren Lindgreen Christensen
    Thøger Larsen og religion v Kristoffer Garne

  3. Thøger Larsen og døden

    Ved Planetstiens Jupiter
    Fortæller: Stinne Lykke Valentin Nordvig, lærer på Lemvig Gymnasium.

    Thøger Larsen og døden v Stinne Lykke Valentin Nordvig
    Jens Højby – oplæsning v Søren Lindgreen Christensen

  4. Thøger Larsen og astronomi

    Ved Planetstiens Saturn
    Uddrag fra digtet: “Stjernenatten”
    Fortæller: Lars Ebbensgaard Andersen, rektor emeritus, Lemvig Gymnasium.

    Thøger Larsen og astronomi v Lars Ebbensgaard
    Stjernenatten – oplæsning v Søren Lindgreen Christensen

  5. Thøger Larsen som oversætter

    Ved lystbådehavnen
    Digtuddrag “Til en ung Pige” fra Sapfos digte.
    Fortæller: Bo Larsen, rektor på Lemvig Gymnasium

    Thøger Larsen som oversætter v Bo Larsen
    Til en ung pige – oplæsning v Søren Lindgreen Christensen

  6. Thøger Larsen og vitalisme

    På broen over bækken mellem Hornsø og Lem Vig
    Digt “Tordenbygen”
    Fortæller: Lotte Thyrring Andersen, seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek.

    Thøger Larsen og vitalisme v Lotte Thyrring Andersen
    Tordenbygen – oplæsning v Søren Lindgreen Christensen

  7. Digt og melodi

    Ved udsigtspunkt efter Planetstiens Uranus
    Digtuddrag fra “Solsangen”.
    Fortæller: Erling Lindgren, tidligere organist ved Lemvig Kirke

    Digt og melodi v Erling Lindgren
    Solsangen – oplæsning v Søren Lindgreen Christensen

  8. Thøger Larsens natursyn


    Ved udsigtspunkt øst for Violvej
    Uddrag af “Du danske sommer” og “Danmark nu blunder den lyse nat”.
    Fortæller: Johs. Nørregaard Frandsen, professor emeritus.

    Thøger Larsens natursyn v Johs Nørregaard Frandsen
    Den danske sommer – oplæsning v Søren Lindgreen Christensen
    Sommervise – oplæsning v Søren Lindgreen Christensen

  9. Thøger Larsen og den lokale dialekt

    Ved Underbjerg, hvor barndomshjemmet lå
    Digtuddrag fra dialektdigt “Kræ-Tammesen og Bordbønnen”.
    Fortæller: Anders Bune, tidligere lærer, dialektdigtsoplæser, Hanne Bune, tidligere lærer.

    Kræ Tammesen og bordbønnenDownload
    Thøger Larsen og den lokale dialekt v Anders Bune
    Kræ-Tammesen og Bordbønnen – oplæsning v Hanne Bune

  10. Thøger Larsens mindesten

    Ved mindestenen på Gjeller Odde
    Digtuddrag fra Ved fjorden.
    Fortæller: billedhugger Laila Westergaard.

    Thøger Larsens mindesten v Laila Westergaard
    Ved Fjorden – oplæsning v Søren Lindgreen Christensen

Vil du vide mere om Thøger Larsen?

Lemvig Museum

Lemvig Museum er Lemvigegnens kulturhistoriske museum, som formidler Vestjyllands kulturhistoriske placering i verden. Inspireret af Thøger Larsen arbejder museet for ”at søge vort livs perspektiv i fortid og fremtid, at give nuet dybde og dimension”. På museet er der bl.a. en udstilling om Thøger Larsen med hans arbejdsværelse og den store selvbyggede stjernekikkert.

Lemvig Museum
Vestergade 44
7620 Lemvig

Besøg hjemmeside

Besøg Jeppe Aakjær og den smukke natur ved Jenle

Digterruten for Jeppe Aakjær ved Jenle

Digterruten fører fra møllen, forbi statuen til Astrup Vig og tilbage gennem skoven, hvor man passerer Aakjærs grav. Ruten slutter i Nanna Aakjærs have. Stien går gennem forskellig bevoksning i et lettere kuperet terræn. Her er ager, overdrev, strandeng, Limfjordskyst og skov.

1,7 km
6 bogmærker

Gå til bogmærker og lyd

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Jeppe Aakjær

Født: 10. september 1866, Fly sogn
Død: 22. april 1930, Jenle

Jeppe Aakjær var højt anerkendt, men også regnet for en kontroversiel digter i sin samtid. I dag er han især kendt for sin lyrik og sange, hvoraf en række findes i Højskolesangbogen og sat i musik af Carl Nielsen, Thorvald Aagaard med flere. Blandt sangene er ”Ole sad på en knold og sang”, “Jeg bærer med smil min byrde”, “Jeg er Havren” og ”Jens Vejmand” blandt de kendteste. Hans lyriske hovedværk er Rugens Sange (1906), og hans mest markante roman er Vredens Børn (1904).

Jeppe Aakjær hører til den digtergeneration, der kaldes for det folkelige gennembrud. Han skildrer mødet mellem det gamle bondeliv og den gryende industrialisering af landbruget, ligesom han beskriver og forsvarer naturens ret. Aakjærs viden om natur var meget stor og han forsvarede fx de sidste rester af heden mod Det danske Hedeselskabs omfattende opdyrkning. Den sociale indignation og forståelse for de udsattes kår er desuden væsentlige sider af Aakjærs digtning.

”Jeg lagde min Gaard i den rygende Blæst,
hvor Bakken hun skraaner mod Sønder,
hvor Græsset gror højt om min skæggede Hest,
hvor Viberne ruger, og Lærker er Gjæst-

for Lærken er, hvor der er Bønder”

Fra Rugens Sange, 1906

Om ruten

Digterruten for Jeppe Aakjær fører fra møllen, forbi statuen, til Astrup Vig og tilbage gennem skoven, hvor man passerer Aakjærs grav. Ruten slutter i Nanna Aakjærs have. Stien går gennem forskellig bevoksning i et lettere kuperet terræn. Her er ager, overdrev, strandeng, Limfjordskyst og skov.

1,7 km
6 bogmærker

Ruten i bogmærker

  1. Ved møllen

    Ved møllen er digtet ”Kornmod” (1906) valgt. Digtet læses op af skuespiller Kristian Halken og kommenteres af Johs. Nørregaard Frandsen. Lydfortællingen er produceret af Heysound.

    Ved Møllen
    Kornmod – oplæsning

  2. Ved statuen af Aakjær

    Ved statuen af Aakjær er digtet ”Havren” (1916) valgt. Digtet læses op af skuespiller Kristian Halken og kommenteres af Johs. Nørregaard Frandsen. Lydfortællingen er produceret af Heysound.

    Ved statuen af Aakjaer
    Jeg er havren – oplæsning

  3. Ved Limfjorden

    Ved fjorden er digtene ”Ole” (1899) og ”Limfjorden” (1908) valgt. Digtet læses op af skuespiller Kristian Halken og kommenteres af Johs. Nørregaard Frandsen. Lydfortællingen er produceret af Heysound.

    Ved Limfjorden
    Limfjorden – oplæsning
    Ole – oplæsning

  4. Ved graven

    Ved Jeppe og Nanna Aakjærs grav er digtet ”Aften” (1912) valgt. Digtet læses op af skuespiller Kristian Halken og kommenteres af Johs. Nørregaard Frandsen. Lydfortællingen er produceret af Heysound.

    Ved Graven
    Stille hjerte, sol går ned – oplæsning

  5. Ved ahorntræet

    Ved ahorntræet er digtet ”Naar Rugen skal ind” (1906). Digtet læses op af skuespiller Kristian Halken og kommenteres af Johs. Nørregaard Frandsen. Lydfortællingen er produceret af Heysound.

    Ved ahorntræet
    Naar rugen skal ind – oplæsning

  6. Nanna Aakjærs have

    I Nanna Aakjærs have er digtene ”Piger på Engen” (1911) og ”Historiens Sang” (1916) valgt. Digtene læses op af skuespiller Kristian Halken og kommenteres af Johs. Nørregaard Frandsen. Lydfortællingen er produceret af Heysound.

    Nanna Aakjaers have
    Historiens sang – oplæsning
    Piger på Engen – oplæsning

Vil du vide mere om Jeppe Aakjær?

Aakjærselskabet

Aakjærselskabet blev oprettet i 1980 for at varetage Jeppe Aakjærs forfatterskab. Selskabet har til huse på Nanna og Jeppe Aakjærs Kunstnerhjem Jenle, på Salling, nord for Skive. Aakjærselskabet er Danmarks største litteraturselskab og et af Europas største med over 1800 medlemmer. Formålet med Aakjærselskabet er at fremme og udbrede kendskabet til Jeppe Aakjærs virke og forfatterskab. Det er ligeledes Aakjærselskabets formål at udbrede kendskabet til Nanna Aakjærs person og betydning for Jenle.

Aakjærs Kunstnerhjem Jenle
Jenlevej 6
7870 Roslev

Besøg hjemmeside

Lyt til St. St. Blichers poesi på en hedevandring

Digterrute for St. St. Blicher ved Blicheregnens Museum

Oplev den nærmest uendelige jyske hedes natur, hosekræmmere og tatere, som formede St. St. Blicher som digter, præst og samfundsborger.

Køre-rute: 30 km
Vandrerute: 4,2 km
9 bogmærker

Gå til bogmærker og lyd

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Steen Steensen Blicher

Født: 11. oktober 1782, Vium
Død: 26. marts 1848, på gården Spentrup ved Randers

Steen Steensen Blicher er mest kendt for sine eviggyldige, menneskekloge noveller og smukke naturpoesi. Han var årets klassiker i 2018, og del af Danmarks kulturkanon. Blandt hans mest berømte værker er novellerne “Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog” (1824), “Hosekræmmeren” (1829) og “Præsten i Vejlbye” (1829) samt digtsamlingen Trækfuglene (1838), hvor både ”Sig nærmer tiden” og ”Det er hvidt herude” er fra. Blicher var en engageret samfundsdebattør og tog initiativ til Himmelbjergfesterne, som var med til at bane vejen for Grundloven.

Steen Steensen Blicher satte Jylland på landkortet i 1800-tallet. Han lod sig inspirere af skæbner, han mødte på sine mange vandringer på det, vi i dag kalder Blicheregnen og skrev som den første også på jysk. Han skildrer mennesker og følelser på godt og ondt, så vi også i dag kan genkende os selv i hans noveller.
Blichers lyriske digtning finder sit højdepunkt i Trækfuglene (1838), der er et hovedværk i beskrivelsen af natur og fugle i dansk litteratur.

”Sig nærmer tiden, da jeg må væk,

jeg hører vinterens stemme;

thi også jeg er kun her på træk

og haver andensteds hjemme”.

Om ruten

Digterruten begynder ved Blicheregnens Museum og fører til fødestedet i Vium, forbi E Bindstouw og Grathe Monumentet og slutter i Kompedal Plantage på Blichers elskede hede med lyng, granskov og åbne vidder.

Køre-rute: 30 km
Vandrerute: 4,2 km
9 bogmærker

Ruten i bogmærker

Uddragene læses op af Jens Mortensen og kommenteres af Johs. Nørregaard Frandsen. Lydfortællingerne er produceret af Heysound.

  1. Ved Blicheregnens Museum

    Blichersvej 30, 8620 Kjellerup, Thorning
    Lyt til novellen “Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog” (1824)

    Ved Blicheregnens Museum

  2. Ved Thorning Kirke

    Blichersvej 29A, 8620 Kjellerup, Thorning
    Lyt til novellen “Præsten i Thorning” (1824) og digtet “Mads Doss” (1842)

    Ved Thorning Kirke

  3. Ved Vium Kirke

    Marie Curtz’ Vej 4, 8620 Kjellerup, Vium
    Lyt til novellen “Skytten på Aunsbjerg” (1839)

    Ved Vium Kirke

  4. Ved E Bindstouw

    Blichersvej 40, 8800 Viborg, Lysgaard
    Lyt til novellen “E Bindstouw” (1842)

    Ved E Bindstouw

  5. Ved Grathe Monumentet

    Grågårdevej 29, 8620 Kjellerup, Thorning
    Lyt til “E Bindstouw” (1842)

    Ved Grathe Monumentet

  6. Ved Tårnhøj, fugletårnet på Grathe Hede

    Parkering langs Kompedalvej 13, 7442 Engesvang
    Lyt til digtene “Sig nærmer tiden” og “Rylen” fra digtsamlingen Trækfuglene (1838)

    Ved Tårnhøj

  7. Grathe Hede – Trækfuglene

    Første stop på Grathe Hede
    Lyt til digtene “Det er hvidt herude” og “Lærken” fra Trækfuglene (1838)

    Ved Grathe Hede – Trækfuglene

  8. Grathe Hede – Kjær est du Fødeland

    Andet stop på Grathe Hede
    Lyt til “Jægersangen” (1833) og digtet “Kjær est du Fødeland” (1814)

    Grathe Hede – Kjær est du Fødeland

  9. Grathe Hede – Hosekræmmeren

    Tredje stop på Grathe Hede
    Lyt til “Hosekræmmeren” (1829)

    Grathe Hede – Hosekræmmeren

Vil du vide mere om St. St. Blicher?

Blicheregnens Museum

Blicheregnens Museum har til huse der, hvor Blichers præstegård lå, da han var præst i Thorning og Lysgaard fra 1819-1825. Museet huser i dag en større Blicher-samling og formidler St. St. Blicher som digter, præst og aktiv samfundsborger. Desuden skildres livet på egnen i 1800-tallet, middelalderens skelsættende slag på Grathe Hede i 1157, som Blicher skriver om i “E Bindstouw”, en større dyreudstilling og skiftende særudstillinger. Året igennem er der Blicher-arrangementer på museet. Museet sidder i Blicher-Selskabets bestyrelse, som arbejder for at udbrede kendskabet til forfatteren.

Museum Silkeborg Blicheregnen

Blichersvej 30 8620 Kjellerup, Thorning

Besøg hjemmeside

Gå på jagt i Kaj Munks digte

Digterrute for Kaj Munk ved Vedersø

Ved Vesterhavet i Vedersø ligger Kaj Munks Præstegård. Her skrev, levede og ydede Kaj Munk modstand mod besættelsesmagten.

0,5 km
10 bogmærker

Gå til bogmærker og lyd

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Kaj Munk

Født: 13. januar 1898, Maribo
Død: 4. januar 1944, skudt ved Hørbylunde Bakke

Kaj Harald Leininger Munk var uddannet præst, men skrev allerede som 8-årig “Mit første Digt”, hvis første vers “Foråret saa sagte kommer” blev til titlen på erindringsværket fra 1942. Gennem Kaj Munks digte, fortællinger, skuespil og prædikener møder man en sammensat skikkelse, der både var et legebarn, naturmenneske, jæger, elsker, fader, gudfrygtig kristen og modstandsmand.

Kaj Munk var en dansk digterpræst, der i dag er mest kendt for sine skuespil og for den modstand, der under Anden Verdenskrig førte til han blev likvideret af Gestapo i 1944. Kaj Munks skuespil rummer både dybe eksistensspørgsmål og befriende humor. Samtidig udtrykker hans digtning kærlighed og respekt for naturen, for barnet og for alt det sårbare. Kendte værker er digtet ”Den blaa Anemone” (1943) og skuespillet Ordet (1925/32).

”Så Farvel, du dejlige Præstegård med blæsthærdet Park i gyngende Eng langs sivøet Sø”

Vedersø-Jerusalem Tur-Retur (1934)

Om ruten

Digterruten starter og slutter ved Kaj Munks hjem i Vedersø. Den går gennem parken, ved flaghøjen, kanalen og hvor de blå anemoner vokser. Stien går gennem et lettere kuperet terræn. Her er overdrev, sø, rørskov, lysåben løvskov, ager og eng.

0,5 km
10 bogmærker

Ruten i bogmærker

Teksterne læses op af Esben Dalgaard og kommenteres af Johs. Nørregaard Frandsen. Lyden er produceret af HeySound.

  1. På plænen

    Mit første digt – oplæsning
    Mit første digt – kommentarer

  2. Ved flaghøjen

    Dannebrog – oplæsning
    Dannebrog – kommentarer

  3. Ved stensætningen

    Farvel til en Ven – oplæsning

  4. Ved kanalen

    Ved Kanalen – oplæsning

  5. Hvor anemonerne gror

    Den Blaa Anemone – oplæsning
    Den Blaa Anemone – kommentarer

  6. Ved bækken

    En overraskelse – oplæsning
    En overraskelse – kommentarer

  7. Ved den store eg

    April – oplæsning
    April – kommentarer

  8. Ved Kirkestien

    Nytårsdag 1944 – oplæsning

  9. Ved kærlighedsstien

    Digt til Lise – oplæsning

  10. Ved Lises vindue

    Min unge Elskede kaster op – oplæsning
    Min unge Elskede kaster op – kommentarer

  11. Ved den gamle cykel

    Hyldest til Danske cykel – oplæsning

Vil du vide mere om Kaj Munk?

Kaj Munks Præstegård

Kaj Munks Præstegård er en del af Ringkøbing-Skjern Museum. På Kaj Munks Præstegård kan man opleve historien om digterpræsten, der blev modstandsmand. Oplev Kaj og Lise Munks hjem, se hans arbejdsværelse og gå på opdagelse i parken, hvor Kaj Munk plantede sine blå anemoner.

Kaj Munks Præstegård
Vesterhavsvej 7a
6990 Ulfborg

Besøg hjemmeside

Oplev Louns Halvøen og Johannes V. Jensen

Digterrute for Johannes V. Jensen i Himmerland

Louns Halvøen og Himmerland var Johannes V. Jensens ungdomslandskab. Oplev den natur, hvor en af Danmarks største digtere fandt sin stemme.

8,3 km
7 bogmærker

Gå til bogmærker og lyd

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Johannes V. Jensen

Født: 20. januar 1873, Farsø
Død: 20. november 1950, København

Johannes V. Jensen er en af de mest indflydelsesrige danske forfattere. Igennem mere end et halvt århundrede udfoldede han sig som digter, rejseskribent, journalist og som ophavsmand til stort anlagte natur- og kulturhistoriske værker. Hans uforlignelige Himmerlandshistorier (1898-1910) og romanserien Den Lange Rejse (1908-1922) indbragte ham Nobelprisen i litteratur. Siden har Kongens Fald (1901) opnået status som det 20. århundredes danske roman.

Med solid forankring i barndommens Himmerland og en enorm kunstnerisk spændvidde påtog Johannes V. Jensen sig opgaven med at føre sin generation af danskere fra bondesamfundet ind i den moderne, globale tidsalder.

Johannes V. Jensen befandt sig i ungdomsårene fra 1889-90 i Louns. I hans erindringer, myter, kortprosa og romaner finder man flere spor af digterens forhold til halvøens historie og sund- og fjordlandskab. Langt fra alfarvej gjorde Jensen sig erfaringer med en natur og folkelig kultur, som han ikke glemte sidenhen.

”Hav og Himmel hviler som Tvillingverdener i hinanden.”

Norne-Gæst

Om ruten

Digterruten for Johannes V. Jensen begynder ved Louns Kirke og udfolder sig på en vandretur på den naturskønne Louns Halvø.

Ruten går gennem forskellig bevoksning gennem kuperet terræn. Limfjordskyst, strandeng, klint, bakket skov- og agerlandskab.

8,3 km
7 bogmærker

Ruten i bogmærker

Teksterne er indtalt af Else Marie Drost og kommenteres af Johs. Nørregaard Frandsen. Lydfortællingerne er produceret af HeySound. Musikken er stillet til rådighed af TEWA og Rebild Spillemændene.

  1. Barndommens Sig

    Velkomst

    Barndommens Sig

  2. Blindebukken

    Blindebukken

  3. Einar Elkær

    Ejnar Elkær

  4. Sommersolhvervssang

    Sommersolhvervssang

  5. Kongens Fald

    Kongens Fald

  6. Norne-Gæst

    Norne Gæst

  7. Tordenkalven

    Tordenkalven

Vil du vide mere om Johannes V. Jensen?

Johannes V. Jensen & Thit Jensen Museet

Museet er indrettet med udgangspunkt i Johannes V. Jensens fødehjem i Farsø. Gæster kan opleve en udstilling med godt 100 genstande fra digterens arbejdsværelse, udlånt af Nationalmuseet. Hertil kommer en række faste og skiftende udstillinger med afsæt i Johannes V. Jensens forfatterskab og kulturelle virksomhed. En afdeling på museet er viet hans yngre søster, forfatteren og kvindesagsforkæmperen, Thit Jensen. 

Johannes V. Jensen & Thit Jensen Museet

Søndergade 48
9640 Farsø

Besøg hjemmeside

Med Johannes V. Jensen på De Himmerlandske Heder

Digterrute for Johannes V. Jensen i Himmerland

Johannes V. Jensens horisont bredte sig fra Himmerlands åbne vidtstrakte heder. Tag med digteren på vandretur i hedernes enestående natur- og kulturhistorie.

5 km
6 bogmærker

Gå til bogmærker og lyd

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Johannes V. Jensen

Født: 20. januar 1873, Farsø
Død: 20. november 1950, København

Johannes V. Jensen er en af de mest indflydelsesrige danske forfattere. Igennem mere end et halvt århundrede udfoldede han sig som digter, rejseskribent, journalist og som ophavsmand til stort anlagte natur- og kulturhistoriske værker. Hans uforlignelige Himmerlandshistorier (1898-1910) og romanserien Den Lange Rejse (1908-1922) indbragte ham Nobelprisen i litteratur. Siden har Kongens Fald (1901) opnået status som det 20. århundredes danske roman.

Med solid forankring i barndommens Himmerland og en enorm kunstnerisk spændvidde påtog Johannes V. Jensen sig opgaven med at føre sin generation af danskere fra bondesamfundet ind i den moderne, globale tidsalder.

Samtidig med sin begejstring for det nye bevarede Johannes V. Jensen en dyb kærlighed til den himmerlandske hede, der var ramme om hans opvækst og tidligste erindringer. Som moden forfatter var han derfor med til at fæstne hederne og deres unikke natur- og kulturhistorie i den offentlige bevidsthed.

”Uden et Før er der heller ingen Nu”

På Danske Veje

Om ruten

Digteruten for Johannes V. Jensen kan opleves på Vindblæs Hede. Kommer man i bil, kan man parkere på holdepladsen Aarsvej 141, 9670 Løgstør og begynde ruten hér. Vandrere og cyklister på Hærvejen/Himmerlandsstien kan begynde ved shelterpladsen ved De Himmerlandske Heder. 

Ruten går ad grusveje og trampestier i stedvist kuperet terræn. Man kan møde græssende dyr i Naturstyrelsens indhegninger.

5 km
6 bogmærker

Ruten i bogmærker

Johannes V. Jensens tekster er indtalt af Else Marie Spanggaard Drost og kommenteres af Louise Villadsen, Vesthimmerlands Museum. Lydfortællingerne er produceret af HeySound.

  1. Den Jyske Hede

    Den Jyske Hede

  2. Himmerlands Beskrivelse

    Himmerlands Beskrivelse

  3. Ville du sælge din Bedstemor?

    Ville du sælge din Bedstemor?

  4. Hedens Opdyrkning

    Hedens Opdyrkning

  5. Lærken i Jylland

    Lærken i Jylland

  6. Lyngens Børn

    Lyngens Børn

Vil du vide mere om Johannes V. Jensen?

Johannes V. Jensen & Thit Jensen Museet

Museet er indrettet med udgangspunkt i Johannes V. Jensens fødehjem i Farsø. Gæster kan opleve en udstilling med godt 100 genstande fra digterens arbejdsværelse udlånt af Nationalmuseet. Hertil kommer en række faste og skiftende udstillinger med afsæt i Johannes V. Jensens forfatterskab og kulturelle virksomhed. En afdeling på museet er viet hans yngre søster, forfatteren og kvindesagsforkæmperen, Thit Jensen. 

Johannes V. Jensen & Thit Jensen Museet

Søndergade 48
9640 Farsø

Besøg hjemmeside

Oplev Stubs salmer og lyrik i det gamle Ribe

Digterrute for Ambrosius Stub i Ribe

Stubs Ribe med de skæve gamle huse er den autentiske klangbund for en af 1700-tallets store danske lyrikere.

3,2 km
6 bogmærker

Gå til bogmærker og lyd

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Ambrosius Stub

Født: maj 1705, Gummerup, Vestfyn
Død: 15. juli 1758, Ribe

Ambrosius Stub havde et lyst hoved og alt tegnede godt, men alligevel blev det et liv med flere nedture end opture. Uanset hvad så var Stub en lysende poetisk begavelse med sans for rytme og sprog. Stubs stærke længsel drev ham vidt omkring, og hans digtning bevidner glæden ved naturen.
Stub lagde afstand til 1700-tallets fromme pietister, men det var i Ribe, pietismens højborg, han udfoldede sig som salmedigter og nærmest i opposition til pietismen. Stub havde ingen tiltro til den menneskelige fromhed: Alt står og falder med tilgivelsen fra Gud. Efter Stubs død blev hans digte samlet i Arier og andre poetiske Stykker fra 1771.

”Vel født er vel en Trøst,
Men bedre vel opdragen:

Vel gift er Livets Lyst,

Vel død er hele Sagen.”

Om ruten

Digterruten for Stub begynder ved hans skolestue i Sønderportsgade og slutter ved Per Kirkebys mindesten over ham ved Sct. Catharinæ kirke. Undervejs bevæger man sig gennem den gamle by og ud til Slotsbanken med udblik til grønne enge og tilbage gennem gyder og alléer.

3,2 km
6 bogmærker

Ruten i bogmærker

  1. Fra smugler til skolemester

    Sønderportsgade 11
    Lyt til “Den kedsom vinter gik sin gang” (udgivet posthumt 1771) i Oluf Rings melodi


    Stub havde mødt en del modgang i livet, før han kom til Ribe, men var udstyret med et positivt sind og et godt humør – men havde nok svært ved at se realiteterne i øjnene.

    Spørgsmål til samtale og refleksion: Hvad er din grundstemning i livet, og hvordan møder du modgang?

    Medvirkende: Mogens Rex (Ambrosius Stub), Helle Solvang (fortæller). Musik, studie og montage: Poul Udbye Pock-Steen. Lydoptagelser i Ribe ved Jacob Kirkegaard. Manus, instruktion og produktion: Helle Solvang.

    Fra smugler til skolemester

  2. Improviserede digte i byens drikkelaug

    Weis Stue, Torvet 2 og Vinstuen Det gamle apotek, Fiskergade nr. 1 (A-F)
    Lyt til arien “Jeg laver tynd Caffe” (1771)

    Ambrosius Stub underholdt byens drikkelaug med vittigheder og sungne improvisationer i tidens nye stil, bl.a. her på Weis Stue og i det gamle apotek i Fiskergade 1. Han har nok også selv fået en del sjusser indenfor vesten.

    Spørgsmål til samtale og refleksion: Hvad kendetegner den drikkekultur, du kender til? Er der tradition for at digte og synge?

    Medvirkende: Mogens Rex (Ambrosius Stub), Helle Solvang (fortæller). Musik, studie og montage: Poul Udbye Pock-Steen. Lydoptagelser i Ribe ved Jacob Kirkegaard. Manus, instruktion og produktion: Helle Solvang.

    Improviserede digte i byens drikkelaug

  3. Hyldestpoesi til kongen

    Bispegården, Korsbrødregade 7
    Lyt til “Toe Rigers Velfærds Fødsels Dag” (1753)

    På Stubs tid var dette sted Det Højgrevelige Hotel Korsbrødregaard. I anledning af at Frederik V fyldte 30 år i 1753 afholdt en række stands- og rangspersoner i Ribe en stor fødselsfest her for at fejre kongen. Ambrosius Stubs karriere toppede, da han skrev en hyldestsang, der blev afsunget ved festligholdelsen.

    Spørgsmål til samtale og refleksion: Hvad er dit forhold til lejlighedssange skrevet til festlige lejligheder? Hvad skal der til for, at du bryder ud i sang eller kaster dig ud i at digte vers?

    Medvirkende: Mogens Rex (Ambrosius Stub), Helle Solvang (fortæller). Musik, studie og montage: Poul Udbye Pock-Steen. Lydoptagelser i Ribe ved Jacob Kirkegaard. Manus, instruktion og produktion: Helle Solvang.

    Hyldestpoesi til kongen

  4. Se fuglene i flokketal

    Skriverstuehuset, Riberhus Slotsbanke
    Lyt til “Den kedsom vinter gik sin gang” (udgivet posthumt 1771) til en melodi fra Stubs tid.

    I Ambrosius Stubs mest berømte salme besynger han foråret og alt det levende i naturen.

    Spørgsmål til samtale og refleksion: Hvad betyder den for dig? Hvordan vil du beskrive, hvad du ser omkring dig?

    Medvirkende: Mogens Rex (Ambrosius Stub), Helle Solvang (fortæller). Musik, studie og montage: Poul Udbye Pock-Steen. Lydoptagelser i Ribe ved Jacob Kirkegaard. Manus, instruktion og produktion: Helle Solvang.

    Se fuglene i flokketal

  5. Kærligheds alfabet

    Stubs Allé i Sct. Catharinæ Klosterhave
    Lyt til “Kierligheds Alphabet”, “Du deilig Rosenknop” og “Nu er jeg befriet fra Kierligheds Pagt”

    Udi kærlighed følte Ambrosius Stub sig ikke så heldig, og det skinner ind imellem igennem i hans nøgterne kærlighedsdigte. I hans ægteskab virker det ikke til, at der var megen romantik. Poesien blev hans kærlighed og redning.

    Spørgsmål til samtale og refleksion: Hvad betyder poesi for dig? Hvordan udtrykker du din glæde over dem, der står dig nær?

    Medvirkende: Mogens Rex (Ambrosius Stub), Helle Solvang (fortæller). Musik, studie og montage: Poul Udbye Pock-Steen. Lydoptagelser i Ribe ved Jacob Kirkegaard. Manus, instruktion og produktion: Helle Solvang.

    Kærligheds alfabet

  6. Livets sejlads

    Stubs Mindesmærke Sct. Catharinæ Plads 4
    Lyt til “Hvad vindes på verdens vidtløftige hav” og “Uforsagt, hvordan min lykke”

    Stub døde fattig og efterlod sig – foruden sine digte og sange – en gæld og nogle få ubetydelige ting. Trods sit turbulente liv var han fornøjet og tilfreds med livet og havde til det sidste tillid til, at Gud nok skal styre os alle sikkert i havn.

    Spørgsmål til samtale og refleksion: Hvad ville kunne gøre dig fornøjet og tilfreds til det sidste? Hvad vil du gerne efterlade dig, når du dør?

    Medvirkende: Mogens Rex (Ambrosius Stub), Helle Solvang (fortæller). Musik, studie og montage: Poul Udbye Pock-Steen. Lydoptagelser i Ribe ved Jacob Kirkegaard. Manus, instruktion og produktion: Helle Solvang.

    Livets sejlads

Vil du vide mere om Ambrosius Stub?

Taarnborgfondet

Taarnborgfondet er oprettet i 2004 med støtte fra Ny Carlsbergfondet. Formålet med stedet er at udbrede kendskabet til Brorson, Ribe og Slesvigs vestegn gennem foredrag, seminarer, byvandringer, udstillinger, koncerter og bogudgivelser. Taarnborg bebos og ledes til dagligt af sognepræsterne Bente og Torben Bramming.

Taarnborgfondet

Puggaardsgade 3

6760 Ribe

Besøg hjemmeside

Oplev Brorsons salmer og lyrik i det gamle Ribe

Digterrute for H.A. Brorson i Ribe

Brorsons Ribe med de skæve gamle huse er den autentiske klangbund for 1700-tallets store salmedigter.

2,3 km
7 bogmærker

Gå til bogmærker og lyd

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Hans Adolph Brorson

Født: 20. juni 1694, Randerup
Død: 3. juni 1764, Ribe

Brorson var en dansk biskop og digter, der er mest kendt for sine salmer. Hans hovedværker er Troens rare Klenodie fra 1739 og Svanesang fra 1765. Han har digtet omkring 115 af Den danske Salmebogs 791 salmer. Hans kendteste salmer er ”Op al den ting som Gud har gjort” og ”Her vil ties, her vil bies”

Brorson hører til den kirkeretning, man kalder pietismen. Han kan kaldes for sjælens digter, fordi hans salmer er eksistentielle og inderlige. Han inddrager billeder fra Vadehavet og naturen på en ny måde, som skal reflektere troen og den enkeltes indre liv.

”Her vil ties, her vil bies,
her vil bies, o svage sind!
Vist skal du hente, kun ved at vente,
kun ved at vente, vor sommer ind.
Her vil ties, her vil bies,
her vil bies, o svage sind!”

Svane-Sang, 1765

Om ruten

Digterruten for Brorson begynder ved Taarnborg, går forbi domkirken og Slotsbanken og slutter i rosenhaven bag Jacob A. Riis Museum. Ruten går ad brostensbelagte gader, grusbelagte stier, over broer og gennem smalle passager.

2,3 km
7 bogmærker

Ruten i bogmærker

Lydfortællingerne er kurateret, instrueret og produceret af Helle Solvang. Lydoptagelser i Ribe ved Jacob Kirkegaard. Lydbearbejdelse: Jakob Ranum. Medvirkende skuespillere: Bjarne Antonisen (Brorson), Marie Tourell Søderberg (sange) og Helle Solvang (fortæller).

  1. Trange tider, urolige verden

    Taarnborg, Puggaardsgade 3
    Hør uddrag af “Svanesang VIII” (1765)

    Her boede salmedigter Brorson de sidste 21 år af sit liv, mens han var biskop i Ribe, og her behandlede han sine melankolske perioder med “mørke og stilhed”. Fem dage før sin død skriver Brorson i et brev, ”at han længes såre ud af denne urolige verden”. Taarnborg er i dag både privat bolig og et kultur- og kursussted.

    Spørgsmål til samtale og refleksion: På Brorsons tid var mangt og meget trangt og krisefyldt, og samtidig blomstrede nye strømninger, idéer og bevægelser frem. Hvor ser du i dag at krise og nybrud følges ad?

    Intro
    Trange tider, urolige verden

  2. Forårstegn

    Frisen i Katedralskolens gård, Puggaardsgade 18
    Hør uddrag af “Her vil ties, her vil bies” (1765)

    Brorson havde sin skolegang på Katedralskolen. Dengang lå skolen på hjørnet mellem Skolegade og Grydergade. Og den var ligesom kirkerne i byen i forfald og børnene var fattige og måtte til tider tigge. I skolens gård er en digterfrise af billedhugger Laila Westergaard.

    Spørgsmål til samtale og refleksion: I digterfrisen i Katedralskolens gård er et vers fra én af Brorsons mest kendte og elskede salmer. Det handler om, hvad årstiderne vækkede i ham. Hvilken symbolik tillægger du de forskellige årstider? Er tiden for dig lineær eller cirkulær? Er der noget der for dig rækker ud over tiden?

    Forårstegn

  3. Drømmesyn

    Brorsonstatuen ved domkirken, Torvet
    Hør uddrag af “Den store hvide flok” (1765)

    Brorson var biskop her i byen fra 1741 til 1764 og han er begravet i domkirken. Til højre for kirkens indgang står en bronzestatue af Brorson. Inde i kirken hænger et portræt af ham.

    Spørgsmål til samtale og refleksion: Brorson beskriver et drømmesyn, han fik, da han trådte ind i Ribe Domkirke: En flok af hvidklædte mennesker, vandrende mod paradiset i det hinsides. Hvordan forestiller du dig himmeriget? Er vi alene eller i flok? Er der efter din opfattelse et ‘sted’ vores sjæl skal hen efter døden?

    Drømmesyn

  4. Kamp mod de lumre julelege

    Kagkilden mellem Hotel Dagmar og domkirken, Torvet
    Hør uddrag af “Bort verdens juleglæde” (1732) og “Her kommer Jesus dine små” (1732)

    På Brorsons tid kom de såkaldte julestuer på mode. Brorson var med til at udarbejde et 16-punkts-program, som blev ophøjet til lov, hvor bestemte julelege blev forbudt – det blev også forbudt at møde beruset op i kirken. Men han anvendte også sin digtekunst til at påvirke de “vildfarne” sjæle i sognet.

    Spørgsmål til samtale og refleksion: Brorson taler om at åbne hjerte, sjæl og sind – ikke mindst i juletiden. Hvad er for dig vigtigt at have opmærksomhed på, når det er jul?

    Kamp mod de lumre julelege

  5. De mange fuglesving

    Ved Dronning Dagmar-statuen, Riberhus Slotsbanke, Erik Menveds Vej
    Hør “Op, al den ting, som Gud har gjort” (1734)

    På Brorsons tid var Slotsbanken en ruin efter svenskernes hærgen. Gennem et helt århundrede havde området været plaget af krig, sult, fattigdom, naturkatastrofer og epidemier og alle kendte nogen, som havde mistet hus og hjem – eller livet. Og nogen har måske spurgt kirkens overhoved: Hvordan kan Gud lade alt dette ske? Brorson svarer dem i sin mest berømte salme.

    Spørgsmål til samtale og refleksion: I sin salme “Op, al den ting, som Gud har gjort” inviterer Brorson os til at undre os over skaberværket. Hvad kan få dig til at undres? Hvad betyder naturen for dig? Opfatter du naturen og eksistensen som noget, der er skabt eller opstået tilfældigt?

    De mange fuglesving

  6. Stigende vande

    Ved Stormflodsøjlen, Skibbroen 25
    Hør bl.a. “Jeg går i fare, hvor jeg går” (1734)

    Her på kajen finder du stormflodssøjlen, som vidner om, at perioden før og efter at Brorson blev født var en barsk tid med stormfloder. Han voksede op 25 km. herfra i Præstegården i Randerup – endnu tættere på Vadehavet. Det var før digernes tid, og der var intet til at bremse vandmasserne, når de først kom stormende. Stormfloden kostede Brorsons kære stedfar livet. Det var “manden med den blå kappe”, der havde taget ham, sagde man.

    Spørgsmål til samtale og refleksion: Brorsons oplevelser med stormfloder havde lært ham ikke at tillægge den materielle verden for stor betydning. I stedet tyede han til Gud og den åndelige dimension. Hvordan ser du forholdet mellem det materielle og det åndelige i dit liv? Hvad kan give dig oplevelsen af meningsfuldhed i den tid vi lever i med klimakrise og stigende vandstand i verdenshavene?

    Stigende vande

  7. Thi roserne vokse i dale

    Rosenhaven bag Jacob A. Riis Museum, Sortebrødregade 1
    Hør bl.a. “Når mit øje, træt af møje” (1765) og “Den yndigste rose er fundet” (1732)

    Haverne bugnede af blomster og frugttræer efter krisen i Ribe. Det ripensiske tulipanfest stammer også fra den tid. H.A. Brorson havde Videnskabernes Selskabs nye bøger om havebrug, agerdyrkning og skovbrug i sit bibliotek. Hans salme “Den yndigste rose” er blevet et lydligt kendetegn for Ribe og rosen er i salmen symbolet på Jesus, som vi kan finde – ikke i selvretfærdighed og ødselhed – men i ydmyghedens dale.

    Spørgsmål til samtale og refleksion: Rosen har en helt særlig plads i Brorsons digtning. I salmen anviser han, hvordan man i selv det mindste kan finde vejen til det største og inviterer os til at dufte til rosen, som er en sanseåbner, der kan bringe os et glimt af sjælen. Er der en blomst, som har en særlig betydning for dig – og hvorfor? Hvilke sanseindtryk kan bringe dig tæt på en ophøjet form for tilstand eller lykkefølelse?

    Thi roserne vokse i dale
    Outro

Vil du vide mere om H.A. Brorson?

Taarnborgfondet

Taarnborgfondet er oprettet i 2004 med støtte fra Ny Carlsbergfondet. Formålet med stedet er at udbrede kendskabet til Brorson, Ribe og Slesvigs vestegn gennem foredrag, seminarer, byvandringer, udstillinger, koncerter og bogudgivelser. Taarnborg bebos og ledes til dagligt af sognepræsterne Bente og Torben Bramming.

Taarnborgfondet

Puggaardsgade 3

6760 Ribe

Besøg hjemmeside

Mød Carit Etlars fortællinger og naturen på Fredericia Vold

Digterruten for Carit Etlar i Fredericia

På digterruten for Carit Etlar føres man via stier igennem forskellig bevoksning og kuperet terræn på Fredericia Vold og ud til Lillebælt.

6,1 km
9 bogmærker

Gå til bogmærker og lyd

Download folder med kort (PDF)

Om digteren

Carit Etlar

Født: 7. august 1816, Fredericia
Død: 9. maj 1900, Gentofte

Carl Brosbøll (1816-1900) er navnet bag pseudonymet Carit Etlar. Han blev født i Fredericia i 1816, hvor Danmark var i politisk krise, men oplevede en kulturel opblomstring. Byens historie og tidens nationalromantiske tendenser med fædrelandskærlighed og heltedigtning er gennemgående i Etlars forfatterskab.

Carit Etlar var i sin samtid ofte kritiseret af det kulturelle parnas, men hans historiske romaner var enormt populære i den brede befolkning, og hans mange udgivelser opnåede høje salgstal. Blandt hans kendteste værker er Gøngehøvdingen (1853), Dronningens Vagtmester (1855) og Fangen på Kalø (1872). Han var desuden både krigskorrespondent og en passioneret maler- og billedkunstner.

”Henad Volden, der vendte ud mod Søen, laa Familierne med Børn og Venner, leirede i Græsset og stirrede ud mod Havet, hvorfra Skibet skulde komme”

Det umulige Dampskib, 1896

Om ruten

På digterruten for Carit Etlar føres man via stier igennem forskellig bevoksning og kuperet terræn på Fredericia Vold og ud til Lillebælt.

6,1 km
9 bogmærker

Ruten i bogmærker

9 podcasts om naturelskeren Carit Etlars Fredericia. Podcasten er indtalt af journalist Massimo Grillo og skuespiller Lars Mølsted. Den er produceret af Format Media og skrevet af Rasmus og Mette Welling.

  1. Barnet i Solgade

    På den smukke Prins Georgs Bastion fortælles om Carit Etlars familie, skolegangen i Vendersgade og arbejdet på farens tobaksfabrik.

    Barnet i Solgade

  2. En forfatter fødes

    På den smukt bevoksede Skanseodde fortælles om, hvordan Carit Etlar her blev formet som kunstner i sine barneår.

    En forfatter fødes

  3. Stærke viljer mødes

    I Lillebælts friske vind på Fredericia Havn berettes om Carit Etlars far, det første dampskib i Fredericia og forfatterens afsked med byen.

    Stærke viljer mødes

  4. En kronprins på besøg

    Krudttårnet på den maleriske Østervold er kulissen til fortællingen om Frederik den 7’s indflydelse på Carit Etlars og dennes familie.

    En kronprins på besøg

  5. Fredericia i forfatterskabet

    Ved den betagende udsigt på Kongens Bastion udfoldes de spor, som Fredericia trækker gennem hele Carit Etlars forfatterskab.

    Fredericia i forfatterskabet

  6. Carit Etlar og kvinderne

    Ved digtermusen Kalliope på Danmarks Bastion skildres de vigtigste kvinder i Carit Etlars liv – musen Tertia, hustruen Hansigne, datteren Anna og sjæleveninden Augusta.

    Carit Etlar og kvinderne

  7. Treårskrigen

    På den stemningsfulde Trinitatis Kirkegård fortælles om Carit Etlars deltagelse i Treårskrigen, og hvilken indflydelse den fik på hans succesroman Gøngehøvdingen.

    Treårskrigen

  8. 1864-krigen

    Nær kanonerne på Prins Georgs Bastion udfoldes Carit Etlars færden som krigskorrespondent i 1864.

    1864-krigen

  9. Eftermælet

    Ved Carit Etlars fødested i Gothersgade fortælles om hans kunstneriske eftermæle og de fysiske minder, der er rejst over ham.

    Eftermælet

Vil du vide mere om Carit Etlar?

Museerne i Fredericia

Museerne i Fredericia er et statsanerkendt kulturhistorisk museum med ansvar for at bevare, forske i og formidle Fredericias historie fra ca. 1650 til nu. Museets særlige fokusområder er Fredericia Fæstning og Fristaden Fredericia samt Fredericia Kommunes historie generelt.

Museerne i Fredericia
Jernbanegade 10
7000 Fredericia

Besøg hjemmeside

Designed by fingerspitz*